Debat

Kig mod Sverige på området for udsatte børn og unge

DEBAT: KREVI har dokumenteret, at Sverige, sammenlignet med Danmark, har væsentlig lavere udgifter til udsatte børn og unge. Og der er ikke noget, der tyder på en ringere kvalitet, skriver direktør for KREVI, Torben Buse, i et debatindlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Buse
Direktør, KREVI

Med kommunalreformen, barnets reform og anbringelsesreformen er der i de senere år lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Ikke mindst de to sidstnævnte reformer har sendt et signal om, at familiepleje, herunder i slægt, netværk og forstærkede kommunale plejefamilier skal prioriteres frem for institutionsanbringelser.

Samtidig er der også økonomisk særdeles gode grunde til at tænke anderledes. Gennem de senere år er området blevet ganske udgiftstungt. Flere kommuner har bemærket, at udgiftsvæksten har haft et omfang, der presser på de øvrige velfærdsområder økonomisk.

Den politiske ambition er derfor stor på kommunernes vegne – få styr på udgifterne og løft kvaliteten. Det kræver radikal anderledes tænkning. Omlægningen involverer både organisatoriske, faglige og økonomiske aspekter. Det er en ganske udfordrende opgave for kommunerne.

Den billigere svenske praksis
Men der er dog lidt lys for enden af tunnelen – ikke mindst på den anden side af Øresund. KREVI har dokumenteret, at Sverige, sammenlignet med Danmark, har væsentlig lavere udgifter til udsatte børn og unge. Og der er ikke noget, der tyder på en ringere kvalitet.

Den billigere svenske praksis skyldes to forhold. For det første, at de svenske kommuner har relativt flere anbragte børn og unge i forskellige typer af familiepleje end på institution. Altså netop det, som har været en mangeårig faglig og politisk ambition i Danmark. For det andet, at de anbringer børn og unge i kortere tid, særligt i forhold til institutionsanbringelser. Anbringelsen er en del af en behandling på vej tilbage til en mere normaliseret tilværelse.

Her har vi måske et af de særlige eksempler, hvor udviklingen af den faglige kvalitet faktisk går hånd i hånd med den stramme økonomi i mange kommuner. Det er et af den type eksempler, kommunerne vil lede efter i de kommende år.  

Men det er ikke hele den svenske historie. KREVI er netop ved at lægge sidste hånd på en rapport, hvor vi har undersøgt området for udsatte børn og unge i en svensk kommune. Flere interessante iagttagelser er en overvejelse værd også i en dansk sammenhæng. Ikke mindst når det drejer sig om udviklingen af den danske tilbudsvifte.

Et tværkommunalt aktieselskab
Kommunerne kritiseres ofte i den faglige debat for at være for små til at udvikle kvaliteten i tilbuddene. Ikke mindst de meget specialiserede tilbud, hvor mange har efterlyst tættere samarbejde mellem kommunerne. Her ser det ud til, at svenskerne har et muligt svar på, hvordan man organisatorisk kan tage højde for, at det kan være vanskeligt for især mindre kommuner at tilbyde meget specialiserede indsatser af tilstrækkelig høj kvalitet.

I Sverige finder man såkaldte bolag – på dansk selskaber – som driver en vifte af specialiserede institutioner. Et eksempel er et tværkommunalt aktieselskab, Gryning Vård AB, som ejes af 50 kommuner i fællesskab. Det driver ca. 30 forskellige virksomheder på et kommercielt grundlag.

Flere fordele fremhæves blandt de svenske kommunerepræsentanter, som er blevet interviewet. Selskabets størrelse muliggør et varieret udbud af tilbud. Der er samtidig en økonomisk volumen i selskabet, som gør det muligt at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og standarder for kvaliteten i indsatserne. Ligeledes muliggør det et systematisk arbejde med kompetenceudvikling af medarbejderne.

Kommunerne er ikke forpligtede til at benytte selskabets tilbud. Der er derfor ikke monopol på ydelserne i forhold til ejerkommunerne, og selskabet indgår i konkurrence med andre leverandører. Samtidig er der via kommunernes ejerskab en kontrol med prisudviklingen på tilbuddene.  

Et sådant tværkommunalt selskab er selvsagt ikke løsningen på alle de udfordringer, som Danmark står over for på området for udsatte børn og unge. Langt fra. Men Gryning Vård som organisatorisk model er et eksempel på en anderledes tænkning. Det er et eksempel på den type innovation i løsningen af velfærdsopgaver, som rigtig mange kommuner efterlyser i forhold til de kommende års ændring af velfærdsopgavernes organisering. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00