Kenneth Thue: Sådan blæser de kommunale valgvinde

KLUMME: Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Men hvad kan vi forvente os af det kommende kommunalvalg? Det ser valgforsker Kenneth Thue nærmere på i sin klumme, hvor han analyserer valgresultaterne fra de foregående kommunalvalg og ser på valgvandringer, landspolitisk afsmitning og de små marginaler.

Grænsen på de 100 dage er passeret. Partierne er i fuld gang med forberedelserne til det kommende kommunalvalg: Sommergruppemøderne placeres i strategisk centrale kommuner. Og partilederne er på tur rundt i landet.

21. november 2017 skal vælgerne stemme. I denne artikel ser vi på de tre seneste kommunalvalg for derigennem at blive klogere på, hvad vi kan forvente os af det kommende kommunalvalg.

De tre seneste valg
I tabel 1 ser vi valgresultaterne fra de seneste tre kommunalvalg opgjort samlet for hele Danmark. Tabellen viser, at Socialdemokratiet og Venstre er de mest markante stemmeslugere ved kommunalvalgene med en samlet stemmeandel på et godt stykke over halvdelen af stemmerne.

Over de seneste tre kommunalvalg har Socialdemokratiet tabt terræn. Partiet fik i 34,3 procent af alle afgivne stemmer ved kommunalvalget i 2005. Stemmeandelen faldt til 30,6 procent i 2009 og videre til 29,5 procent ved valget i 2013.

I samme periode har Venstre ligget mere stabilt ved kommunalvalgene med en stemmeandel på mellem 24,8 procent og 27,5 procent.

Tabellen viser ligeledes, at Dansk Folkeparti har haft en pæn fremgang ved kommunalvalgene i Danmark set over de seneste tre valg. I 2005 fik partiet samlet set 5,9 procent af stemmerne, og det tal er ved de efterfølgende to kommunalvalg vokset til først 8,1 procent og senest til 10,1 procent.

Enhedslisten fik et rigtigt godt valg i 2013, hvor partiet fik næsten 7 procent af stemmerne. Enhedslisten fik således tre gange så mange stemmer i 2013, som partiet gjorde ved kommunalvalget i 2009. 

Samtidig mistede SF næsten to ud af tre stemmer ved kommunalvalget i 2013. Efter et forrygende valg i 2009, hvor partiet fik 14,5 procent af stemmerne, måtte SF’erne nøjes med 5,6 procent af stemmerne i 2013.

De store borgmesterpartier
At Socialdemokratiet og Venstre er landets store borgmesterpartier, er en kendt sag. Ved de seneste tre kommunalvalg satte de to partier sig på henholdsvis 80, 81 og 80 af landets 98 borgmesterposter.

Ud fra en forholdsmæssig betragtning rækker de to partiers samlede størrelse ikke til så stor en andel af borgmesterposterne. Ved de seneste tre kommunalvalg har Socialdemokratiet og Venstre tilsammen fået mellem 55 og 62 procent af stemmerne, mens de har sat sig på mellem 82 og 83 procent af landets borgmesterposter.

De to partiers størrelse forklarer, at et af dem næsten altid står helt centralt i konstitueringsforhandlingerne. Og det kan forklare den overnormale andel af borgmesterkæder. 

Tabellen viser også, at både Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stadig har deres første borgmesterpost til gode blandt de 98 kommuner. Desuden ses det, at Radikale, SF samt forskellige Borgerlister nu og da også vinder en borgmesterpost. 

Fremgang giver ikke altid flere borgmestre
De to tabeller viser også en bemærkelsesværdig historie, når vi sammenligner kommunalvalgene i 2009 og 2013.

Ved valget i 2009 fik Socialdemokratiet 30,6 procent af stemmerne, hvilket gav partiet 49 borgmesterposter. Ved valget i 2013 faldt Socialdemokratiets stemmeandel med 1,1 procentpoint, men samtidig styrtdykkede antallet af borgmesterposter fra 49 til 33.

Den omvendte vej er det gået for Venstre. Ved valget i 2009 fik partiet i alt 24,8 procent af stemmerne, hvilket udmøntede sig i 31 borgmesterposter. I 2013 opnåede partiet en fremgang på 1,8 procentpoint, mens antallet af borgmesterposter voksede markant fra 31 til 48.

Forklaringen på ovenstående skal findes i mindst tre forskellige forhold. For det første kigger vi på valgresultatet, som om Danmark var én stor kommune. De generelle stemmetal dækker således over, at det enkelte parti går frem i nogle kommuner og tilbage i andre. Det er derfor, vi ikke umiddelbart kan bruge de overordnede tal til at spå om, hvorvidt en generel fremgang til et parti også afføder flere borgmesterposter.

