Økonomichefer: Corydons moderniseringsaftale er fyldt med varm luft

RUNDSPØRGE: Regeringen og KL's aftale om effektiviseringer i kommunerne bygger på overoptimistiske skøn for, hvor mange penge der kan frigøres. Det siger kommunale økonomichefer nærmest enstemmigt.

Ved præsentationen af forslaget til næste års finanslov bebudede finansminister Bjarne Corydon (S) en snarlig opsamling på, hvordan det går med at frigøre midler i den offentlige sektor gennem 'modernisering'. Målet er 12 milliarder kroner. 
Ved præsentationen af forslaget til næste års finanslov bebudede finansminister Bjarne Corydon (S) en snarlig opsamling på, hvordan det går med at frigøre midler i den offentlige sektor gennem 'modernisering'. Målet er 12 milliarder kroner. Foto: Hasse Ferrold
Kim Rosenkilde

Det kan forekomme besynderligt, når kommunerne allerede næste år forventes at kunne effektivisere for 100 millioner kroner i forlængelse af en reform af redningsberedskabet, der først træder endeligt i kraft i 2016.

Fakta
Regeringens modernisering af den offentlige sektor

Som en del af regeringens første vækstplan fra februar 2013 blev det besluttet at have ambitionerne for at frigøre penge gennem modernisering og effektivisering af den offentlige sektor.

Indtil da lød forventningen på, at der kunne hentes fem milliarder kroner frem mod 2020. Det blev med vækstplanen øget til 12 milliarder kroner.

I forbindelse med præsentationen af regeringens fianslovsforslag for 2015 udtalte Bjarne Corydon, at regeringen i løbet af efteråret vil komme med en status på, hvor langt man er med at hente de 12 milliarder kroner. Redegørelsen forventes færdig snarest.

Kilde: Finansministeriet

Ikke desto mindre er det et af de fire områder, regeringen i økonomiaftalen for 2015 peger på som vejen til at frigøre knap 400 millioner kroner til nye velfærdsinitiativer. Her af går hovedparten til det højt profilerede løft af den kommunale sundhedsindsats med 350 millioner kroner.

Et regnestykke, der højst sandsynligt vil finde vej til den statusopgørelse på regeringens ambition om at frigøre 12 milliarder kroner gennem en modernisering af den offentlige sektor, som Finansministeriet netop nu er i færd med at lægge sidste hånd på.

Og manøvren er ikke gået ubemærket forbi hos de økonomiansvarlige i landets kommuner. Her har man generelt ikke den store fidus til regeringens initiativer til at skabe økonomisk råderum i kommunerne i forbindelse med den såkaldte moderniseringsaftale med KL.

Fakta
Om Altingets rundspørge

Altinget har i sidste halvdel af september gennemført en rundspørge blandt økonomichefer i landets kommuner. 59 har svaret på Altingets spørgeskema, men på nogle spørgsmål er andelen af besvarelser lavere.

Det konkrete spørgsmål lyder:
Hvordan vurderer du de effektiviseringspotentialer, regeringen udpeger som led i moderniseringsaftalen?

De er for optimistiske: 87 pct.
De er retvisende:           4 pct.
De er for konservative:  0 pct.
Ved ikke:                          9 pct.
(46 har svaret)




Det er en måde at fodre hunden med dens egen hale på, som gør rigtig ondt, og det er stærkt problematisk.

Tom Ahmt
Formand for den kommunale Økonomicheforening

I en rundspørge blandt de kommunale økonomichefer svarer hele 87 procent således, at staten er for optimistisk, når den vurderer potentialet ved de effektiviseringsinitiativer, som indgår i moderniseringsaftalen.

”Der er en skævhed i de ting, der kommer fra Finansministeriet. Det er generelt svært at realisere de besparelser, de angiver. Blandt andet fordi potentialerne er ulige fordelt på tværs af kommunerne, hvor nogle kan have sparet mere end andre på de angivne områder,” siger Tom Ahmt, der er vicekommunaldirektør i Aabenraa Kommune og formand for den kommunale Økonomidirektørforening.

Hunden fodres med egen hale
Han peger på beredskabsområdet som et særligt godt eksempel i forhold til aftalen for 2015. Her lægges der ikke blot op til at frigøre penge gennem effektiviseringer, der sker også en reduktion af bloktilskuddet.

”Det er en måde at fodre hunden med dens egen hale på, som gør rigtig ondt, og det er stærkt problematisk,” siger Tom Ahmt.

Han mener dog samtidig, at selv om regeringens regnedrenge er lige vel optimistiske nok, i forhold til hvor meget der kan effektiviseres på de konkrete områder, de anviser i forbindelse med moderniseringsaftalen, så kan kommunerne formentlig finde de aftalte effektiviseringer på andre områder.

Regneark langt fra virkeligheden
Også blandt de øverste politiske ansvarlige for landets kommuner er der stor skepsis i forhold til regeringens initiativer i moderniseringsaftalen.

Det kan godt være, at kommunerne kan hente de forudsatte penge på andre områder. Men de løbende lokale effektiviseringer har først og fremmest til formål at frigøre midler til politiske prioriteringer, som foretages af byrådet – ikke af KL og regeringen.

Sammenhængen mellem, hvad der anvises i økonomiaftalerne, og hvad der kan realiseres i kommunerne, er i hvert fald langtfra i orden, mener Norddjurs' borgmester, Jan Petersen (S).

