Forsker roser KL-anbefalinger om kystturisme
UDSPIL: KL’s aktuelle turismeudspil sigter bredt og rammer i hvert fald på et punkt plet. Ambitionen om at udvikle dansk kystturisme ved at revitalisere kystbyerne er helt rigtigt tænkt, lyder det fra forsker.
Kim Rosenkilde
RedaktørI de danske kystbyer har man i forvejen en eksisterende infrastruktur, som man kan bygge ud. Det kan også flytte noget af presset fra den uberørte kystlinje.
Jens Friis Jensen
Forsker og viceinstitutleder ved Roskilde Universitet
I 2013 købte danske og udenlandske turister for samlet 91,9 mia. kr. i Danmark. Næsten halvdelen, dvs. ca. 43,2 mia. kr., stammer fra kyst- og naturturisme.
Det giver denne form for turisme en andel på 76 pct. af de samlede overnatninger, og er den branche på området, der genererer den største omsætning.
Den danske natur og kysterne er landets absolut største turismemagnet. Og gjort på den rette måde kan tyskere og andre europæere lokkes til i endnu større stil end i dag.
Det er i hvert fald en af ambitionerne i KL’s nylige turismeudspil. Udspillet er tænkt som et indspark til regeringens aktuelle arbejde med en national turismestrategi, og peger på en række konkrete tiltag og strategiske overvejelser, som ifølge KL kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark.
Blandt andet ønsker KL, at kulturturisme i langt højere grad skal være noget, der foregår i hele landet og ikke kun de store byer. Og så skal staten og regionerne tage et større ansvar for at sikre og finansiere koordinering af turismesamarbejder, der går på tværs af kommunegrænser.
Her er KL's anbefalinger til regeringen om natur- og kystturisme
• At tage initiativ til nye rammer for udpegning af områder til kystturismeformål, således at kommunerne bl.a. kan udvikle kyst- og servicebyerne.
• At tilvejebringe viden og redskaber i tæt samarbejde med kommunerne, der kan understøtte kommunernes arbejde med at sikre attraktive arealer til turismeinvesteringer.
• At indføre særlige dispensationsregler inden for den del af strandbeskyttelseslinjen, der ligger i forbindelse med bymæssig bebyggelse.
• At give den nødvendige lovhjemmel til, at mere forpligtigende offentlige-private samarbejder omkring byudvikling muliggøres.
• At ændre byfornyelsesloven, således at private bidrag kan indgå i den samlede projektsum, der kan søges tilskud til.
• Sammen med KL at undersøge, hvordan der kan sikres bedre udviklingsmuligheder for ferieboliger i byerne samt, hvordan reguleringen generelt kan forenkles.
• At igangsætte en undersøgelse af, hvordan reglerne i sommerhusloven vedrørende erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres, uden at de kommer i konflikt med sommerhusprotokollen.
Kommunal