For det andet er konstitueringsaftalerne på valgnatten en speget affære i mange kommuner. Her narrer den kloge nogle gange den mindre kloge og snupper måske endda borgmesterkæden, selv om valgresultatet pegede i en anden retning.

Ved de seneste kommunalvalg har vi set eksempler på flere helt uforudsigelige konstitueringsaftaler, hvor den åbenlyse borgmesterkandidat pludselig måtte se sig overhalet af en politisk aftale, ingen havde kunnet forudse. Det mest kendte eksempel de seneste ti år er fra Kerteminde ved kommunalvalget i 2009. Her fik Socialdemokratiet og SF tilsammen 13 ud af byrådets 25 mandater, og alt så ud til, at den siddende S-borgmester kunne fortsætte. Men efter nogle få dage besluttede en af de valgte socialdemokratiske byrødder sig for at skifte side. Og så blev hun borgmester med stemmer fra partierne til højre for midten. 

For det tredje viser en nærmere gennemgang af stemmefordelingerne i en lang række kommuner, at Venstre ved kommunalvalget i 2013 havde marginalerne med sig.

Når de sidste mandater i byrådene skal fordeles, kan det valgteknisk være ganske få stemmer, som afgør, om en kandidat er valgt eller ej. Netop denne pointe har Venstres politiske ordfører allerede været ude at markere for derigennem at forberede både parti og vælgere på, at Venstre formodentlig ikke kan forvente lige så mange borgmesterposter ved det kommende kommunalvalg i november.

Kampen om de store byer
I Danmarks ti største byer bor mere end hver tredje dansker (34,3 procent). Derfor er der ved alle kommunalvalg en særlig interesse om netop de store danske byer.

Traditionelt har de store byer været socialdemokratisk kerneland. Men som tabellen her viser, er det ikke tilfældet længere.

Ved de seneste to kommunalvalg har Socialdemokratiet tabt terræn i de store byer. I 2005 sad partiet på borgmesterposten i syv ud af landets ti største byer. I 2009 faldt tallet til fem, og i 2013 faldt tallet yderligere til fire borgmestre.

Konservative har gennem alle tre valg ligget stabilt på to borgmesterposter, mens Venstre er vokset fra én borgmesterpost i 2005 til henholdsvis tre og fire i 2009 og 2013.

Socialdemokratiet sidder dog stadig meget tungt på de fire største byer i Danmark. København har siden 1938 kun haft overborgmestre fra Socialdemokratiet – dog med en enkelt undtagelse i 2004, hvor SF kortvarigt indtog posten.

I Aarhus har borgmesteren været socialdemokrat siden 1919 med undtagelse af perioden fra 2002 til 2005, hvor Venstre besad posten. I Aalborg har der været uafbrudt socialdemokratisk styre siden 1925. Og i Odense har borgmesteren været socialdemokrat siden 1937 – kun afbrudt af perioden fra 2006 til 2009, hvor Konservative sad på posten.

I efterkrigstiden har Esbjerg stort set kun haft socialdemokratiske borgmestre. Og i perioden fra 1959 til 1993 sad udelukkende socialdemokrater på posten. Men ved kommunalvalget i 1993 tabte Socialdemokratiet kommunen til Venstre, der siden 1994 har siddet på borgmesterposten.

Med en enkelt undtagelse har alle borgmestre i Vejle fra 1919 til 2010 været socialdemokrater. Undtagelsen var i perioden fra 1994 til 2005, hvor SF sad på posten. Men ved kommunalvalget i 2009 blev Venstre kommunens største parti med 33,6 procent af stemmerne og kunne dermed indtage borgmesterposten.

På Frederiksberg virker Konservative helt urørlige. Partiet har haft borgmesterposten siden 1909. Ved valget i 2013 fik partiet 35,7 procent af stemmerne.

I Randers har borgmesterposten historisk tilhørt Socialdemokratiet, som besad posten uafbrudt fra 1970 til 2001. Derefter fulgte en periode fra 2002 til 2006, hvor Venstre havde posten. Fra 2007 til 2013 havde Socialdemokratiet igen borgmesterkæderne, men ved kommunalvalget i 2013 vandt Venstre posten tilbage. 

Socialdemokratiet har ligeledes siddet tungt på borgmesterposten i Kolding fra 1962 til 2009. Siden da har Venstre haft posten. Ved kommunalvalget i 2013 fik Venstre 43,5 procent af stemmerne.

De landspolitiske valgvinde
Efter kommunalvalget i 2013 testede valgforskerne igen den såkaldte valgvindsmodel. Med modellen undersøger forskerne, om udviklingen i de landspolitiske meningsmålinger har nogen påvirkning på valgresultatet ved kommunalvalg. Og konklusionen er: Det har de.

