"Man skal foreslå det, man kan forklare"

PORTRÆTINTERVIEW: I to årtier var Erik Nielsen maskinarbejder, før han i 1994 blev borgmester i Rødovre og i år formand for KL. Han var med til at give betalingsringen dødsstødet. Nu kritiserer han regeringens håndtering af reformdagsordenen, mens han kæmper for friere tøjler til kommunerne.
Foto: Lasse Lange/Altinget.dk
Lasse Lange

Fortællingen om 2020 er faktisk rigtig, for vi kommer til at mangle arbejdskraft i 2020. Men problemet er, at fortællingen er forbandet svær lige nu. For hvorfor skal vi lige løfte noget nu, når arbejdsløsheden er stor? Hvorfor kan vi ikke bare gøre noget andet? Jeg har også svært ved at forstå det, og jeg kan heller ikke forklare det.

Erik Nielsen (S)
KL-formand, borgmester i Rødovre
Fakta
Blå bog
  • 59 år gammel
  • Borgmester i Rødovre siden 1994
  • Tidligere maskinarbejder og beskæftigelseskonsulent
  • Medlem af KL's bestyrelse siden 2006
  • Kandiderede til formandsposten i KL i 2010
  • Fjerdestørste stemmesluger ved det seneste kommunalvalg

Som mangeårig borgmester med et absolut flertal i kommunalbestyrelsen bag sig er socialdemokraten Erik Nielsen konge i den københavnske vestegnsforstad Rødovre.

Når han som nyvalgt KL-formand forhandler om velfærdssamfundets indretning, minder hans rolle mere om betlerens, der beder regeringen om penge til kommunerne, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Altinget | Kommunal har været forbi borgmesterkontoret i Rødovre til en lang snak om rammevilkår, 2020, ishockey og opvæksten på Vestegnen.

Enlig mor med fire børn
Erik Nielsen bliver født i 1953 i København og træder sine første barneskridt på Vesterbro i København, inden han som 3-årig flytter med familien til Brønshøj-Husum. Og det var hårde tider, som Nielsen husker det.

"Det var ikke så nemt for en enlig mor med 4 børn i en 2-værelses lejlighed. Det var sådan noget med, at nogle gange blev der slukket for lyset eller gassen, når min mor ikke kunne betale regningerne. Det var lidt smalhals. Men sådan har det sikkert været for mange i arbejderkvartererne i Husum på det tidspunkt."

Efter 13 år i Husum flytter Erik Nielsen efter 9. klasse til Rødovre, hvor han har fået et værelse og en læreplads som maskinarbejder. Selv om den 16-årige Erik efter blot 11 dage som lærling får hånden i klemme i en pladesaks, så han på venstre hånd siden har klaret sig med fire halve fingre og en tommeltot, fuldfører han læretiden og kan som 20-årig, i 1973, fejre svendegilde.

"Jeg blev den eneste af os fire børn, der fik en uddannelse. Det var meget fornemt, og jeg var selvfølgelig stolt."

Smed og idrætsstjerne
I en årrække arbejder den senere KL-formand som smed og maskinarbejder og i en overgang som opvasker på et plejehjem, ligesom han også i en tid går som arbejdsløs.

Jeg var sort smed og lavede landbrugsmaskiner, hospitalsudstyr og store industrianlæg. Så jeg har prøvet lidt af hvert."

På fabrikkerne begynder Nielsen efter nogle år at involvere sig i det faglige arbejde. Han tager tillidsmandsuddannelsen, laver en masse fagligt arbejde og en gang i starten af 1980'erne melder han sig så ind i Socialdemokratiet.

Sideløbende med smede- og maskinarbejdet indleder Erik Nielsen en succesfuld idrætskarriere. Siden ungdomsårene i Husumparken har han således spillet ishockey og er som målmand med til at vinde Rødovres første danmarksmesterskab i 1978.

Man forstår, hvorfor den unge smed var en dygtig målmand, for han er garderhøj, bred og har, selv uden de fire fingerspidser, store, grove hænder.

Rykker ind på rådhuset
I 1986, efter 20 år som som maskinarbejder, skifter han løbebane. Han får en stilling på Rødovre Rådhus som leder af kommunens beskæftigelsesindsats. Dermed mister han en politisk platform, og han begynder at involvere sig i det lokale partipolitiske arbejde.

