Store forskelle på kommuners vurdering af unge

KONTANTHJÆLP: Der er store og uforklarlige forskelle på, hvor stor en andel af de unge på kontanthjælp som bliver erklæret uddannelsesparate af kommunerne. Både Enhedslisten og Venstre kræver, at beskæftigelsesministeren griber ind.

Foto: Colourbox
Jørgen SkadhedeKim Rosenkilde

Det er ikke ligegyldigt, hvor man bor, hvis man er under 30 år og på kontanthjælp. Der er meget stor forskel i de enkelte kommuner på, hvor mange af de unge der bliver erklæret uddannelsesparate.

Interaktivt kort: Så stor forskel er der på kommunernes vurdering

I Skive bliver hele 65 procent af de unge erklæret for uddannelsesparate af kommunen, mens det kun gælder for 19 procent af de unge i Rudersdal. Det viser de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk, som er fra maj måned.

Og med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i januar, er det bestemt ikke ligegyldigt for de unge, om de bliver erklæret uddannelsesparate eller ej. Det gør nemlig forskellen på, om man kan få fuld kontanthjælp på 10.689 kr. om måneden, eller om man bliver pålagt at tage en uddannelse og kun får en halv kontanthjælp på 5.857 kr., hvilket svarer til SU.

Det er et kæmpe problem for de unges retssikkerhed. Det skal ikke være kommunegrænsen, der afgør, om man skal have halveret sin ydelse.

Finn Sørensen (EL)
Socialordfører

Jobchefer: Loven lægger op til forskellighed

Unges retssikkerhed under pres
Reformen skulle presse de stærkeste af de unge kontanthjælpsmodtagere til at tage en uddannelse. Men de unges retssikkerhed er sat ud af kraft, når der er så store forskelle på kommunernes praksis, lyder kritikken fra både Enhedslisten og Venstre.

”Jeg nægter at tro på, at der er så stor forskel på de unge kontanthjælpsmodtagere, som disse tal antyder. Det viser, at det er en dårlig lovgivning, som giver kommuner alt for frie tøjler til at visitere folk, som de nu synes. Det er et kæmpe problem for de unges retssikkerhed. Det skal ikke være kommunegrænsen, der afgør, om man skal have halveret sin ydelse,” siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

”Lige nu tyder det på, at det er postnummeret, der afgør, om du er uddannelsesparat eller ej. Vi kan ikke blive ved med at have kommuner, der vurderer de unge mennesker så forskelligt, når det er den samme lovgivning, der ligger bag. Det er ikke tilfredsstillende hverken for de unge eller for samfundet,” siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

Intet klart mønster
Der vil altid være nogle regionale forskelle. Men det virker ifølge en forsker uforklarligt, når nabokommuner eller sammenlignelige kommuner vurderer de unge vidt forskelligt.

Mens 65 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere i Skive bliver erklæret uddannelsesparate, gælder det kun for 29 procent i nabokommunen Holstebro.

På Fyn er 59 procent uddannelsesparate i Odense, mens det kun gælder 29 procent i Svendborg.

I Nordsjælland er kun 24 procent af de unge uddannelsesparate i Hørsholm Kommune, mens det gælder hele 54 procent i nabokommunen Fredensborg.

”Det ser ikke umiddelbart ud til, at der er et systematisk mønster i de store forskelle mellem kommunerne,” siger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, der er lektor på Aalborg Universitet med speciale i kontanthjælpssystemet.

Eksempelvis vurderer de store universitetsbyer de unge helt forskelligt. Mens Odense og Aalborg ligger helt i top med næsten 60 procents uddannelsesparate, så ligger Aarhus og København meget lavt med under 40 procent.

Der er heller ikke noget mønster for udkantskommunerne. Mens Guldborgsund, Lemvig og Vesthimmerland ligger i top med cirka 60 procent, der er vurderet som uddannelsesparate, så gælder det blot omkring 30 procent i kommuner som Bornholm og Thisted og endda kun 23 procent i Vordingborg, der ellers er nabokommune til Guldborgsund med 58 procent uddannelsesparate.

”Det er et spørgsmål om retssikkerhed, når det har betydning for ydelserne. Der er betydelige variationer imellem kommunerne. Det skyldes formentlig, at sagsbehandlerne vurderer de unge meget forskelligt ud fra et rent skøn baseret på en meget bred forståelse af begrebet uddannelsesparat,” siger Thomas Bredgaard.

Lovgivningen er for uklar
Ifølge lovgivningen og de medfølgende bekendtgørelser, så er man uddannelsesparat, med mindre kommunen vurderer, at man har sociale eller helbredsmæssige problemer, der betyder, at man ikke kan påbegynde en uddannelse på almindelige vilkår inden for et år.

