Når Jyderup tager magten over julelys og lørdagsmarkeder tilbage

En tilfældig onsdag i december må konklusionen efter at have travet 20 minutter i silende regn gennem det centrale Jyderup være, at Svend Aage Larsens forelskelse i den vestsjællandske provinsby svært lader sig formidle.

Byvandringen begynder ved det laksefarvede bibliotek skråt over for stationen, som oprindeligt agerede hotel, og frem til 2007 udgjorde Tornved Kommunes rådhus.

Herfra går turen mod det lokale forretningscentrum - eller Jyderup Centret, som de gigantiske Scrabble-agtige bogstaver monteret på arkaden staver det.

Han fortæller engageret om nye initiativer, mens vi bladrer i “kludemarkedets” kasser med nedsatte dvd’er. “Taxa” og “Barnaby” er på tilbud, det samme er de selvvandende nisser. Tilbage mod parkeringspladsen runder vi Center Pubben - også kendt som Rottehullet - før vi atter befinder os foran Café Habibi, hvor samtalen med Svend Aage Larsen en time tidligere tog afsæt.

Det var nøjagtigt det samme, der skete med den sidste kommunalreform i 1970. Man tror altid, at det går så hårdt ud over de små kommuner og sogne, men faktisk sker der det stik modsatte. Det er de små, der slår sig sammen. Det er dem, der vinder.

Jørn Sørensen (R)
Tidligere borgmester, Holbæk Kommune

Habibi lyder mere eksotisk end tilfældet er. Her danses hverken mavedans eller ryges vandpiber, men cafeen er drevet af den lokale højskole, og med fællesspisning og adspredte musikarrangementer er den billedet på præcis den udvikling, som Svend Aage er stolt af, at Jyderup siden indlemmelsen i Holbæk Kommune har gennemlevet.

Rapport fra landeste dyreste kommune
Frem til 2005 var Tornved Kommune med sine 8.500 indbyggere mest kendt for 13 år i træk at kunne prale af landets højeste kommuneskatteprocent. Efter fusionen med Holbæk og tre andre omegnskommuner i 2007 var man nu pludselig del af en storkommune med over 70.000 indbyggere.

Når rådhuset forsvinder, forsvinder også de ekstra hænder og fejemaskiner, der sørger for, at der altid er rent og pænt omkring centrum. Nu er der større chance for, at tingene får lov til at stå og forfalde. Men det betyder, at man selv må tage affære. Og derfor er nogle af de ting, som vi har haft fokus på i styregruppen, netop at sørge for, at hallen renoveres, julebelysningen kommer op, og at der stadig afholdes lørdagsmarkeder i byen.

Svend Aage Larsen
Medlem, Jyderup Styregruppe

Og det skifte satte sine spor, forklarer vores guide over en varmende cappucino.

“Tidligere skulle man ikke gøre så meget for at blive bemærket af politikerne. Men det ændrede sig, da rådhuset blev flyttet 25 kilometer væk til Holbæk. Og ja i starten var det da en fordel, at skatten sank, men snart gik det også op for os, at sammen med rådhuset forsvandt også en stor del af byens identitet,” siger han.

En anden mærkbar konsekvens, forklarer han, var, at nye kommunale arbejdspladser blev suget til Holbæk.

“Vi var godt klar over, at der ville komme en centraliseringsproces, men at den var så kraftig kom bag på os,” siger Svend Aage Larsen.

Han var derfor rask til at melde sig under frivillighedens faner, da Holbæk Kommune som efterspil til fusionen oprettede 17 lokalråd, som skulle fodre politikerne med anbefalinger og advarsler. Lokalrådene er i dag nedlagt, men er i Jyderups tilfælde erstattet af en fem mand stor styregruppe, som skal holde byens på kursen.

Her sidder Svend Aage Larsen også med. Og han mener, at netop den lokale virkelyst er årsagen til, at Jyderup klarer sig bedre end mange andre tidligere rådhusbyer.

“Når rådhuset forsvinder, forsvinder også de ekstra hænder og fejemaskiner, der sørger for, at der altid er rent og pænt omkring centrum. Nu er der større chance for, at tingene får lov til at stå og forfalde. Men det betyder, at man selv må tage affære. Og derfor er nogle af de ting, som vi har haft fokus på i styregruppen, netop at sørge for, at hallen renoveres, julebelysningen kommer op, og at der stadig afholdes lørdagsmarkeder i byen,” siger han.

Mest stolt er han af, at det er lykkedes foreningen “Jyderups Fremtid” at skaffe 500 medlemmer til at samle den lokale tråd op efter fusionen.

Betyder det, at Jyderup står stærkere i dag end før strukturreformen?

“Nej, men vi er på vej. Og i den udstrækning at vi har været nødt til at skifte identitet, er det lykkedes os at få et stærkere erhvervsliv, end vi havde tidligere. Og det vil på sigt styrke os,” siger han.

Nødvendig reform for at redde fattige kommuner
Altinget forlader Jyderup med indtrykket af, at godt nok kan små bysamfund overleve en kommunalreform, men det er nu engang en fordel at være stor.

Og stor er man i Holbæk, hvor den tidligere radikale borgmester Jørn Sørensen byder velkommen i en rød murermestervilla med naturligt fald mod fjorden. Her skal man være hurtig med riven for at sikre sig, at de grønne nedfaldsæbler på plænen ikke triller mod afgrunden.

Jørn Sørensen, der med en alder 74 år i dag lever livet som pensionist, var borgmester i Holbæk fra 1994-2010. Han tilegnede sig en markant plads i det kommunale landskab, hvilket blandt andet gjorde ham til formand for den nærdemokratiske tænketank, som regeringen nedsatte som del af strukturreformen.

“Det var nødvendigt med en kommunalreform. Vi stod med en række kommuner, som ikke kunne få økonomien til at løbe rundt. Hvor skattegrundlaget blev mindre og mindre, og hvor det på et tidspunkt i Folketinget blev diskuteret, hvorvidt kommunerne helt skulle droppe at opkræve skatter og i stedet få pengene fra staten,” siger han.

Lokalt gav det sig udtryk ved, at gamle Holbæk Kommune ofte fik invitationer fra mindre kommuner til forskellige typer samarbejde.

“Det kunne være Jernløse Kommune, som ikke længere havde råd til at drive eget bibliotek og bad om lov til, at borgerne kunne få adgang til biblioteket i Holbæk i stedet. Andre kommuner havde svært ved at finansiere renoveringen af vejene og inviterede derfor sig selv til samarbejde. Og når man kigger tilbage, kan man spørge sig selv, hvorvidt vi ikke bare skulle være fortsat ad den vej.”

Ingen fordel at være størst
Men det gjorde man som bekendt ikke. Og det kan godt ærgre den tidligere borgmester lidt. Han køber nemlig ikke fortællingen om, at Holbæk som storebror i samarbejdet nødvendigvis vandt på fusionen.

“Det var nøjagtigt det samme, der skete med den sidste kommunalreform i 1970. Man tror altid, at det går så hårdt ud over de små kommuner og sogne, men faktisk sker der det stik modsatte. Det er de små, der slår sig sammen. Det er dem, der vinder,” siger han og fortsætter:

“Det er klart, at hvis man bor i Jyderup, så stemmer man sgu da på nogen fra Jyderup. Hvorimod dem, der bor i Holbæk, stemmer ud fra deres partimæssige overbevisning. Og det fører til, at lokalsamfundene bliver overrepræsenteret i de nye byråd.”

Han mener, at der i kølvandet på reformen fulgte en jantelovsk nidkærhed, som i høj grad gik ud på, at lokalsamfundene ikke måtte føle sig snydt.

“I årene før strukturreformen kunne vi eksempelvis bygge Holbæk Mega Center med forståelse fra de andre kommuner om, at det var en god ide, fordi det skaffede arbejdspladser og ikke gik ud over deres lokale handelsstrøg. Men så kom reformen, og så blev alle projekter italesat som problematiske, fordi de risikerede at ødelægge balance mellem land og by,” siger Jørn Sørensen.

Du mener altså, at Holbæk har tabt på at gå med i reformen?

“Ja vi har tabt tempo. Jeg siger ikke, at vi taber på den lange bane. Men de eneste, der kan udvikle sig og skabe arbejdspladser og dynamik, er efter min mening de større byer. Og her er Holbæk som konsekvens af reformen gået ned i tempo. Arbejdspladser, handel, kultur og nybyggeri er alt sammen blevet bremset. Og før det vender, tror jeg ikke, at væksten kommer tilbage.”

Men hvad så med borgerne? Danskere af den helt almindelige slags. Gennemsnitlige mennesker uden tydelige politiske præferencer eller aktier i reformens eftermæle.

Antagelsen fra den radikale eksborgmester er, at de i store træk vil være ligeglade her ti år senere. Og det rimer udmærket på Altingets erfaringer fra gågaden i Holbæk.

Bag disken i Pølsehuset forklarer Jette, som ikke ønsker at fremtræde i artiklen med efternavn, at hun ikke kan genkende Jørn Sørensens fremstilling af, at de små samfund har vundet, mens udviklingen i Holbæk skulle være gået i stå. Hun bor selv i Regstrup uden for byen og ser som det største problem, at der spares på ældre- og børneområdet.

Men om det er en direkte konsekvens af kommunalreformen? Og hvordan det ville se ud, hvis den gamle struktur var bevaret?

Det har de ikke tænkt over
Begge spørgsmål, som diffunderer i den evige regnbyge. Og som følges op med konstateringen af, at Jørn Sørensen i øvrigt er hendes gamle klasselærer.

Hos Møllers Ure, som i modsætning til byens anden urhandler “også er i stand til at reparere urene”, har hverken ekspedienten, Fru Møller eller Hr. Møller noget på hjerte.

“Jeg tror, at det er bedst, at du taler med Fru Møller,” assisterer ekspedienten.

“Det er slet ikke noget, jeg tænker over,” svarer Fru Møller, mens Hr. Møller fra baglokalet brummer noget i stil med, at “det har han ikke rigtig tænkt over”.

Og længere når vi ikke, før en større klump kunder klemmer sig gennem døren - blandt andet en kvinde med et ur, som egentlig var gået i stå, men nu pludselig går igen (måske det er noget med batteriet?) - og konklusionen må være, at folk i Holbæk ikke lader til at kere sig voldsomt om Lars Løkke Rasmussens (V) berømte reform.

Måske et smut ud i det ægte land kan tilføre historien nye nuancer? I det sydvestlige hjørne af Holbæk Kommune ligger Undløse med 1.139 indbyggere.

Byen fremhæves af blandt andet Svend Aage Larsen fra Jyderup som eksempel på et lokalsamfund, som har haft svært ved at lande på benene efter reformen.

Alligevel lykkes det Altinget at registrere både kirke, busrute, skole, børnehave og idrætshal, før vi står ansigt til ansigt med Bodil Blicher ved frostboksen i den lokale brugs.

Brok fra skoven
Godt nok bor Bodil Blicher, som er i færd med at fiske rødspættefileter op af fryseren, ikke i Undløse, men “fem minutter i den retning”, som hun forklarer det med en håndbevægelse mod skoven.

Der har hun i øvrigt boet siden 1980. Hvilket gør hende i stand til overbevisende at huske en verden før kommunalreformen. En verden hvor Undløse stadig var en landsby. Men trods alt en landsby med lidt mere spræl i.

“Der bliver mindre og mindre aktivitet i Undløse. Det er som om, at alle nye tiltag foregår i Holbæk,” siger hun.

Efter stort set at have trukket sig fra arbejdsmarkedet bruger hun stadig cirka ti timer ugentlig som pædagog på skolen i nabobyen Ugerløse. Her har hun ved selvsyn erfaret konsekvenserne af nedskæringer på skoleområdet.

“I år er det sidste år med 6. klasserne. Og det sker samtidig med, at man taler om at bygge en ny sportsby til over 300 millioner kroner. Altså jeg bliver tosset,” siger hun og griner anstrengt.

Byrådet i Holbæk Kommune drøfter aktuelt beslutningen om at opføre en række nye idrætsaktiviteter til en anslået budgetsum på i alt 363 millioner kroner. Et projekt, som er kommet på bordet samtidig med, at politikerne ved det seneste budgetforlig besluttede at spare 204 millioner kroner i 2017 - herunder med fyringer af 91 ansatte.

En sag, der ifølge flere iagttagere udstiller de uoverensstemmelser, som stadig trives på rådhuset og blandt byrådspolitikerne.

Og altså også hos befolkning. Eller med Bodil Blichers ord:

“Forskellen på land og by er blevet mere tydelig end tidligere. Men samtidig kan jeg også se, at jeg selv kunne gøre mere."