”Den øvelse, der kommer ud af KL-aftalen og Finansministeriets regneark, ender jo i en ramme, som så bestemmer de tekniske fremskrivninger af vores budget. Og så må vi efterfølgende gå ind og prøve at få det til at hænge sammen og se, hvor mange penge vi er nødt til at hente ved egentlige besparelser,” siger Jan Petersen.

Modernisering kan betyde besparelser
Han mener ikke, at man kan holde regeringens moderniseringsaftale adskilt fra en diskussion om kvaliteten af den velfærd, der leveres lokalt. Heller ikke selv om finansminister Bjarne Corydon (S) ynder at fremstille 'modernisering' som en vej til at få mere og bedre velfærd ud af de samme penge.

”Man kan ikke komme uden om at tale om kvaliteten af den service, vi leverer, når man taler om det her. Når der ikke er luft til at opretholde servicen, fordi der er flere områder, hvor effektiviseringerne ikke kan slå igennem, så bliver man nødt til at gribe til besparelser, der betyder serviceforringelser,” siger Jan Petersen.

Samme udmelding kommer fra Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S).

”Hvis man bliver ved med at stille krav på det her område, så skal man også bare være klar over, at der er noget, som hedder kvalitet, der kan gå hen og blive en udfordring,” siger han.

Politisk råderum i økonomiaftaler
Moderniseringsaftalen blev indgået i forbindelse med den siddende regerings første økonomiaftale i 2012. Aftalen fortsætter linjen fra den såkaldte gensidighedsaftale, som den foregående regering indgik med KL i forbindelse med økonmomiaftalen for 2009.  Her var ambitionen at frigøre fem milliarder kroner frem mod 2013.

Formålet med både gensidighedsaftalen og moderniseringsaftalen er at frigøre penge, som KL og regeringen kan bruge til at prioritere udvalgte områder i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Som nævnt er det blandt andet sådan, der blev fundet penge til at løfte sundhedsindsatsen med 350 millioner kroner i 2015.

De tidligere år har KL efterfølgende kunnet udspecificere, hvor meget mere specifikke statslige initiativer forventes at kunne bidrage med. I 2013 skulle en ny model for frit valg af leverandør af hjemmehjælp eksempelvis bidrage med 132 millioner kroner, mens nye rammer for elevplaner i folkeskolen i 2014 skulle give grundlag for effektiviseringer for fem millioner kroner.

Tågede forudsætninger
I 2015 er det imidlertid ikke muligt at lave denne mere detaljerede opgørelse. Det skyldes, at regeringen blot peger på fire overordnede indsatser frem for at basere vurderingen på konkrete initiativer indberettet fra forskellige ressortministerier.

Blandt de fire punkter vækker i særdeleshed det forvente potentiale på beredskabsindsatsen anstød blandt de borgmestre, som Altinget har talt med. De ser det som et klokkeklart eksempel på, hvor håbløst der indimellem regnes på Slotsholmen.

”Man er jo kun lige startet på den øvelse med beredskabet, så det er meget tåget, hvor det lander. Og jeg tvivler personligt meget på, om man kan nå det mål, som staten forudser,” siger Egedals borgmester, Willy Eliason (V).

Set i lyset af de store oversvømmelser, der har ramt landet, mener han samtidig, at man skyder sig selv i foden ved at lægge op til at nedlægge de statslige beredskabcentre.

En kommunal opfindelse
Willy Eliasen erkender dog samtidig, at øvelsen med at skabe politisk handlerum gennem effektiviseringer også står helt centralt i den kommunale budgetlægning. Hos ham er det for 2015 sket under overskriften 'Parat til fremtiden'.

”Vi laver nøjagtig den samme øvelse. I vores budgetlægning i år var der dårligt 25 øre til overs, til at politikerne kunne gøre nogle ting. Ved denne effektivisering vil vi skabe et råderum. Så det her er ikke noget, staten og KL har opfundet. Det har vi faktisk selv,” siger Willy Eliasen.

Skal man så have større fidus til, hvor retvisende jeres lokale vurderinger af effektiviseringspotentialet er, når I nu er så kritiske i forhold til regeringens vurderinger?

”Helt sikkert. Vi er jo herude i virkeligheden hver dag og kan se, hvad mulighederne reelt er,” siger Willy Eliasen.

Dokumentation

Moderniseringaftale

I forbindelse med regeringens og KL's økonomiaftale for 2013 indgik parterne en såkaldt moderniseringsaftale, som lagde op til at frigøre 1,5 milliarder kroner i kommunerne gennem effektiviseringer.

Regeringen forpligtigede sig på at udpege initiativer, der kan frigøre halvdelen af beløbet, mens kommunerne selv skal finde veje til at frigøre den anden halvdel af beløbet.

Aftalen lagde sig i forlængelse af den tidligere regerings 'gensidighedsaftale' med KL, hvor det var ambitionen at frigøre fem milliarder kroner fra 2009 til 2013.

Med økonomiaftalen for 2015 blev moderniseringsaftalen forlænget med yderligere to år og et krav om at frigøre to milliarder kroner samlet i 2015 og 2016. Med aftalen anviste regeringen fire initiativer, der skulle frigøre 380 millioner kroner.

  • Øget anvendelse af anmelderordning på byggeområdet.
  • Regelforenkling af beskæftigelsesområdet.
  • Strukturtilpasning af det kommunale redningsberedskab.
  • Effektiviseringsgevinster som følge af øget digital selvbetjening.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.C. Østerby

Borgmester (S), Holstebro Kommune
pædagog (1980), videreuddannelse (Lærerhøjskolen i Aarhus)

Willy R. Eliasen

Fhv. borgmester (V), Stenløse/Egedal
Politibetjent (Statens Politiskole 1965)

0:000:00