Debat

KL: Omstilling kræver målstyring – og god ledelse

DEBAT: Ved at styre efter udvalgte mål risikerer man at forbigå andre. Det anerkender sekretariatschef i KL, Solvejg Schultz-Jakobsen, der dog understreger vigtigheden af netop målstyringens evne til at prioritere i den kommunale sektor.

"For KL er vejen frem bestemt
ikke en kommunal sektor bygget op omkring New Public Management-principper og
resultatkontrakter," slår sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen fast.&nbsp;<span><br>
<br>
</span>
"For KL er vejen frem bestemt ikke en kommunal sektor bygget op omkring New Public Management-principper og resultatkontrakter," slår sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen fast. 

Foto: Pressefoto KL
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Solvejg Schultz-Jakobsen
Sekretariatschef i KL 

Mål er afgørende for at sætte retning på udviklingen af velfærden og for at kunne realisere den.

For mål indebærer en prioritering – et tilvalg af noget og et fravalg af noget andet.

Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at der udvikles et fagligt fælleskab om målene. 

Fakta
Deltag i debatten!
Send til indlæg til [email protected]

Vi er i fuld gang
Kommunerne er i fuld gang med omstillinger og udvikling af den borgernære velfærd.

Tag for eksempel udviklingen på fire centrale kommunale velfærdsområder.

Forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en kulturforandring, der kræver vedholdende faglig ledelse gennem mål- og resultatstyring.

Solvejg Schultz-Jakobsen
Sekretariatschef i KL

I folkeskolen omstilles til større fokus på læring – alle elever skal lære mest muligt. Åben skole og nye digitale læringsformer er nogle af de nye veje til at nå målet.

På ældreområdet er fokus skiftet fra kompenserende ydelser til rehabilitering af de ældre 

For de udsatte børn og unge er der sat fokus på forebyggelse frem for indgribende indsatser.

På sundhedsområdet er der sat en retning, hvor sammenhængende forløb mellem sygehus og hjemmepleje og flere indsatser i eget hjem gennem velfærdsteknologi er omdrejningspunktet. Og sådan kunne man blive ved. 

Prioriteringer er nødvendigt
Det er politiske mål, der har sat forandringerne i gang. Bag målene ligger et ønske om at udvikle velfærdssamfundet i en bestemt retning. At sætte fælles mål for udviklingen af velfærden er en af de vigtigste opgaver i det politiske lederskab.

Mål indebærer en prioritering – et tilvalg af noget og et fravalg af noget andet. Og derfor oplever vi også, at mål- og resultatstyring ofte står for skud.

De omstillinger af kerneopgaverne, der aktuelt er i gang, kræver, at vi arbejder med mål- og resultatstyring. Men de kræver også en ledelse.

Det er ledelse, der kan udvikle et fagligt fællesskab om målene og forandringerne af kerneopgaverne, og som kan understøtte omstillingen af kompetencer til nye krav til kerneopgaverne.

Forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden
Når rehabilitering bliver kerneopgaven på ældreområdet, handler det ikke længere om ”at gøre tingene for borgeren”, men om ”at bistå borgeren med at gøre det selv”. Det forandrer grundlæggende den faglige forståelse af opgaven – den faglige identitet – og den måde, de faglige kompetencer skal i spil på.

Det skal omsættes i faglige og værdimæssige drøftelser, og der skal ske de nødvendige kurs- og praksistilpasninger for at kunne realisere de mål, politikerne har sat.

Sådanne forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en kulturforandring, der kræver vedholdende faglig ledelse gennem mål- og resultatstyring.

Både den politiske ledelse, den faglige leder og medarbejderne har brug for mål- og resultatstyring. Det er brug for løbende fokus på, om målene nås, og hvilken effekt de har. Det er grundlaget for at kunne justere kursen og praksis undervejs og få viden, som kan bruges til videreudviklingen af vejen frem til målene.

God ledelse er en forudsætning
Men mål- og  resultatstyring kan ikke stå alene. Ledelse er en forudsætning. Og vi må ikke tillade, at mål og resultatstyring tager overhånd. 

For mange mål, for uklare mål, for detaljerede mål, modstridende mål, eller mål, der hele tiden ændres, giver ikke gode resultater. Mål må heller ikke føre til, at det tværgående blik forsvinder i blinde vinkler – man er nødt til også at orientere sig til andre sider.

For mange dokumentationskrav – og dokumentation af det forkerte – giver heller ikke gode resultater. Det gælder i samspillet mellem staten og kommunerne, mellem kommunalbestyrelsen/topledelsen i kommunerne og kommunens institutioner samt mellem faglig leder og medarbejder.

Det er en balance hver gang og nok også situationsbestemt. Tæt opfølgning kan være nødvending i en periode for at flytte fokus.

Resultatkontrakter er ikke vejen frem
Mål- og resultatstyring er vigtigt, men der skal hele tiden arbejdes med at bruge mål- og resultatstyring klogt. For KL er vejen frem bestemt ikke en kommunal sektor bygget op omkring New Public Management-principper og resultatkontrakter.

Der er brug for en kommunal sektor med dygtig og god ledelse, og hvor vi bliver stadigt dygtigere til at realisere de politiske ønsker gennem en mål-og resultatstyring præget af sund fornuft og med øje for, at mål i dag ikke bare realiseres i traditionelle hierarkier, men ofte i samspil med borgerne og andre aktører, der bidrager med deres ressourcer og skal være en del af historiefortællingen, om hvorfor kursen ændres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00