Kommunal inddrivelse af ejendomsgæld kan blive kortvarig
SKAT: En lovændring skal give kommunerne mulighed for at inddrive borgeres manglende betaling af blandt andet ejendomsskat. Men regeringen kan være på vej til at trække opgaven tilbage til staten.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet vil i et vist omfang kunne vise sig som skønne spildte midler, hvis staten tager opgaven tilbage efter nogle få år.
Morten Mandøe
Cheføkonom i KL
I regeringens udspil til et nyt system for ejendomsbeskatning 'Tryghed for boligejere' fra oktober, fremgår det, at opkrævningen af ejendomsskat skal gøres til et rent statsligt anliggende:
"Grundskylden for ejerboliger vil fra 2019 blive opkrævet af skattevæsenet på samme måde som de kommunale indkomstskatter. Grundskylden vil dermed fremgå af forskuds- og årsopgørelserne, som det allerede gælder for ejendomsværdiskatten."
"Opkrævning af grundskyld for erhvervsejendomme samt dækningsafgift overgår ligeledes til skattevæsenet. Den ændrede afregning ændrer ikke i sig selv på kommunernes adgang til at fastsætte skattesatserne."
Om få uger forventes landets rådhuse igen at kunne give sig i kast med en del af den inddrivelsesopgave, som i 2005 blev flyttet fra kommunerne til staten.
Efter de seneste års morads i Skat har sat den statslige inddrivelse stort set i stå, er borgers og virksomheders gæld nået op på omkring 100 milliarder kroner.
Knap fire af de mange milliarder er et udestående mellem borgere og kommuner for blandt andet uretmæssigt udbetalt kontanthjælp, manglende betaling for dagsinstitutioner og ejendomsskat.
Men bedst som kommunerne med et aktuelt lovforslag er ved at få en del af inddrivelsen tilbage, er der nu opstået bekymring i KL for, at kommunerne kun får opgaven til låns.
Lovforslag om kommunal inddrivelse
Regeringen og KL indgik i april 2016 en 'forståelse' om en række tiltag, der skal dæmme op for kommunernes tab af indtægter som følge af Skats manglende inddrivelse.
I forlængelse her af har regeringen fremsat et lovforslag, som flytter opgaven med at inddrive en række såkaldt fortrinsberettigede krav fra staten til kommunerne.
Lovforslaget bliver andenbehandlet torsdag og tredjebehandlet torsdag næste uge. Det skal træde i kraft 2. februar.
De fortrinsberettigede krav dækker krav, som hviler i fast ejendom. Her af udgør manglende betaling af ejendomsskat den langt største post. Herudover dækker det også over krav vedrørende rottebekæmpelse, brandsikring og kystbeskyttelse.
Samlede kommunale krav efter ydelsesområde
(Efter stats-refusion opgjort i mio. kr.)
| Boligstøtte | 268,1 |
| Civilretlige krav | 170,2 |
| Daginstitution mm. | 250 |
| Ejendomsskat mm. | 293,9 |
| Gebyr, retsafgift mm. | 238 |
| Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp | 517,8 |
| Opkrævningsrente | 155,1 |
| Inddrivelsesrente | 491,2 |
| Øvrige kommunal krav | 538,9 |
| Parkeringsafgift | 123,7 |
| Ialt | 3.047 |
Uden den statslige refusion for en del af restancerne for visse ydelser lyder de samlede restancers nominelle værdi på knap 3,9 mia. kr.
Det skal bemærkes, at den reelle værdi af de kommunale restancer, som opgøres ved at korrigere for restanternes betalingsevne m.v., ikke fremgår, men er betydeligt lavere end den nominelle værdi.
Se hele Skatteministeriets opgørelse her.
Kommunal