"Det var store arbejdspladser, jeg var på, med 200 smede og 600 funktionærer, og der var konstant politiske debatter. På Atlas Danmark, hvor jeg arbejdede de sidste år, var jeg jo konstant på talerstolen. I 1989 bliver jeg så opfordret til at stille op til kommunalvalget. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle være politiker. Jeg var bange for at forandre mig og for, at folk ville lytte til mig på en anden måde. Men vi var inde i en negativ kurve i partiet på det tidspunkt, og jeg forestillede mig, at jeg kunne trække nogle stemmer fra mit netværk i ishockeyklubben. Så jeg stillede op."

Erik Nielsens ræsonnement holder stik. Han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen og bliver med det samme gruppeformand og 1. viceborgmester.

"Den socialdemokratiske gruppe var splittet, og så fik jeg gruppeformandsposten som ny. Jeg fik samtidig plads i økonomiudvalget, og som socialdemokratisk gruppeformand var det mig, der lagde budgettet. Sådan er det ikke længere. I dag er det mig, der lægger budgettet."

I løbet af valgperioden bliver Erik Nielsens partifælle, borgmester Per Møller, syg, og Nielsen bliver indsat som konstitueret borgmester for en periode.

"Siden gik der selvsving i det hele, og en del af gruppen meddelte, at den ikke ville stemme på den gamle borgmester ved det kommende valg."

Det ender i december '91 med et kampvalg om posten som socialdemokratisk borgmesterkandidat i Rødovre. Erik Nielsen stiller op mod Per Møller og vinder. Kommunen har haft en S-borgmester lige så længe, nogen husker, så der er reelt tale om en kroning som bykonge.

"Jeg var meget imod kampvalg. Det var jo indtil da - på nogenlunde samme tidpunkt som Auken-Nyrup-opgøret - helt uhørt at stille op mod en siddende. Jeg mente, at vi måtte kunne få det til at fungere. Men hvis jeg ikke havde stillet op, havde det været en anden, og så kunne jeg jo lige så godt."

Ved kommunalvalget i november 1993 får Socialdemokraterne 44 pct. af stemmerne i Rødovre, og Erik Nielsen bliver borgmester.

Det har han så været lige siden, og han har tænkt sig at markere sit 20-års jubilæum til næste år ved at genvinde posten med endnu en knusende sejr.

Absolut flertal
Erik Nielsen er i de første to perioder som borgmester afhængig af støtte fra SF, men siden 2001 har Socialdemokraterne haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Hvad gør det for et lokaldemokrati, at man har den samme borgmester så længe og så endda med absolut flertal? Er det sundt?

"Jeg ved ikke, om det er mere sundt end ikke at have flertal. Det vigtige er, at man altid har en ordentlig tone og gode drøftelser. Så er det ikke så vigtigt, om man er del af flertallet."

Du har nævnt, at du af nogen bliver betragtet som lidt af en diktator. Er du det?

"Jeg mener selv, at jeg er rund - altså i forhold til borgerne. Når det kommer til kommunalbestyrelsen, så mener jeg faktisk, at det foregår så åbent, som det overhovedet kan. Men når det så er sagt, så er det klart, at forarbejdet foregår her på Rådhuset, og som øverste administrative chef har jeg også noget at gøre med det. Men det er klart, at når vi har et flertal her, og så mødes med nogen, der kun har et mandat, så kan det godt føles, som om man møder overmagten. Vi prøver at gøre det så behageligt som muligt, men det er klart, at beslutningerne afspejler kommunalbestyrelsens sammensætning."

Som borgmester involverer Erik Nielsen sig gerne i detaljer.

"Det er klart, at dagsordenerne i Rødovre Kommune altid bliver lavet her på mit kontor. Det, mener jeg, sikrer den bedste kvalitet. Det samme med budgettet. Det laver jeg sammen med forvaltningen i løbet af foråret, så der ligger et budget i balance klar til juni måned. Sådan har vi gjort alle årene."

Ringen
Via sit engagement i Omegnkommunernes Samarbejde kommer Erik Nielsen til at agere talsmand for gruppen af kommuner, da den tidligere i år kæmper mod indførelsen af en betalingsring rundt om København. Ringen ender som bekendt med at blive skrottet på en måde, der får Erik Nielsens partifælle, statsminister Helle Thorning-Schmidt, til at tage sig ganske skidt ud i offentligheden.

