Stort forskningsprojekt sætter spot på velfærdsudbud

KONKURRENCE: Politiske beslutninger om udbud risikerer at blive truffet på et for usikkert grundlag, siger forskere, der nu starter omfattende undersøgelse af gevinster og faldgruber på området. DI efterlyser mere handling.
Et nyt forskningsprojekt skal være med til at kortlægge erfaringerne med konkurrenceudsættelse af både tekniske opgaver og bløde velfærdsområder som ældreplejen.
Et nyt forskningsprojekt skal være med til at kortlægge erfaringerne med konkurrenceudsættelse af både tekniske opgaver og bløde velfærdsområder som ældreplejen. Foto: www.colourbox.com
Kim Rosenkilde

Hvis man for alvor vil gøre noget større på området, så synes jeg, at man skal overveje at holde hesten en lille smule. Man kan måske starte med mindre forsøg, som man så kan evaluere på. Og så kan man også være tålmodig og se på, hvad det er for nogle erfaringer, der nu kommer frem.

Ole Helby Petersen
Lektor ved Roskilde Universitet
Fakta

Forskningsprojekt om konkurrenceudsættelse 

I projektet deltager forskere fra Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, KORA og Københavns Universitet.

Projektet er organiseret som et uafhængigt forskningsprojekt med RUC som overordnet ansvarlig.

Projektet er finansieret af FTF, 3F, Dansk Sygeplejeforbund, RUC, BUPL, FOA, Socialpædagogerne og De Kommunale Chefforeninger.

Indtil videre er der rejst 3,1 mio. kr. i finansiering. Det samlede budget lyder på omkring 6 mio. kr. 

Der planlægges i alt 11 del-analyser, og de første resultater offentliggøres i efteråret 2014.


Kilde: Roskilde Universitet

En række forskere fra landets universiteter går nu sammen om en historisk grundig kortlægning af erfaringerne med udbud af offentlige opgaver. Det skal være med til at sikre, at fremtidens beslutninger i såvel kommuner, regioner og staten kan træffes på et mere solidt grundlag.

Afsættet er den seneste måneds intensive debat, om konkurrenceudsættelse af særligt de mere 'bløde' velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner og undervisning. En debat, der fik fornyet liv, da regeringens Produktivitetskommission i februar kom med sine anbefalinger om at sætte flere af særligt de bløde kommunale velfærdsopgaver i udbud.

"Kommissionen fik meget opmærksomhed om sine anbefalinger, selv om de i virkeligheden ikke havde det helt store grundlag for konklusionerne på velfærdsområderne. Debatten på det her område foregår i det hele taget på et løst og tyndt grundlag. Vores ambition er at skabe grundlaget for nogle mere veloplyste beslutninger," siger Ole Helby Petersen, lektor ved Roskilde Universitet og leder af forskningsprojektet.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00