Borgmestre: Hovedstaden har det højeste skattetryk og laveste serviceniveau

Af borgmester Steen Christiansen (Albertslund, S), John Schmidt Andersen (Frederikssund, V), John Engelhardt (Glostrup, V), Hans Toft (Gentofte, K), Thomas Gyldal Petersen (Herlev, S),  Michael Ziegler (Høje-Taastrup, K), Joy Mogensen (Roskilde, S) på vegne af de 34 hovedstadskommuner i samarbejdet ”Stop forskelsbehandlingen nu” .

12 mia. kr. Så mange penge afleverer hovedstaden i 2017 til resten af Danmark via den kommunale landsudligning. Det er 5 mia. mere end i 2007, og det er for meget, hvis vi vil undgå overudligning og sikre, at der fortsat er incitament til at drive en sund økonomi i landets kommuner.

Den voldsomme stigning i hovedstadens pengeoverførsel til resten af landet har ført til en paradoksal situation, hvor borgerne og virksomhederne i hovedstaden oplever landets højeste skattetryk og samtidig tilbydes et lavere serviceniveau end i resten af landet.

Men udviklingen strider ikke blot mod sund fornuft. Den strider også med udligningssystemets eksistensgrundlag. I henhold til Indenrigsministeriet har landsudligningen grundlæggende til formål at sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager.

En svær og ømtåelig debat
Indrømmet. Udligningsdebatten kan fremstå kompliceret. Kommunaløkonomiske begreber og lange regnestykker fylder ofte mere end politiske argumenter og klare standpunkter.

Ikke mindst når kommunerne såvel inden for hovedstaden som uden for hovedstaden fremfører et enslydende argument om, at netop deres borgere udsættes for mindre god service end andre steder.

Men det er både synd og skam, at debatten om kommunal service er blevet viklet ind i tal og ordkløveri. For diskussionen vedrører os alle. Det handler om kernevelfærd. Om ressourcerne i dagplejen, børnenes skole og maden på plejehjemmene.

Vi ønsker blot, at udligningen sænkes, så de kommuner, der bidrager mest, får samme muligheder som resten af landets kommuner.

Udligningsdebatten handler om at fremtidssikre vores velfærd og skabe lige muligheder for borgerne. Men en diskussion om tal og begreber har gjort det svært at tag hul på de vigtigste emner. Lad os derfor én gang for alle skabe klarhed over, hvorfor både kommunerne inden for og uden for hovedstaden kan påstå, at de har et mindre godt udgangspunkt, selvom alle refererer til den samme kilde.

Det omstridte servicebegreb
Kort fortalt skyldes det, at Indenrigsministeriet både fremlægger tal for kommunernes serviceudgifter og kommunernes serviceniveau. Kommunerne uden for hovedstaden støtter sig til tallene for serviceudgifter, og vi, kommunerne inden for hovedstaden, støtter os til tallene for serviceniveau.

Det efterlader spørgsmålet: Hvilket tal er mest retvisende? Svaret afhænger af, om man vil vide, hvor mange penge kommunerne bruger på service, eller hvor god service kommunerne kan tilbyde deres borgere. Når der ikke er sammenhæng mellem serviceudgifter og serviceniveau, skyldes det, at nogle kommuner har flere sociale udfordringer og et højere pris- og lønniveau. Altså et højere udgiftsbehov.

For hovedstadsområdet forholder det sig sådan, at vi har højere serviceudgifter end resten af landet, men fordi vi har nogle borgere, der er dyre i drift, har vi alligevel et lavere serviceniveau end resten af landet. 7 ud af de 10 mest socialt belastede kommuner i Danmark ligger i hovedstadsområdet, og det koster. Når Indenrigsministeriet udregner serviceniveau, sammenholder de kommunernes udgifter med kommunernes udgiftsbehov. Den udregning efterlader hovedstadskommunerne med det ringeste udgangspunkt for at levere service til borgerne.

Højt skattetryk og lavt serviceniveau
Samtidig med at serviceniveauet er lavere i hovedstadsområdet, har vi et højere skattetryk. Det paradoks, mener vi, tegner et tydeligt billede af, at forskellen mellem hovedstadsområdet og resten af landet er udlignet – og mere til. Vi mener, at 12 mia. kr. fra hovedstaden til resten af landet er for mange penge, når borgerne i hovedstaden samtidig beskattes hårdere end resten af landet og tilbydes ringere service.

I hovedstadskommunerne er der bred enighed om, at vi også i fremtiden vil aflevere milliarder til resten af landet gennem landsudligningen. Vi ønsker blot, at udligningen sænkes, så de kommuner, der bidrager mest, får samme muligheder som resten af landets kommuner.