"Det har jeg det skidt med. Det var ikke godt. Men vi har vores forskellige positioner, og min position var selvfølgelig at varetage omegnskommunernes interesser. Men jeg er ked af, at det blev sådan et billede - godt hjulpet af borgerlige avisoverskrifter. Det var slet ikke noget problem at komme igennem i Jyllands-Posten i hvert fald, og en del af aviserne blev mere meningsdannere end formidlere."

Men var det en overvejelse for dig og de andre omegnsborgmestre at holde lidt igen?

"Nej. Jeg havde møde med trafikminister Henrik Dam (S) allerede i slut november, hvor jeg fortalte ham, at man blev nødt til at investere først. Samtidig flyttede man ringen fra Ring 2 til kommunegrænsen, hvilket vi var meget imod. Så vi blev nødt til at reagere. Det måtte være kendt, at der måtte komme en reaktion fra kommunerne."

Har du et medansvar for Socialdemokraternes nedtur i meningsmålingerne?

"Nej, det mener jeg ikke."

Hvis man ikke kan forklare det...
Hvad er din opskrift på at vende den Socialdemokratiske vælgernedgang?

"At foreslå det, man kan forklare. Hvis man ikke kan forklare det, så er det svært at forsvare."

Hvad har det været, man ikke har kunnet forklare og forsvare?

"På det sidste har det været, at man sætter så mange reformer i gang. Når du har en ledighed på 180.000 og samtidig taler om, at man skal arbejde mere, så har folk svært ved at finde ud af, hvad det er for noget. Fortællingen om 2020 er faktisk rigtig, for vi kommer til at mangle arbejdskraft i 2020. Men problemet er, at fortællingen er forbandet svær lige nu. For hvorfor skal vi lige løfte noget nu, når arbejdsløsheden er stor? Hvorfor kan vi ikke bare gøre noget andet? Jeg har også svært ved at forstå det, og jeg kan heller ikke forklare det."

"Folk kan ikke forstå, at de skal arbejde på helligdage eller fridage, samtidig med at arbejdsløsheden er høj. Og den fortælling synes jeg ikke rigtig, at man fik forklaret. Og så synes jeg, at man måske holdt rigeligt fast i de der 4 milliarder kroner."

Er reformdagsordenen fornuftig?

"Som socialdemokrat må jeg sige, at alle de seje forløb simpelthen ikke har været kommunikeret godt nok. Der er lavet et eller andet hæfte, man kan læse i, men det er jo slet ikke blevet præsenteret på samme måde, som vi har været vant til de senere år med de meget dygtige og flotte spindoktorer, der har siddet på det apparat tidligere."

"Jeg kan huske det kommunale selvstyre"
Erik Nielsen blev valgt som KL-formand efter Horsens-borgmester Jan Trøjborgs (S) pludselige død i maj i år. Erik Nielsen forsøgte allerede at blive formand, da Trøjborg i 2010 blev valgt, og indtil videre sidder han på den, indtil KL-bestyrelsen konstituerer sig oven på næste års kommunalvalg. Det ventes at ske i marts 2014.

Socialdemokraterne sidder på KL-formandsposten i kraft af det snævre flertal, de sammen med SF har i foreningens bestyrelse. Selv om landspolitik og lokalpolitik er to forskellige ting, må de to partier dog, set i lyset af de nuværende meningsmålinger, forventes at gå betydeligt tilbage ved næste kommunalvalg.

Dermed kan den nuværende to-årige periode blive Erik Nielsens eneste. Og Nielsen vil bruge sin tid i formandsstolen til at kæmpe for det kommunale selvstyre, siger han.

"Jeg har jo været med i kommunalpolitik så længe, at jeg kan huske, hvad kommunalt selvstyre betyder. Og min opgave som KL-formand er at sikre kommunerne bedre rammevilkår og mere frihed."

Det er de sidste mange år kun gået én vej på det punkt. Hvordan skal det vendes? Hvad er masterplanen?

"Der skal vi videreføre det, Jan Trøjborg allerede var gået igang med: En mere offensiv og transparent KL-linje, så kommunerne kan se, hvad det er for en organisation, der arbejder for dem. Derudover er min tilgang at bruge det gode arguments magt til at sikre et mere decentralt Danmark med mere beslutningskraft i kommunerne."

Hvad er det for et godt argument, der skal give jer noget magt tilbage?

