Realdania: Sådan kan kommuner få penge til grønne projekter

De danske kommuner løber ofte hovedet mod muren, når der skal findes penge til deres klimaarbejde. Men byerne har faktisk mange muligheder for at finansiere den grønne omstilling, lyder budskabet i ny rapport fra Realdania.

Sammen med det internationale bynetværk C40 har Realdania med ”Metoder til finansiering af grønne projekter” samlet konkrete eksempler til inspiration for de danske kommuner. Så de grønne projekter kommer videre fra tegnebrættet.

Rapporten skal også oversættes og tilpasses til udlandet, så det kan blive et inspirationskatalog for byer i hele verden.

”Kommunernes grønne omstilling skal op i højere omdrejninger, hvis vi skal leve op til målsætningerne i klimaaftalen fra Paris. Men der kommer først for alvor fart på, når de bliver bedre til at se de kommunale udgiftsposter som en mulighed for at lave grønne investeringer og får bedre blik for alternative finansieringskilder,” siger projektchef i Realdania, Pelle Lind Bournonville.

Byerne – globalt set – har en vanvittig vigtig rolle at spille i klimakampen. Det er en stor opgave. Og den vil vi gerne bidrage til, at de kan løfte.

Pelle Lind Bournonville
Projektchef, Realdania

Forandring gennem eksempler
Ifølge ham er det stadig nyt for mange kommuner at udvikle en egentlig grøn finansieringsstrategi, der kan få dem ud over de modsatrettede hensyn i budgetkontoret og planlægningskontoret i kommunerne.

”Det skyldes i høj grad, at den enkelte kommune mangler gode eksempler og erfaringer at bygge på. Det er derfor netop dét, denne rapport skal bidrage med,” siger Pelle Lind Bournonville.

I rapporten er der konkrete eksempler fra Uganda og Philadelphia til Göteborg og Skanderborg. Og alle er de beskrevet så danske kommuner kan lade sig inspirere. Nogle eksempler er omfattende, som at indføre grønne obligationer, eller arbejdskrævende, som tunge EU-ansøgninger. Andre er mere lige til med tips til offentlig-private partnerskaber, lokalt medejerskab i projekter, og hjælp til, hvordan man kan få adgang til ansøgninger gennem de grønne finansieringspuljer.

”I virkeligheden handler det om, at kommunerne skal prøve nye ting af i forhold til, hvor de plejer at hente deres finansiering fra. Og tænker lidt mere kreativt over, hvad det er for nogle tiltag, som passer lige til deres lokale udfordring," siger Pelle Lind Bournonville.

Roser fra KL
Mulighedskataloget fra Realdania bliver taget godt imod hos formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen (V).

Han er til daglig borgmester i Kolding og kender udmærket problemerne med at finde råderum i de kommunale budgetter til de grønne investeringer. Det er ifølge ham ”hovedproblemet” i kommunernes grønne indsats.

”Jeg tror mange borgmestre, politikere og embedsmænd i kommunerne glæder sig til at dykke ned i rapporten og se, om der er er nogle finansieringsmuligheder, vi ikke har tænkt over. Noget som kan inspirere, så vi kan få sat mere turbo på,” siger Jørn Pedersen.

Hvorfor kun frivilligt? 
Også hos Danmarks Naturfredningsforening, der siden 2007 har arbejdet for ”klimakommuner” er der glæde over Realdanias nye arbejde. Her savner man dog, at KL eller staten tager et større ansvar og ikke overlader det hele til ”frivillighedens vej”.

Var der for eksempel lovkrav om klimaplaner på lokalplan, så ville der ske meget mere end i dag: Så ville de grønne investeringer ikke være noget byrådene diskuterer, om de skal gøre, men hvordan, lyder vurderingen.

”Det er godt, at Realdania som filantropisk forening vil sætte fokus på finansiering af klimaopgaver og skubber på. Men der er brug for, at KL eller staten tager et større ansvar. Det er fjollet, at lige på det her område er kommunerne overladt til sig selv,” siger kampagneleder for klimakommunerne i Danmarks Naturfredningsforening, Jens la Cour.

Plads til forskellighed
Hos KL ser man til gengæld ingen grund til at forlade ”frivillighedens vej”. Ifølge Jørn Pedersen er der nok centrale krav til kommunerne. Og så mener han, at der er en større værdi i de ”solstrålehistorier”, der netop opstår uden krav fra oven.

”Der er 98 kommuner, og der er stor forskel på dem. Og det skal der være plads til, også hvis de vælger at prioritere forskelligt,” siger Jørn Pedersen.

Vil ikke være linjedommer
Hos Realdania ser man det heller ikke som deres opgave at kræve regler fra KL eller landspolitikerne. Heller ikke selvom det måske kunne sætte ekstra skub i de lokale grønne investeringer.

”Det er en politisk bane, hvor vi som filantropisk forening ikke skal agere linjedommer. Vores force er, at vi har ressourcerne til at indsamle viden, gøre den tilgængelig og sørge for, at den kan få praktisk anvendelse,” siger Pelle Lind Bournonville og tilføjer:

”Udgangspunktet for os er, at byerne – globalt set – har en vanvittig vigtig rolle at spille i klimakampen. Det er en stor opgave. Og den vil vi gerne bidrage til, at de kan løfte.”