Professor: Ny valglov vil give mere retfærdige byråd

VALG: Valgprofessor Jørgen Elklit kalder det ren partipolitik, når V og S blokerer et folketingsforslag om en ny fordeling af mandater ved kommunal- og regionsvalg. Forslaget vil ifølge ham give mere retfærdige valg.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF vil ændre matematikken bag fordelingen af sæder i regionsråd og kommunalbestyrelser. Venstre og Socialdemokratiet afviser.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF vil ændre matematikken bag fordelingen af sæder i regionsråd og kommunalbestyrelser. Venstre og Socialdemokratiet afviser.Foto: Casper Christoffersen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Hvis man taler om ren matematisk retfærdighed, så er største brøks metode mere præcis.

Jørgen Elklit
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

Der findes andre og mere retfærdige måder at omregne et partis valgresultat til antal sæder i et regionsråd eller en kommunalbestyrelse end den, man benytter i dag.

Det er budskabet fra en af dansk valgforsknings grand old men, professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, efter Folketinget i sidste uge diskuterede et beslutningsforslag fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF.

Forslaget lægger op til at ændre matematikken bag fordelingen af mandater ved kommunal- og regionsvalg.

Dokumentation

Valgmatematik og mandatafordeling

Den d'Hondtske metode og største brøks metode er to forskellige måder at omregne et partis stemmetal ved et valg til antallet af sæder, partiet vil opnå i den forsamling, som valget angår.

Mens den d'Hondtske metode blandt andet benyttes ved fordelingen af mandater ved kommunal- og regionalvalget, så benyttes største brøks metode ved fordeling af tillægsmandater ved folketingsvalg.

d'Hondts metode
Mandaterne fordeles, ved at partiet med det største stemmetal først får det første mandat. Dette partis stemmetal divideres derefter med to.

Er det stadigvæk det samme parti, der har det største stemmetal, får dette parti også det andet mandat, og partiets stemmetal divideres med 3. Er det et andet parti, der nu er det største efter første division, får det parti det andet mandat, og dets stemmetal divideres med 2. Øvelsen fortsætter, indtil alle mandater er fordelt. 

Største brøks metode
Ved den største brøks metode betragtes stemmetallet for hver enkelt liste divideret med det samlede stemmetal, hvorefter dette ganges med det samlede antal pladser. Heltalsdelen af det fremkomne decimaltal er antallet af mandater.

Tilbage er dog en række mandater, der fordeles i rækkefølge svarende til størrelsen på de enkelte restbrøker. Heraf navnet "Den største brøks metode".

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00