Forsøg med britisk sundhedsmodel slog fejl

SAMMENHÆNG: Et storstilet fynsk forsøg på at indføre en britisk samarbejdsmodel mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner har slået fejl, konkluderer ny KORA-rapport. Lægerne har for travlt til at kunne være tovholdere, vurderer hovedforfatteren bag undersøgelsen.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Mission not accomplished. Det er i realiteten den håndfaste konklusion fra en stribe KORA-eksperter, der har evalueret et stort anlagt sundhedsprojekt på Fyn. Her har man implementeret en britisk model for tættere samarbejde mellem Region Syddanmark, Odense Kommune og lokale alment praktiserende læger.

Men på flere områder tyder evalueringen på, at modellen, Integrated Care, som er en model udviklet i London, ikke uden videre kan overføres til Danmark.

Målet var, at patienterne fik en hurtigere og mere effektiv behandling på tværs af sygehuse, almen praksis og den kommunale sektor. Håbet var, at indsatsen samlet set var udgiftsneutral.   

Dokumentation

Om projektet:

  • Integrated Care var et frikommuneforsøg i perioden 2013-2016
  • Indsatsen henvendte sig til to grupper af patienter: Ældre medicinske patienter og patienter med stress, angst eller depression.
  • Målet var at afprøve nye samarbejdsformer, hvilket blandt andet for den ældre medicinske patient skulle bremse sygdomsudvikling og undgå uhensigtsmæssige hospitalskontakter. Patienterne med stress, angst og depression skulle hurtigst muligt tilbage til arbejdet
  • Vejen dertil skulle gå gennem en tidlig, flerstrenget indsats, inddragelse af patienten og bedre tværsektorielt samarbejde og koordinering
  • Indsatsen skulle primært trække på eksisterende tilbud til målgrupperne. Der blev dog også startet nye tilbud op: Tværsektorielle patientdrøftelser, ti gratis psykologsamtaler, medicingennemgang og aktiviteter gennem Ældresagen.
  • Man forventede, at cirka 1.800 patienter ville modtage indsatsen. Der var afsat 70 millioner kroner til projektet. Der blev i perioden for evalueringen inkluderet 650 patienter og forbrugt 18 millioner kroner.
  • Indsatsen var et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation.
  • Datagrundlaget til KORAs evaluering er indsamlet i perioden fra 1. september 2014 til 31. december 2015.

Kilde: KORA 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00