Debat

KL: Debatten om fremtidens socialpolitik savner saglighed

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Adelskov,
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Jeg kan ikke lade være med at blive oprigtigt ked af det, når jeg læser de hårde beskyldninger, som direktør i Spastikerforeningen, Mogens Wiederholt, kommer med i sit debatindlæg her på siden.

Han hævder, at KL taler med to tunger og påstår, at vores politiske visioner på socialområdet ikke går hånd i hånd med økonomiaftalen for 2018. Lad mig allerførst slå fast: I kommunerne ønsker vi ikke at underminere den netop vedtagne revision af serviceloven.

Vi gør vores bedste for at implementere loven og er blandt andet glade for, at rehabilitering nu er skrevet ind i den nye lovgivning, og at vi får bedre muligheder for at yde tidlige og forebyggende indsatser til voksne, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og voksne, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I forlængelse af dette ser vi det som en helt naturlig konsekvens, at der er brug for at se dels på ankesystemets praksis og dels på den kommende vejledning til serviceloven. Vi har brug for, at retssystemet og retskilderne støtter op om den rehabiliterende tilgang, så kommunerne får de bedste muligheder for at støtte borgernes vilje og evne til at mestre eget liv.

Vi har i de senere år desværre set eksempler på, at Ankestyrelsen ikke har blik for borgernes samlede livssituation og kompensation, og derfor mener vi, at der er behov for at afdække Ankestyrelsens praksis, herunder betydning for kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende. 

Jeg ser frem til en mere saglig og nuanceret debat i fremtiden, hvor vi ikke peger fingre ad hinanden, men indgår i en reel drøftelse af, hvordan vi bedst støtter borgerne inden for de givne økonomiske rammer, som hele den offentlige sektor er underlagt.

Thomas Adelskov
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Faktuelle fejl i debatten 
Mogens Wiederholt hævder, at økonomiaftalen rummer besparelser, negativ retorik og angreb på handicappedes rettigheder. Det er simpelthen faktuelt forkert. Der er ingen tvivl om, at de økonomiske rammer er stramme, men aftalen rummer faktisk et mindre løft af kommunernes økonomi i forhold til 2017. 

Det er heller ikke korrekt, som Mogens Wiederholt hævder i sit indlæg, at økonomiaftalen indeholder en række initiativer, som svækker retsstillingen for borgere, som bor på botilbud. Aftalen indeholder et afsnit om, at der er behov for at gennemføre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabiliterende indsats på socialområdet.

Det handler om samlet set at kunne tilgodese behovene hos borgerne bedst muligt og samlet set at skabe mest mulig kvalitet i indsatsen. For eksempel så flere unge med nedsat funktionsevne kan tilbydes at bo sammen med andre unge.

Styrket tillid og dialog mellem borger og kommune
Vi har i Danmark et overordentligt højt serviceniveau for borgere, som har behov for et midlertidigt eller varigt botilbud eller en plejebolig. Vi har 1.867 sociale botilbud og plejeboliger, som er målrettet personer med nedsat funktionsevne i alderen 18-60 år.

Borgere med længerevarende behov for hjælp har frit valg mellem tilbuddene. Der er en høj boligstandard i langt de fleste tilbud. Borgerne tilbydes socialpædagogisk støtte og hjælp fra højt kvalificeret personale. Dette skal fortsat være gældende, også selvom der indføres tiltag, der vil medføre en mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud.

Det er ikke en svækkelse af borgernes retsstilling, men et blik på borgerens samlede situation og udvikling. Helt i tråd med vores politiske visioner på socialområdet.

Sidst i sit indlæg stiller Mogens Wiederholt det retoriske spørgsmål: Hvor blev tillidsdagsordenen af? Jeg vil igen understrege, at vi i kommunerne fortsat ønsker at styrke tilliden og dialogen mellem borger og kommune. Det sker blandt andet gennem en styrket dialog i de kommunale handicapråd.

Derfor er det ærgerligt, når vi gang på gang i landsdækkende medier skal stå model til den form for grov kritik, som Mogens Wiederholt fremfører, og som alene tjener til at vedligeholde mistilliden mellem borger og kommune. Jeg ser frem til en mere saglig og nuanceret debat i fremtiden, hvor vi ikke peger fingre ad hinanden, men indgår i en reel drøftelse af, hvordan vi bedst støtter borgerne inden for de givne økonomiske rammer, som hele den offentlige sektor er underlagt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Adelskov

Byrådsmedlem (S), Odsherred Kommune, formand, Arbejdsmarkedets Feriefond, bestyrelsesmedlem, Odsherred Forsyning, næstformand, Pensam, Regeringens Ghettorepræsentant

0:000:00