Debat

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer: Corona må ikke skævvride Danmark

Pandemien skal ikke skubbe til den regionale balance. Konflikten mellem land og by er ikke kulturel, men strukturel, og den skal løses på et oplyst grundlag, skriver Grethe Saabye og Andreas Bach Mortensen.

Et øget fokus på udviklingen i de egne af Danmark, hvor der
er lidt længere mellem bussernes stoppesteder, har vi i Landdistrikternes
Fællesråd og Landbrug & Fødevarer efterspurgt længe, skriver Grethe Saabye og Andreas Bach Mortensen
Et øget fokus på udviklingen i de egne af Danmark, hvor der er lidt længere mellem bussernes stoppesteder, har vi i Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer efterspurgt længe, skriver Grethe Saabye og Andreas Bach MortensenFoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Andreas Bach Mortensen
Grethe Nørtoft Saabye
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er meget fokus på land og by i øjeblikket på Christiansborg.

Der bliver kæmpet om, hvem der egentlig repræsenterer Jylland. Regeringen har fået en ny minister for nærhed i form af Kaare Dybvad Bek (S). Venstre har foreslået at flytte flere uddannelsespladser fra hovedstaden til resten af landet.

Et øget fokus på udviklingen i de egne af Danmark, hvor der er lidt længere mellem bussernes stoppesteder, har vi i Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer efterspurgt længe.

Vi hejste som de første et flag vedrørende coronaens negative konsekvenser på den regionale balance. Vi advarede om, at coronaen kunne skævvride Danmark, som man så det efter finanskrisen, hvor storbyerne hurtigere end landdistrikterne kom ovenpå igen og genvandt de tabte arbejdspladser.

Debat på oplyst grundlag
Derfor lancerede vi allerede i forsommeren 2020 planen 'Genstart hele Danmark', hvor vi i fællesskab præsenterede 29 konkrete forslag, der kan sikre en økonomisk genopretning med fokus på langsigtet udvikling i landdistrikterne.

Vi foreslog dertil tre ambitiøse målsætninger for 2030:

At der skal skabes minimum fem procent flere private arbejdspladser i land- og yderkommunerne i 2030 – det svarer til 30.000 flere arbejdspladser uden for de største byer, at land- og yderkommunerne får minimum samme BNP-vækst som resten af landet frem mod 2030, og at ledigheden i land- og yderkommunerne skal falde til niveauet umiddelbart før coronakrisen.

Det er ambitiøse, men realistiske mål, hvis et bredt flertal i Folketinget forpligter sig på dem. I hvert fald hvis den nuværende debat skal ses som reelle intentioner om at skabe et Danmark uden for store regionale forskelle.

Den store interesse for spørgsmålet om land og by byder vi selvfølgelig velkommen, men debatten skal foregå på et oplyst grundlag.

Derfor har vi i Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer sammen med analyseinstituttet Epinion lavet Landdistriktsbarometeret 2021.

Her har vi stillet en stor gruppe danskere i storbyerne og i landdistrikterne en række spørgsmål om politiske emner. På den måde forsøger vi at kvalificere diskussionerne om land og by yderligere, så vi får skilt skidt fra kanel.

Fællestræk trods forskelle på tværs af land og by
Landdistriktsbarometeret indeholder flere interessante resultater.

Der er betydelige forskelle mellem land og by, men samtidig er der også vigtige fællesmængder, der samler os på tværs af postnumre. Forskellene befinder sig særligt i spørgsmål om den enkeltes livsmuligheder, når det gælder arbejdsmarked og uddannelse.

I land- og yderkommunerne mener hver fjerde dansker, at jobmulighederne er blevet dårligere de sidste ti år. I storbyerne er det halvt så mange.

I land- og yderkommunerne mener 19 procent, at uddannelsesmulighederne er blevet dårligere de sidste ti år. I storbyerne er andelen blot seks procent.

Konflikten mellem land og by i Danmark er ikke kulturel, men strukturel

Grethe Saabye og Andreas Bach Mortensen
Sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd og public affairs-chef i Landbrug & Fødevarer

Vi var imidlertid også overraskede over enigheden på en række andre spørgsmål, som ellers ofte fremhæves som markante skillelinjer i den offentlige debat. Både land og by ønsker eksempelvis, at Danmark forbliver et produktionsland.

I land- og yderkommunerne mener 84 procent af danskerne, at det er "meget vigtigt" eller "vigtigt", at Danmark fortsætter med at være et produktionsland. I storbyerne er tallet kun lidt lavere på 76 procent.

På samme måde mener over halvdelen af danskerne i storbyerne, at politikerne bør undgå at lægge nye byrder på erhvervslivet i lyset af corona. I land- og yderkommunerne er andelen lidt højere med 62 procent.

En strukturel konflikt
Så hvad er det for et kuperet landskab, der tegner sig, når vi bliver konkrete på forskelle og ligheder?

Vores analyse er, at konflikten mellem land og by i Danmark ikke er kulturel, men strukturel. Selvfølgelig er der kulturelle forskelle, men de er i mindre grad i konflikt. Så lad os ikke nære den idé.

Lad os i stedet sætte fokus på løsninger. Danskere i land og by er enige, hvad angår værdien af et stærkt privat erhvervsliv, som producerer og tjener eksportkroner hjem til Danmark.

Læs også

Det samme gælder vigtigheden af stabile rammevilkår uden ekstra byrder på virksomhederne. Hverken i storbyerne eller i landdistrikterne ønsker man at gamble med de danske produktionsarbejdspladser.

Vi håber, at Landdistriktsbarometeret kan bidrage til en mere kvalificeret debat, så vigtige udfordringer ikke afspores af en forkert eller unøjagtig diagnose, men bliver belyst og fastholdt på sporet.

Det handler om at samle alle de gode kræfter, der ønsker et mere sammenhængende og balanceret Danmark, for i fælles front at skabe mere vækst, udvikling og flere arbejdspladser i vores landdistrikter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00