Klumme: Nød lærer nøgen kvinde at spinde

Af Mikkel Pødenphant
Konsulent i PA Consulting Group

Innovation er for alvor igen kommet i fokus i forbindelse med den nye regering. Den nyslåede minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), skal stå i spidsen for ministeriet, der blandt andet skal lede arbejdet med et nyt program for fornyelse af den offentlige sektor.

Jeg byder det nye ministerium velkomment, og det gør jeg, fordi vi i høj grad har brug for en effektiv velfungerende offentlig sektor i Danmark. Den offentlige sektor skal ikke bare effektiviseres, men også omstilles, så ydelser leveres på en anden og mere effektiv måde eksempelvis gennem øget anvendelse af teknologi.

Der foregår rigtig meget i den offentlige sektor, som kan kategoriseres under begrebet innovation. Et godt eksempel er på biblioteksområdet, hvor man nu mange steder kan låse sig ind på biblioteket, når det passer én, og betjene sig selv. Borgerne oplever en forbedring, og omkostningerne reduceres.

Men sker der nok – og hvis ikke – hvorfor?

Vi har netop gennemført en global undersøgelse af offentlige og private organisations tilgang til innovation. I næsten halvdelen af de adspurgte organisationer i den offentlige sektor har innovative tiltag eller ideer haft ringe eller slet ingen effekt hverken i forhold til at skabe øget effektivitet eller forbedre de offentlige services. Nu er det jo en international undersøgelse, men jeg forventer, at konklusionerne er stort set identiske for offentlige organisationer i Danmark.

Hendes vigtigste opgaver er for mig at se dels at sikre, at lederne har rammerne for at drive innovation og forandring og dels at skabe et tilstrækkeligt pres på offentlige myndigheder, som driver nødvendigheden af innovation og forandring.

Mikkel Pødenphant, PA Consulting Group

Mange interessenter skal håndteres
Man må bare konstatere, at det er lidt mere vanskeligt at skabe forudsætningerne for vedvarende innovation i den offentlige sektor sammenlignet med den private. En leder i den offentlige sektor skal navigere i et komplekst rum i spændet mellem politiske krav fra offentligheden, andre myndigheder, medarbejdere, borgere og virksomheder, samarbejdspartnere med videre.

Et godt eksempel på, hvor det gik galt, er Københavns Kommune, der reorganiserede deres handicapområde med massiv brug af lean for derigennem at effektivisere driften. Problemet var, at brugerne af området – blandt andet forældrene til handicappede børn – ikke var taget i ed på denne forandring og ikke var i centrum for forandringen.

Brugerne var så utilfredse med den nye service, at de blandt andet etablerede grupper på de sociale medier, som satte systemet under et voldsomt pres. Det endte med, at området blev reorganiseret igen – denne gang i tæt samarbejde med borgerne og med borgerne i centrum.

Forandring i den offentlige sektor kræver altså, at mange interessenter håndteres løbende, og det tager tid og kræfter og er risikofyldt for den enkelte offentlige leder, og ofte er der intet personligt incitament til at drive større risikofyldte innovationsprojekter for den enkelte leder – hvis det kan undgås. Det skal måske for en god ordens skyld nævnes, at jeg dog er stødt på en del ildsjæle, som brænder så meget for deres område og sagen, at de gerne tager risikoen.

Ministeren har en stor og vigtig opgave foran sig med at sikre en offentlig sektor, som kan håndtere de øgede krav fra borgere og virksomheder, samtidigt med at ydelser leveres mere omkostningseffektivt.

Hendes vigtigste opgaver er for mig at se dels at sikre, at lederne har rammerne for at drive innovation og forandring og dels at skabe et tilstrækkeligt pres på offentlige myndigheder, som driver nødvendigheden af innovation og forandring.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde.