Økonomer sår tvivl om Hjorts 'nye oplysninger'
ØKONOMISK REDEGØRELSE: Med regeringens kasseeftersyn i baghånden bebuder finansministeren et strammere greb om de offentlige budgetter. Nye oplysninger kvæler SR-regeringens økonomiske råderum, lyder det. Økonomer er knap så skråsikre.
Kim Rosenkilde
RedaktørMan kan jo ikke lade være med at tænke over, om det har noget at gøre med, at der er sket et regeringsskifte.
Bo Sandemann Rasmussen
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet
Den strukturelle saldo er udtryk for balancen på de offentlige finanser, når der ses bort fra de konjunkturbetingede udsving. Det vil sige, at opgørelsen er forsøgt 'renset' for midlertidige udsving i økonomien, som på den korte bane enten trækker det offentlige forbrug og indtægter op eller ned.
Budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 procent betyder, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overstige dette niveau.
Den faktiske saldo
Over for den strukturelle saldo står 'den faktiske saldo', som beskriver den aktuelle balance på de offentlige finanser inden for det enkelte budgetår. Når man taler om størrelsen på det offentlige underskud i kroner, henviser det til de faktiske saldo.
EU's underskudsgrænse for den faktiske saldo er på tre procent af BNP. Aktuelt forventer regeringen et underskud på omkring 2,75 procent af BNP i 2015 og i 2016 godt 54 milliarder kroner.
Mandag kickstartede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om ikke økonomien, så den nye regerings fortælling om dansk økonomi anno 2015.
Bevæbnet med Finansministeriets såkaldte kasseeftersyn, den nyeste budgetoversigt og efterårets økonomiske redegørelse gjorde Claus Hjort det klart, at økonomien fortsat er i fremgang.
Men den tidligere regering har efterladt et hul i kassen, som betyder, at der hverken er råd til guld og formentlig heller ikke grønne skove, når der inden længe skal forhandles finanslov for 2016.
Nye statistiske oplysninger
Fra den tidligere regerings sidste økonomiske redegørelse fra maj til den aktuelle august-redegørelse er der ifølge Finansministeriet kommet nye statistiske oplysninger om de offentlige indtægter og udviklingen i arbejdsstyrken. Begge dele vurderes at have negative konsekvenser for den strukturelle offentlige saldo.
- En svækkelse afledt af lavere offentlige indtægter, som afspejler, at de (foreløbige) historiske tal for indkomstskatterne i 2014 er lavere end skønnet i maj. Hertil kommer lavere skøn for den samlede lønsum i 2014. Provenuet fra punktafgifterne er desuden nedjusteret som følge af lavere foreløbige regnskabstal for de første to kvartaler af 2015.
- En svækkelse afledt af en nedjustering af den strukturelle arbejdsstyrke med ca. 5.000 personer i 2016 i forhold til majvurderingen. Nedjusteringen skyldes nye oplysninger fra Danmarks Statistik om erhvervsdeltagelsen i 2013, hvor erhvervsfrekvensen for den yngre del af befolkningen er lavere end hidtil forudsat. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med den stigende uddannelsestilbøjelighed. Der er ikke tegn på, at faldet skyldes en forværret konjunktursituation. Derfor vurderes faldet at være strukturelt, hvilket indebærer en permanent svækkelse af den strukturelle saldo.
Når Finansministeriet når frem til, at de nye oplysninger fjerner tre milliarder kroner fra næste års økonomiske råderum, men kun otte milliarder ud af den tidligere regerings råderum på 39 milliarder kroner i hele perioden frem mod 2020, så handler det om, at der er faktorer, der trækker i modsat retning af ovenstående.
Ifølge et notat udleveret til præsentationen af den økonomiske redegørelse betyder blandt andet omlægningen af refusionen på beskæftigelsesområdet, nedjusteringen af Danmarks EU-bidrag og en opjustering af udgifterne til aktivering og seniorjob, at det offentlige forbrug isoleret set opjusteres med syv milliarder kroner.
Kilde: Finansministeriet og Økonomisk Redegørelse, august 2015
Kommunal
