Debat

Lokalpolitikere til skoleordførere: Loven om skolebestyrelser diskriminerer

Det er finere at være medlem af skolebestyrelsen i byen end i landsbyen. Loven om skolebestyrelser er diskriminerende og en trussel mod sammenholdet i landsbyer og landdistrikter, skriver Simon Hansen (S) og Claus Bakke (V)

Bestyrelser for skoler i landsbyordningen kan ikke få vederlag på samme måde som skolebestyrelser. Loven skelner mellem vigtige og mindre vigtige bestyrelsesmedlemmer, skriver Simon Hansen (S) og Claus Bakke (V).
Bestyrelser for skoler i landsbyordningen kan ikke få vederlag på samme måde som skolebestyrelser. Loven skelner mellem vigtige og mindre vigtige bestyrelsesmedlemmer, skriver Simon Hansen (S) og Claus Bakke (V).Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kære politikere og ordførere på skole- og dagtilbudsområdet: Vi har i Guldborgsund Kommune 13 skoler. Fire af skolerne er landsbyordninger, hvor skoler og dagtilbud har fælles ledelse og fælles bestyrelse.

Landsbyordningerne er skabt, så vi kan sikre bæredygtige landsbyer og fastholde livet i vores landdistrikter. Hvis der ikke er skoler og dagtilbud i landdistrikterne, så afvikler vi livet uden for byerne. Dermed er landsbyordningerne et bærende element i en landdistriktskommune som Guldborgsund.

Som loven er i dag, må vi som kommune kun yde vederlag til medlemmer af skolebestyrelser. Det betyder rent juridisk, at vi ikke må give vederlag til de medlemmer af landsbyordningernes bestyrelser, som repræsenterer dagtilbudsdelen.

Dermed vil kun nogle af forældrene, der er valgt ind i bestyrelsen, kunne modtage vederlag, mens andre ikke kan. Det giver ingen mening.

Vi går ud fra, at det ikke har været hensigten med lovgivningen at skabe forskelsbehandling mellem bestyrelsesarbejdet for henholdsvis skoler og landsbyordninger

Simon Hansen (S) og Claus Bakke (V)
Formand og næstformand i Børn-, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune

Lovgivning skelner mellem bestyrelsesmedlemmer
Forældrene løfter en vigtig opgave gennem bestyrelsesarbejdet. De bidrager til levende miljøer og vigtige fællesskaber i vores landsbyer.

En opgave, der som sådan rækker langt ud over selve bestyrelsesarbejdet og som er helt afgørende for landdistrikternes fortsatte udvikling.

I landsbyordningernes bestyrelser skelner man i praksis ikke mellem skolespørgsmål og dagtilbudsspørgsmål. Opgaverne og arbejdet går på tværs, og det drøftes og løses i fællesskab i bestyrelsen – det er essensen i en landsbyordning.

Til gengæld skelner lovgivningen. Det giver et indtryk af, at nogle bestyrelsesmedlemmer i landsbyordningerne er vigtigere end andre. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det skal der laves om på, så lovgivningen afspejler virkeligheden.

Vi har gennem vores jurister undersøgt, om vi har mulighed for at yde vederlag til alle bestyrelsesmedlemmer i landsbyordningerne alligevel, men det er lovstridigt, så det kan vi ikke, før lovgrundlaget bliver ændret.

Loven skal ændres hurtigst muligt
Vi har derfor skrevet et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), så vi forhåbentlig kan få skabt ligestilling på området.

Vi går ud fra, at det ikke har været hensigten med lovgivningen at skabe forskelsbehandling mellem bestyrelsesarbejdet for henholdsvis skoler og landsbyordninger. Det skyldes forhåbentlig blot, at man simpelthen ikke har haft øje for dette problem.

Nu henvender vi os bredt til alle Folketingets partier. Vi håber, at I og ministeren vil se velvilligt på vores henvendelse om at få ændret lovteksten og gerne hurtigst muligt.

Loven skal svare til virkeligheden for os i Guldborgsund og for alle andre landdistriktskommuner i Danmark, der har landsbyordninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00