Eller hvis man er på barsel eller ikke vurderes at være i stand til at tage et ordinært arbejde inden for de nærmeste tre måneder. Disse to tilføjelser blev sendt ud til kommunerne i en bekendtgørelse i februar.

Det skete efter historier i medierne om kontanthjælpsmodtagere, som blev vurderet klar til at tage en uddannelse, selvom de var på barsel. Samt et eksempel fra Randers, hvor en ung mand blev vurderet parat til at tage en uddannelse, selvom han på daværende tidspunkt var indlagt på et psykiatrisk hospital.

Selv med den seneste bekendtgørelse er der dog så meget elastik i formuleringerne, at kommunernes praksis fortsat varierer voldsomt.

I Holstebro ligger man i den helt lave ende med kun 29 procent uddannelsesparate. Men kommunens jobcenterchef undrer sig mere over de kommuner, som ligger meget højt.

"Jeg kan godt undre mig over, at nogen kommuner ligger så højt, som de gør, og har så mange vurderet som uddannelsesparate. Men vurderingen af, om de unge kan komme i uddannelse inden for et år, er et meget bredt skøn. Og det er klart, at det kan give forskellige tilgange fra kommune til kommune,” siger Ole Westergaard.

Han påpeger, at der er en årsag til, at de unge ikke er kommet i uddannelse tidligere.

Mette F ville følge op på sagen
Allerede da reformen trådte i kraft i januar måned, lød der kritik af de store forskelle mellem kommunerne. Dengang havde Jyllands-Posten foretaget en stikprøve blandt kommunerne, der viste, at andelen af uddannelsesparate svingede mellem 70 procent og 40 procent.

Dengang lovede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at følge op på sagen.

”Lige så vigtigt det er for regeringen, at unge kommer i uddannelse, lige så vigtigt er det, at retssikkerheden er på plads, og at de unge visiteres korrekt,” sagde hun i januar til Jyllands-Posten.

Det viste sig siden hen, at forskellene i januar var endnu større. Faktisk mellem 80 procent og 13 procent. Siden da er forskellen blevet indsnævret en smule. Men der er fortsat enorme forskelle.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen.

Men hendes partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil er enig i, at de unges retssikkerhed ikke er på plads.

”Nej, der er stykke vej igen, omend yderpunkterne har flyttet sig. Men vi er ikke i hus endnu,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. 

Hvad vil regeringen så gøre for sikre de unges retssikkerhed?

”Kommunerne skal til at administrere efter lovens bogstav i stedet som efter vinden blæser. Der må vi komme med yderligere værktøjer til kommunerne. Ankestyrelsen er ved at lave en undersøgelse af kommunernes praksis, og den afventer vi nu,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

V og EL: Beskæftigelsesministeren må handle
Hos Venstre og Enhedslisten kræver man handling fra ministeren, men fra hvert sit udgangspunkt.

”Beskæftigelsesministeren må se at få sendt en vejledning ud til kommunerne. Jeg undrer mig over, at kommuner som eksempelvis Hørsholm og Rudersdal, der burde have rigtig mange velfungerende unge mennesker, ligger så lavt i statistikken. Samtidig er der kommuner med langt større udfordringer, der ligger meget højere. Det er betænkeligt,” siger Hans Andersen (V).

”Det er for dårligt, at beskæftigelsesministeren ikke har fulgt op på det, som hun tidligere har lovet. Min bekymring er dog, at en ny vejledning til kommunerne ikke vil rette op på dette problem. Lovgivningen siger stadig, at det er kommunerne, der træffer afgørelsen, og det kan selv den bedste vejleding ikke rette op på. Man skal huske, at der er en grund til, at disse unge ikke er kommet i gang med en uddannelse af sig selv,” siger Finn Sørensen (EL).

Dokumentation

Top 10: Laveste andel uddannelsesparate

Placering Kommune Andel uddannelsesparate
1 Rudersdal 19%
2 Allerød 23%
3 Vordingborg 23% 
4 Hørsholm  24%
5 Sorø  26% 
6 Langeland 27% 
7 Holstebro  29% 
8 Svendborg  29%
9 Thisted 30%
10 Skanderborg  31%

 

Top 10: Højeste andel uddannelsesparate

Placering  Kommune  Andel uddannelsesparate
1 Skive 65% 
2 Vesthimmerland 62%
3 Greve 61%
4 Halsnæs 61%
5 Struer 60%
6 Odense 59%
7 Helsingør 59%
8 Guldborgsund 58%
9 Randers 58%
10 Gladsaxe 58%

Kilde: Beskæftigelsesministeriets database, www.jobindsats.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00