Finanslov skal vriste milliarder fra kommunerne
ANALYSE: Regeringens finanslovforslag lægger op til at snuppe knap 15 milliarder kroner fra kommuner frem mod 2020. Venstre-borgmestre vånder sig, mens KL ser ængsteligt til. Alle med god grund.
Kim Rosenkilde
RedaktørI sin jagt på penge til regeringens politiske projekter er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på vej til at skambide det kommunale selvstyre og den lokale velfærd.
Det er i hvert fald den umiddelbare reaktion fra en række af borgmestrene i regeringens kommunale bagland oven på tirsdagens præsentation af forslaget til næste års finanslov.
De har først og fremmest hæftet sig ved noget af det, Claus Hjort Frederiksen ikke selv nævnte ved præsentationen. Nemlig det lovforslag om nye udgiftslofter, som går hånd i hånd med finanslovforslaget.
Regeringen om omprioriteringsbidraget
Regeringen ønsker, at hele den offentlige sektor skal bidrage til at frigøre ressourcer via effektiviseringer, fx gennem digitalisering, ændrede arbejdsgange og udnyttelse af stordriftsfordele.
Regeringen har derfor med finanslovforslaget udvidet omprioriteringsbidraget til at gælde alle større statslige driftsområder, såvel som kommuner og dele af de regionale udgifter:
Staten
Med regeringens forslag til finanslov udvides det statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct. til også at omfatte statslige uddannelses- og kulturinstitutioner, der hidtil har været helt eller delvis undtaget. Dette frigør et provenu på ca. 0,9 mia. kr. i 2016.
Kommuner
Med forhandlingsresultatet om kommunernes økonomi for 2016 er der aftalt et kommunalt omprioriteringsbidrag på ca. 2,4 mia. kr. Regeringen og KL blev enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på borgernære områder, herunder ældre, børn og folkeskole.
I alt frigøres dermed knap 0,5 mia. kr. fra omprioriteringsbidraget i 2016 efter tilbageførelsen til kommunerne. Regeringen har endvidere indarbejdet et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. årligt frem mod 2019.
Regioner
Der er på det regionale udgiftsloft indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 og frem for regional udvikling (ca. 30 mio. kr. årligt) og for administrationen på sundhedsområdet (ca. 60 mio. kr. årligt).
Sundhedsudgifter er undtaget omprioriteringsbidraget, idet området i stedet som hidtil er underlagt et årligt krav om 2 pct. produktivitetsforbedringer.
Regeringen frigør med indførelsen af omprioriteringsbidraget i hele den offentlige sektor et provenu på ca. 1,1 mia. kr., som disponeres til regeringens prioriteter på finanslovforslaget.
Kilde: Finanslovforslag for 2016.