Debat

Forvrøvlede påstande om kommunale akademikere

DEBAT: Flere akademikere i kommunerne skyldes ikke de seneste års besparelser. Det skriver formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, som reagerer på Altinget.dks artikel ”Eksplosiv stigning af akademikere i kommunerne”.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er faktisk en vigtig kommunal opgave at sikre en ordentlig administration, borgerservice og kvalitet i sagsbehandlingen. Det var et af målene med kommunalreformen at øge den faglige bæredygtighed i kommunerne. Og det kræver altså flere akademikere.

Michael Ziegler (K)
Formand for Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg
Fakta
BLAND DIG I DEBATTEN! - Send en mail til [email protected]

Af Michael Ziegler 
Borgmester i Høje-Taastrup og formand for Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg (K)

Altinget.dk skriver 1. oktober, at antallet af akademikere er steget eksplosivt i kommunerne, mens der er skåret på de såkaldte ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service. Artiklen insinuerer ligefrem, at de seneste års besparelser hænger sammen med, at der er kommet flere akademikere.


Realiteten er, at kommunerne siden 2009 har nedbragt de centrale administrationsudgifter med 1,7 milliarder kroner, svarende til 6 procent. Det er endda sket i en periode med stigende befolkningstal og dermed ”flere kunder i butikken”.

Altinget.dk skriver om udviklingen siden kommunalreformen i 2007, men glemmer for eksempel at tage højde for, at kommunerne i 2009 overtog driften af jobcentrene, og at mange akademikere dermed overgik til kommunerne.

Dertil kommer, at antallet af akademikere i kommunerne i januar 2007 var kunstigt lavt, idet der ved overgangen til de nye kommuner var mange ubesatte stillinger.

Problematisk opdeling
Eksemplet med jobcentrene illustrerer et meget grundlæggende problem med Altinget.dks opdeling i ”velfærdsmedarbejdere”, der leverer service, og akademikere ”uden borgerkontakt”. For det giver ikke mening at opdele kommunale medarbejdere på den måde, som Altinget.dk gør.

Derfor må jeg også kraftigt vende mig mod FOAs formand, Dennis Kristensen, der i artiklen kræver, at landspolitikerne ”tager affære” over for kommunerne.

Jeg synes, man får en fornemmelse af, at FOAs ærinde først og fremmest er at pleje egne snævre faginteresser, og det er ikke særlig klædeligt.

I en kommune hænger tingene sammen. De akademiske medarbejdere er på en lang række felter med til at øge kvaliteten af den service, kommunen leverer, og derfor mener jeg, opdelingen er forkert og misvisende.

Professionalisering af administrative opgaver
Det er faktisk en vigtig kommunal opgave at sikre en ordentlig administration, borgerservice og kvalitet i sagsbehandlingen. Det var et af målene med kommunalreformen at øge den faglige bæredygtighed i kommunerne. Og det kræver altså flere akademikere.

Dertil kommer, at mange akademikere faktisk har direkte borgerkontakt. Altinget.dk skriver, at man har fraregnet akademikere med borgerkontakt, blandt andet psykologer. Men hvordan vurderer Altinget.dk, om for eksempel en magister arbejder i den kommunale administration eller i jobcentret, hvor han hjælper folk i arbejde?

Sagen er også, at man nogle gange er nødt til at investere for på længere sigt at indhøste besparelser. Hvis kommunerne for eksempel skal spare penge på digitalisering af de kommunale opgaver og på bedre indkøbsaftaler, kræver det, at man øger antallet af administrative medarbejdere.

Desuden sker der en professionalisering af de administrative opgaver, som tidligere blev varetaget af ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner. Det frigør ressourcer til, at pædagoger, lærere og sosu’er kan bruge mere tid på deres kerneopgaver. Men i statistikken slår det ud som flere akademikere og administrative medarbejdere.

For netop at sikre et mere retvisende grundlag for denne her diskussion har Kommunernes Landsforening og regeringen aftalt en ny opgørelsesmetode. Allerede her i efteråret 2012 vil der blive offentliggjort et nyt personalebaseret nøgletal for kommunernes administration og ledelse, som forhåbentlig kan føre til en mere nuanceret debat om kommunernes administration.
 

Dokumentation

Altinget.dk giver her sit modsvar på kritikken fra Michael Ziegler:

Kære Michael Ziegler

Du har en del indvendinger mod vores artikel ”Eksplosiv stigning af akademikere i kommunerne”. De forskellige personale-kategorier kan gøres op på mange forskellige måder, så her skal blot knyttes følgende replikker til din kritik:

Du skriver, at ”antallet af akademikere i kommunerne i januar 2007 var kunstigt lavt, idet der ved overgangen til de nye kommuner var mange ubesatte stillinger”. Men som det fremgår af artiklen, har vi netop ikke taget udgangspunkt i januar 2007, men derimod i juni 2007, hvor situationen må anses for at være normaliseret.

Du anfører videre, at kommunerne i 2009 overtog driften af jobcentrene, og at ”mange akademikere dermed overgik til kommunerne”. Langt fra alle ansatte på jobcentrene er akademikere - og selv hvis de trækkes ud af regnestykket, ændrer det ikke ved den samlede tendens – men du har alligevel ret i, at denne udvikling burde have fremgået af artiklen.

Du fortæller, at KL og regeringen har aftalt en ny opgørelsesmetode i forhold til den kommunale administration. Det er glædeligt, hvis offentligheden – og kommunernes borgere – fremover kan få et præcist og åbent indblik i, hvilke personalekategorier kommunerne vælger at op- og nedprioritere. 

Venlig hilsen
Erik Holstein og Jens Bomholt, Altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00