Vi ved således fra valgforskningen, at hvis et parti står rigtigt godt i de nationale meningsmålinger op til et kommunalvalg, så vil det have en afsmittende effekt på stemmeafgivningen til kommunalvalget. Partier, der står til fremgang i de nationale meningsmålinger, kan derfor også forvente fremgang ved kommunalvalget.

Ved kommunalvalget i 2013 blæste den landspolitiske valgvind med en styrke på 0,4. Det vil sige, at hvis et parti landspolitisk står til en fremgang på 10 procentpoint, så kan partiet forvente en kommunalpolitisk fremgang på 4 procentpoint.

Modellen om valgvinde viser imidlertid også, at der er store forskelle i afsmitningen fra landspolitik til kommunalpolitik, når vi ser på de forskellige partier. De mindste effekter ses hos de to store partier Socialdemokratiet og Venstre, mens de største effekter ses hos fløjpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Der er desuden klare tegn på, at partier med borgmesterposten ikke påvirkes af de landspolitiske tendenser. 

Tabellen nedenfor viser Altingets nyeste gennemsnit af de nationale meningsmålinger offentliggjort før kommunalvalget (kaldet "opinion" i tabellen). Desuden ses de faktiske valgresultater for de tre partier ved de seneste tre kommunalvalg opgjort, når vi behandler Danmark som én samlet kommune. Nederst i tabellen fremgår forskellen mellem valgresultatet og det seneste kvalitetsvejede gennemsnit af meningsmålingerne offentliggjort før kommunalvalget. 

Tabellen viser, at Socialdemokratiet ved de seneste tre kommunalvalg har klaret sig markant bedre ved kommunalvalget, end man skulle forvente, hvis man kiggede på de nationale meningsmålinger.

Ved kommunalvalget i 2005 stod Socialdemokratiet eksempelvis til 27,1 procent af stemmerne i Altingets gennemsnit af meningsmålingerne offentliggjort umiddelbart før kommunalvalget. Men ved selve kommunalvalget fik partiet 34,3 procent af stemmerne. Partiet klarede sig således 7,2 procentpoint bedre ved kommunalvalget i 2005 end i de nationale meningsmålinger.

Ved valgene i 2009 og 2013 klarede Socialdemokratiet sig ligeledes markant bedre ved kommunalvalgene end i de nationale meningsmålinger.

Ser vi på Dansk Folkeparti, er historien den omvendte. Mens Socialdemokratiet i runde tal klarer sig 6 til 7 procentpoint bedre ved kommunalvalg end i de nationale meningsmålinger, klarer Dansk Folkeparti sig i runde tal 6 til 7 procentpoint dårligere ved kommunalvalg end i de nationale meningsmålinger.

For Venstre er forskellene mellem resultatet ved kommunalvalg og de nationale meningsmålinger langt mindre.

Tabellen viser, at Venstre ved de seneste tre kommunalvalg har fået en samlet stemmeandel, der nogenlunde svarer til partiets styrke i de nationale meningsmålinger. Ved kommunalvalget i 2005 klarede partiet sig 0,8 procentpoint dårligere end i de nationale meningsmålinger, mens Venstre i 2013 klarede sig 1,2 procentpoint bedre ved kommunalvalget end i de nationale meningsmålinger.  

Forventninger til KV17
Kommunalvalget i november tegner til at blive godt for Socialdemokratiet. Partiet har aktuelt opbakning fra 26,4 procent af vælgerne og har dermed et udgangspunkt, der meget ligner situationen op til valget i 2005 (jf. tabel 4).

Dansk Folkeparti ser også ud til at få et pænt kommunalvalg. Partiet har i øjeblikket tilslutning fra omkring 18,2 procent af vælgerne. Selv om partiet aktuelt ligger lavere i meningsmålingerne end ved sidste folketingsvalg, er det samtidigt et bedre udgangspunkt, end partiet havde forud for kommunalvalget i 2013 (jf. tabel 4).

Derimod ser det sværere ud for Venstre. I de aktuelle meningsmålinger står Venstre til omkring 17,7 procent af stemmerne. Det er lidt lavere end ved folketingsvalget i 2015, hvor partiet fik 19,5 procent af stemmerne. Og det er et væsentligt lavere udgangspunkt, end partiet har haft forud for de seneste tre kommunalvalg (jf. tabel 4).

Alternativet som den store joker
Ud over de tre store partier bliver det særligt interessant at følge Alternativet især i landets største byer.

I både København og Aarhus har der været offentliggjort meningsmålinger, som viser, at Alternativet kommer ind med helt op mod 10 procent af stemmerne. Og da hovedparten af Alternativets stemmer typisk består af frafaldne centrum-venstre-vælgere, kan det bidrage til yderligere at komplicere konstitueringsforhandlingerne i kommunerne.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet. Han skriver klummen 'Politik & statistik' på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.