"Det er simpelthen, at hvis man vil have et system, hvor borgerne bliver inddraget, så kræver det, at de ikke bare spiller marionetter, men har mulighed for at gøre noget lokalt i kommunalbestyrelserne. Forskellighed er faktisk godt. Innovation, som alle taler om nu, sker jo kun, hvis man har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Innovationen bliver dræbt i et system, som er statsligt. På et eller andet tidspunkt kommer det til at minde om det gamle Sovjetunionen. Der er man simpelthen nødt til at finde ud af, at der kan og må godt være forskelligheder. Der er selvfølgelig nogle basale ydelser, som skal være i orden: Folkeskolen og et vist niveau af pleje. Alt det andet bør der være frihed til lokalt at vælge, for hvad skal man ellers gå til valg på? Der er nødt til at være de her frihedsgrader, så man også lokalt har en chance for at lave nogle prioriteringer, som ikke nødvendigvis er styret via dekreter fra centraladministrationen."

Hvad er det for bånd, der binder?

"Det er de økonomiske bånd. Vi bliver styret både på budget, regnskab og service. Det der med, at fordi kommunerne ikke lige overholder budgetterne på den tredje decimal, så er det et problem for Danmark, det mener jeg er helt ude i hegnet. Kommunerne kan godt overholde aftaler, og nationaløkonomien kan godt holde til, hvis vi ikke lige rammer i bull's eye hver gang."

Var økonomiaftalen en fiasko?
Du nåede akkurat at blive KL-formand inden årets økonomiforhandlinger. Kunne du overhovedet biddrage med noget, eller var du bare med for syns skyld?

"Jeg var ikke til pynt, men med fuldt og helt. Men det er klart, at jeg mange gange var afhængig af, at Erik Fabrin havde været med mange gange. Ikke så meget på indholdet, men mere på forløbet: Hvad er kadencen i sådan nogle forhandlinger og sådan noget."

I ville have en aftale, der tog udgangspunkt i den forrige aftale. Det fik I ikke. Så var det vel en fiasko?

"Det kan man godt sige, men sådan tror jeg ikke, kommunerne ser det, for vi har jo fået godkendt resultatet i bestyrelsen. Men det at man tog udgangpunkt i budgetter frem for aftale er jo et signal fra regeringen til kommunerne om, at vi skal bruge alle aftalepengene, ellers bliver vi straffet. Men så fik vi jo 500 mio. til daginstitutioner, 300 mio. til sundhed og et par milliarder ekstra til likviditet."

Du siger, at succeskriteriet for dit formandskab er gode aftaler og mere frihed. Hvor mange penge skal I have til sundhed fremover, hvis det skal være gode aftaler?

"I Norge er det 5 mia. kr., og det er det, vi henviser til i forhandlingerne. Jeg tør ikke sige, hvad vores succeskriterium skal være. Men det skal være sådan, at man kommer til at spare penge i regionerne og i staten på, at ældre medicinske patienter ikke skal indlægges på højt specialiserede sygehuse. Og så vil vi gerne have en trappemodel, hvor vi får flere penge år for år."

Hvor mange år skal det tage, før I får lige så mange penge som i Norge?

"Hvis vi inden for en tre-fire-årig periode er fuldstændigt inde omkring økonomien, synes jeg, at det er tilfredsstillende."

Så i løbet af tre-fire år er vi i nærheden af 5 milliarder?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Men vi skal i hvert fald bruge 1,5-2 milliarder. Det håber jeg på i løbet af en tre-årig periode."

Dokumentation

KL-formænd gennem tiden
2012-2014: Erik Nielsen (S), Rødovre
2011-2012: Jan Trøjborg (S), Horsens
2006-2010: Erik Fabrin (V), Rudersdal
2002-2006: Ejgil W. Rasmussen (V), Gedved
1998-2002: Anker Boye (S), Odense
1994-1998: Evan Jensen (V), Lejre
1986-1994: Thorkild Simonsen (S), Århus
1982-1986: Evan Jensen (V), Lejre
1979-1982: Thorkild Simonsen (S), Århus
1978-1979: Henning Rasmussen (S), Esbjerg
1973-1978: Jens Mathiasen (V), Ringkøbing
1970-1973: Henning Rasmussen (S), Esbjerg 

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Nielsen

Fhv. borgmester 1994-2020, Rødovre (S) og formand for KL 2012-14
Udlært maskinarbejder 1973

0:000:00