Politisk opbakning til nye voksenbestemmelser i fare

Knapt nok er udkastet til regeringens nye lovforslag om nye principper for tildeling af voksenydelser og hjælpemidler kommet i høring, før kritikken fra en række organisationer er haglet ned over udkastet.

Udhuling af retssikkerheden. Intet minimum for serviceniveauerne. Og færre ydelser. Det er bare nogle af kritikpunkterne fra blandt andre Lev, Socialrådgiverne og Dansk Handicaporganisationer.

Det får nu de borgerlige partier til at holde igen med deres opbakning til lovforslaget, som regeringen sendte i høring den 9. december.

”Forskellen på, hvad vi har fået af vide af ministeriet, og det organisationer – altså dem ude i virkeligheden – siger om forslaget, er  meget stor. Så hvis alle organisationer er kritiske, så sætter det sagen i et nyt lys,” lyder det fra De Konservatives social- og handicapordfører, Mai Mercado.

Forskellen på, hvad vi har fået af vide af ministeriet, og det organisationer – altså dem ude i virkeligheden – siger om forslaget, er meget stor.

Mai Mercado (K)
Social- og handicapordfører

Samme toner lyder der fra Venstre og Dansk Folkeparti. Venstres handicapordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, vil lade høringssvarene afgøre, om det bliver et ja eller nej.

”Du får mig ikke til at sige, om vi hælder den ene eller anden vej. Vi er interesseret i forenklinger af området, men vi skal være sikre på, at vi lander på en måde, som er til alles fordel. Det her skal gennemdrøftes,” siger ordføreren.

Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, indrømmer blankt, at hun har svært ved at gennemskue konsekvenserne af lovforslaget: ”Det er svært med den kritik at sige ja endnu. Derfor skal vi have klarhed for, at det ikke forringer retssikkerheden,” siger hun.

Forslaget er finansieret af årets satspuljeforlig med 7,8 mio. kr. over de næste fire år.

Knæfald for KL

Enhedslisten står udenfor satspuljekredsen, men fastholder også at stå udenfor en politisk aftale om de nye handicapregler. Således frygter partiets handicapordfører, Stine Brix, at kommunerne vil bruge de nye regler til at spare og sænke ydelsesniveauet.

Dermed kan regeringens lovforslag få aldeles svært ved at komme igennem Folketinget.

Lovforslaget udspringer af økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL. Målet med den nye lov er at lave forenklinger af voksenhandicapområdet, der årligt koster 43,7 mia. kr.

Den største ændring er, at regeringen ønsker inddele folk i tre grupper, der skal fastsætte niveauet for serviceydelser og gøre administrationen for kommunerne nemmere. Derudover vil regeringen gøre det til et krav, at hver bruger, der kan placeres i en af de tre grupper, får lavet en helhedsplan.

Den største kritik fra organisationerne går på, at man ikke kan anke sin placering i de tre grupper til Ankestyrelsen. Lev kalder det et decideret ”knæfald for KL's krav om større handlefrihed i kommunerne”. Frygten er, at det skader retssikkerheden.

Forfejlet kritik

Men den kritik er ”fuldstændig forfejlet”, mener SF’s socialordfører, Trine Pertou Mach. Hun peger på, at man kan klage over den ydelse, man får. Og sådan er det også i dag, lyder det.

Hun kalder ændringerne for en administrativ øvelse, der umiddelbart ifølge hende ser ud til at skabe en bedre helhedsindsats for den enkelte borger samt fokusere hjælpen til dem, der har de mest komplekse sager.

”Faktisk kan det styrke retssikkerheden. For når den enkelte kommune med inddragelse af borgere skal sammensætte en samlet tilbudspakke, slipper borgeren for at søge mange forskellige ydelser under forskellige paragrafer,” siger hun og fortsætter:

”Men med en så kraftig kritik fra organisationerne må vi være helt sikre på, at det ikke er en spareøvelse, der svækker folks retssikkerhed og muligheder for at få hjælp.”

Alle partier er enige om, at der er behov for at forenkle og afbureaukratisere voksenhandicapområdet. Og derfor er de også enige om, at det er en god ide at underskrive en ’tro og love’-erklæring om, at man stadig har et bestemt behov for en ydelse i stedet for at skulle søge om en ydelse igen, som der lægges op til.     

Minister: Bedre retssikkerhed

Ligesom Trine Pertou Mach påpeger socialminister Manu Sareen (R), at lovforslaget ikke ændrer ved, at borgerne kan klage, hvis de får forkerte eller for få ydelser.

"Det er fuldstændig som i dag. For selvfølgelig er jeg optaget af borgernes retssikkerhed. Formålet med lovforslaget er netop at forenkle sagsbehandlingen i de enkle sager og at lave en mere grundig udredning i komplekse sager, så vi sikrer, at borgerne får den hjælp, de har brug for," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

"Jeg er dog godt klar over, at det er et omfattende og teknisk kompliceret lovforslag, og derfor vil vi også indbyde alle høringsparter til en gennemgang af lovforslaget. Jeg ser frem til dialogen og til høringssvarene," fortsætter ministeren.

Høringsfristen for regeringens udkast til det nye lovforslag er den 19. januar 2015.