Debat

S-borgmester: Aftalen savner visioner

DEBAT: Aftalen er fornuftig, men savner visioner. Folkeskolen, infrastrukturen og uddannelserne har behov for en betragtelig sum penge, skriver Birgit S Hansen (S), borgmester i Frederikshavn.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgit S. Hansen (S),
borgmester i Frederikshavn Kommune.

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen er indgået. Spillet mellem kommunernes forhandlere og regeringen foregik som forventet. Man positionerede sig. Finansministeren på den ene side: ”Kommunerne vælter i penge, vi fjerner tilskud" og KL på den anden side: ”Send flere penge”.

Aftalen er såmænd fornuftig nok, den er ikke flot, den er ikke visionær, men den er fornuftig nok. Spørgsmålet er, om den er ambitiøs nok? Den indeholder de puljer, som vi også kender fra i år, finansieringstilskud, pulje til vanskeligt stillede kommuner og så videre. De er nødvendige, indtil vi har fået en udligningsreform, der kompenserer de kommuner, som er særligt udfordrede.

For kommunerne ER differentieret udfordrede, og det må der tages højde for i en ny udligningsmodel. Derfor er Frederikshavn Kommune også meget tilfreds med, at 2 milliarder kroner af de 3,5 milliarder i finansieringstilskudspuljen fordeles i forhold til kommunernes økonomiske vilkår. Det er et godt udgangspunkt. Men. Der mangler ambitioner.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Udsultet folkeskole savner penge
Vi kan begynde med børnene. Der er behov for at tilføre børneområdet en bedre økonomi. Ikke bare en sum penge, men en ganske betragtelig sum penge. I Frederikshavn Kommune er folkeskolen, alles skole, Danmarks vigtigste samfundsinstitution, så effektiviseret og så besparet; børn, forældre, skolebestyrelser og lærere siger fra, der ikke er mere at komme efter.

Vi kan ikke forsvare at udsulte folkeskolen mere. Det kan virke besynderligt, at der er behov for at minde om noget så indlysende, som at børnene er vores fremtid, men det er hermed gjort. Investeringer i børn er også investeringer i muligheden for at genskabe balancen i Danmark. Og det er der brug for.

 I Frederikshavn Kommune er folkeskolen, alles skole, Danmarks vigtigste samfundsinstitution, så effektiviseret og så besparet; børn, forældre, skolebestyrelser og lærere siger fra, der ikke er mere at komme efter.

Birgit S. Hansen (S)
Borgmester, Frederikshavn Kommune

Mangel på uddannelser
I Frederikshavn Kommune er vi i den lykkelige situation, at vores erhvervsstrategi virker. Der er vækst i turismen, der er vækst i virksomhederne, og der er vækst i vores erhvervshavne. Vi står midt i nyheden om, at endnu en havneudvidelse på Frederikshavn Havn skal besluttes. Der bliver skabt arbejdspladser, og vi kan ikke få armene ned.

Samtidig skal vi tænke på, hvordan vi finder arbejdskraften? Der er allerede mangel på både faglærte og højtuddannede i Frederikshavn Kommune, det arbejder vi på at skaffe. Men det, vi virkelig mangler, er uddannelser, så vi kan fastholde og tiltrække unge, uddanne til vores vækstvirksomheders efterspørgsel og nåh ja, endda understøtte regeringens egen ambition, om at flere unge får en uddannelse.

Hvad med infrastrukturen?
Vi tager et eksempel mere. Dårlig infrastruktur, hvad enten det er mangel på bredbånd eller veje. Det skaber ubalance, og for vi kommuner, der er differentieret udfordrede, er der behov for større ambitioner. I Frederikshavn Kommune arbejder vi som sagt hårdt på, at virksomhederne kan få de rette vækstforhold, inden for hvad vi er herre over.

Men når staten samtidig ikke lever op til sine forpligtelser og for eksempel færdiggør den enstrengede vej til Skagen, der skaber flaskehals, tidsspilde og generel frustration over betingelserne, så mener vi, at for eksempel Danmarks største fiskerihavn, flere af Danmarks største virksomheder og Skagen i sig selv, et af Danmarks mest kendte turistbrands, har ulige forhold. Var ambitionen ikke, at skabe et Danmark i balance? Vi venter på en ny udligningsreform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

0:000:00