Debat

Klumme: Protesthavenisser som effektiv lokal lobbyisme

KLUMME: En donation til kunst i det offentlige rum har afstedkommet en kamp mellem lokalpolitikere og bornholmerne. Sidstnævnte har tyet til læserbreve, havenisser og Facebook, skriver Marie Scott Poulsen.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie Scott Poulsen,
Forfatter til bogen Lokal Lobbyisme

Sommeren bragte mig hjem til Bornholm. Og til et studie i lokal lobbyisme - med havenisser og det hele!

På lokalpolitisk niveau har historien om en velment donation til kunst i det offentlige rum alt, hvad man kan ønske:

Det er lykkedes at mobilisere lokalbefolkningen til demonstrationer, aktivere forbistrede læserbrevsskribenter,  at lave sjove protestsymboler i form af nogle papirlapper på et træ - og mobilisere fire havenisser.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Man skal aldrig undervurdere en engageret lokalbefolkning.

Glade politikere, utilfredse bornholmere
Alt tegnede lyst, da en gave fra Brdr. E. S. og A. Larsens legat dukkede op.

Bornholmerne benytter sig med andre ord af enkle, kendte virkningsfulde virkemidler: sedler og havenisser er blevet de stærke og sjove symboler på den folkelige kamp for at få lokalpolitikerne til at lytte til folket. 

Marie Scott Poulsen
Rådgiver, Geelmuyden Kiese

1,25 millioner kroner donerede de til udsmykning af rundkørsler i forbindelse med ringvejen i Rønne.

Og da de faldt i begyndelsen af 2015, var det med et fromt ønske fra fonden:

Formanden for Brdr. Larsens Legat berettede i forbindelse med donationen, at man har gode erfaringer med kunstnerisk udsmykning, der tager sit afsæt i egnens særegenhed.

Donationen blev givet til udsmykning af tre rundkørsler og vakte begejstring hos udvalgsformændene for både kommunens fritids- og kulturudvalg og teknik- og miljøudvalget.

Opgaven med at udvælge udsmykningen tilfaldt Bornholms regionskommunes Kunst- og Kulturhistoriske Råd. Alt efter bogen.

Udvælgelsesarbejdet gik i gang, og halvandet år senere blev det første kunstværk afsløret.

Lokalpolitikere, fond, kunstudvalg og kunstnere var fortsat stærkt begejstrede.

Bornholmerne? Maybe not so much…

Læserbreve, Facebook-debat og havenisser
Den næste rundkørsel skal dekoreres med en lidt skæv mini-version af en rundkirke, som skal erstatte et gammelt lindetræ, der nu står midt i rundkørslen.

Bornholmerne mener, at de har rundkirker nok.

Borgmesteren mener, at de har lindetræer nok, men at der mangler kunst i det offentlige rum, så hun og de lokalpolitiske støtter fortsætter ufortrødent kampen for kunsten.

Men Bornholmerne tager virkningsfulde protestmetoder i brug:

Lige nu hænger protestunderskrifter på små, dekorative sedler på lindetræet, og sandelig, om ikke også rundkørslen blev bevogtet af indtil flere havenisser, som entusiastiske lokale har stillet op for at beskytte mod den smølfelignende rundkirkemodel.

Og så er opmærksomheden fra lokalpressen sikret – de små nisser har allerede været hovedpersoner i flere TV2Bornholm-indslag. Og så er der jo den obligatoriske FB-gruppe og et par animerede læserbreve til at støtte sagen.

Bornholmerne benytter sig med andre ord af enkle, kendte virkningsfulde virkemidler:

Sedler og havenisser er blevet de stærke og sjove symboler på den folkelige kamp for at få lokalpolitikerne til at lytte til folket.

Agil, taktisk og god til at kommunikere
Symbolerne og den lidt ironiske, civile ulydighed det er at sætte havenisser op i det offentlige rum, sikrer air time i de lokale medier.

Facebook er som skabt til debatter som disse, og et par gode læserbreve i Bornholms Tidende understøtter sagen. Og så har de alle de klassiske fordele:

En lokal borgergruppe opstået omkring en god sag er agil, taktisk og god til at mobilisere.

De har muligheden for at opnå hurtige, synlige resultater, og i et lille lokalsamfund fylder fire havenisser meget.

I det bornholmske sommerland kan man glæde sig over en engageret lokalbefolkning.

Imens følger vi udviklingen i havenisserne tæt – og ser spændt til, mens det succesfulde, lokale styre, forsøger at sno sig ud af en gave, som vælgerne tilsyneladende nødigt takker ja til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Scott Poulsen

Kommunikationschef, Tivoli
cand.mag. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00