S: Topskattelettelser forbedrer ikke folkeskolen og ældreplejen

Af Magnus Heunicke
Kommunalordfører for Socialdemokratiet

Husker du folketingsvalgkampen i 2015? Her lovede Løkke, Hjort og Jensen, at man med nulvækst kunne få samme velfærd og samme antal offentligt ansatte. I forbindelse med sidste spørgetime i folketingssalen inden folketingsvalget forklarede Løkke nulvækst med, at ”man har råd til at have præcist så mange ansatte i morgen, som man havde i går”.

Her to år efter valget kan vi nu gøre status. Passede Venstres valgløfter? Svaret er et klokkeklart: NEJ. Regeringens politik har medført, at antallet af offentligt ansatte er styrtdykket siden regeringsskiftet – og særligt kommunerne er hårdt ramt. Og det sker endda midt i en tid, hvor økonomien er begyndt at vokse igen.

Venstre sætter skattelettelser over velfærd
Tallene fra Finansministeriet taler deres eget tydelige sprog. Der er samlet blevet godt 6.000 færre offentligt ansatte, siden Løkke kom til og frem til årsskiftet til 2017. Langt størstedelen af afskedigelserne skal findes i kommunerne. Og når de nyeste tal kommer, vil de vise, at den udvikling desværre er forstærket yderligere.

Det er konsekvensen af regeringens førte politik, hvor man prioriterer lavere skatter for rige arvinger og dyre biler i stedet for velfærden og et stærkt fællesskab. Og med den mest økonomisk liberalistiske regering i nyere tid bliver det ikke lettere for kommunerne de kommende år. Der er lagt op til, at kommunerne årligt skal skære 500 millioner kroner af velfærdsbudgetterne som følge af det såkaldte effektiviseringsprogram.

Det er sådan set meget fornuftigt, at kommunerne og regeringen går sammen om at regelforenkle og afbureaukratisere på udvalgte områder. Men hvorfor skal halvdelen af midlerne afleveres til staten, som de facto betyder en årlig besparelse i kommunerne på 500 millioner kroner?

Der er samlet blevet godt 6.000 færre offentligt ansatte, siden Løkke kom til og frem til årsskiftet til 2017

Magnus Heunicke (S)
Kommunalordfører

Konsekvensen er færre penge til flere børn og flere ældre de kommende år. Og årsagen; der skal findes penge til topskattelettelser til landets rigeste.

Investering i velfærd og fællesskab
Endelig er det også svært at se visdommen i, at regeringen vil bruge 450 millioner kroner på kommunale skattelettelser. Var det ikke bedre, om vi brugte pengene på at styrke den nære velfærd i daginstitutionerne, folkeskolen og ældreplejen?

Socialdemokratiets vej er en anden. Vi vil i stedet styrke velfærden og det nære fællesskab. Vi har derfor i vores økonomiske politik sikret, at der er plads til, at velfærden kan vokse i takt med befolkningsudviklingen. Vi mener også, at kommunerne bør kompenseres fuldt ud for den gæld, staten ikke har formået at inddrive.

Det drejer sig om en samlet gæld på 3,9 milliarder kroner, som mangler i kommunekasserne til velfærd. Det er ikke kommunernes skyld, at Skat ikke har haft styr på skatteinddrivelsen som følge af en centralisering og et kollapset it-system. Tværtimod advarede kommunerne ligefrem mod øget centralisering. Det er derfor kun rimeligt, hvis kommunerne bliver kompenseret for tabet.

"Fingrene væk”-reform
Men økonomi gør det ikke alene. Vi er også nødt til at frigøre de offentligt ansatte for unødig kontrol og bureaukrati. Vi skal erstatte detailregulering med mere tillid til vores offentligt ansatte, så de i højere grad kan bruge deres faglighed til at gøre en forskel for andre mennesker. For mange offentligt ansatte er årsagen til, at man er blevet pædagog, lærer, sundhedsplejerske med videre, at man kan være med til at gøre noget for andre mennesker.

Det engagement må ikke drukne i papirdynger og ringbind. Derfor vil vi igangsætte en ”Fingrene væk”-reform, der bygger på bedre ledelse, mindre bureaukrati og frihed til større faglighed.

Vejen frem er derfor ikke nedskæringer med færre pædagoger, lærere og sosu-assistenter til følge trods løfter om det modsatte. Vejen frem skal i stedet lægges med investeringer i velfærden og mere tillid til vores offentligt ansatte.