Debat

Tillidsreformen kan give mere produktivitet

DEBAT: Hvis tilliden til kommunerne højnes, vil produktiviteten i den offentlige sektor følge med, skriver Niels Højberg, formand for Kommunaldirektørforeningen.
Foto: Aarhus Kommune
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nye krav til rapportering tager tid og bidrager sjældent til opgaveløsningen. Nye krav til den måde, hvorpå kommunerne skal gennemføre lovgivning og reformer, kan komme til at virke direkte modsat.

Niels Højberg
Formand for Kommunaldirektørforeningen
Fakta
Deltag i debatten om årets økonomiforhandlinger ved at sende dit indlæg til [email protected].
Af Niels Højberg
Formand for Kommunaldirektørforeningen, stadsdirektør i Aarhus Kommune
 
Tillidsreformens gode intentioner kan – hvis de bliver helt eller delvist realiseret – gøre langt mere for velfærdssamfundets produktivitet end mere detaljeret central styring. Det er der flere årsager til, og jeg vil pege på nogle af dem i denne kommentar.
 
Vi efterlyser tillid fra statens side til at lade lokale kræfter om at sikre den bedst mulige implementering af de forandringer, vi alle ved fortsat er nødvendige.
 
Kommunerne har nu i fire år levet op til de økonomiske aftaler mellem stat og kommune med stor margin og har bidraget afgørende til styrkelsen af den samlede offentlige økonomi. Den politiske vilje hos byråd og lokale politikere har været til stede. Kommunerne har taget et stort ansvar i praksis.
 
Tillid er en forudsætning for fremskridt
Vis nu den tillid at lade det lokale initiativ og det kommunale selvstyre fortsætte med at arbejde i praksis. Måske er det rent faktisk selve forudsætningen for, at Danmark magter de store velfærdsomstillinger fremover.
 
Det er på sin plads at slå fast, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved statens klare ret og pligt til at styre. Den store dagsorden må og skal sættes centralt af Folketinget.  
 
Problemet er blot, at selve styringen af den kommunale sektor ofte i for høj grad kommer til at bestå af regler og procedurer og bliver for detaljerede.
 
Krav og detailstyring er en forhindring
Nye krav til rapportering tager tid og bidrager sjældent til opgaveløsningen. Nye krav til den måde, hvorpå kommunerne skal gennemføre lovgivning og reformer, kan komme til at virke direkte modsat.
 
Detailstyringen gør det ofte sværere at levere velfærd til borgerne. Produktivitetskommissionen peger på nogle af de samme tendenser, når den mener, at ledelse – og ikke mindst lokal ledelse på den enkelte institution og arbejdsplads – er en vigtig faktor, hvis vi skal lykkes med højere produktivitet i den offentlige sektor.      
 
Der er en række årsager til, at dette tema er meget væsentligt nu. Den vigtigste er, at omstillingen af velfærdssamfundet handler om at reformere selve kerneområderne af velfærdsstaten; børns uddannelse, beskæftigelsesindsatsen, omsorgen for ældre, børnepasningen og de socialt udsatte.
 
Reformerne sigter altså på at påvirke og forandre mødet ude i forreste linje mellem danskerne og de professionelle fagfolk i forvaltning og institutioner.
 
Man bør tage hensyn til forskelligheder 
Vi er nået et punkt, hvor det ikke længere handler om at gøre det samme hurtigere. Vi kan ikke skabe reel omstilling ved at løbe hurtigere, vi skal også inddrage medarbejdernes fagligheder på tværs af sektorer og tænke anderledes og innovativt.
 
Kommunernes indsats skal måles på effekten af indsatsen, men mulighederne for at nå målene er forskellige. Diversiteten mellem land og by er stor. Nogle kommuner er i vækst og får nye indbyggere. Andre er i tilbagegang og mister indbyggere. Inden for den enkelte kommune kan forholdene fra område til område være meget forskellige, og vi ser forskelle i politisk kultur, faglige kompetencer og demografi.
 
Hvis velfærdssamfundet møder denne diversitet med én standard for at "udrulle" forandringerne for en velfærdsydelse, mister vi et stort potentiale for forbedret produktivitet.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Højberg

Ledelsesekspert og rådgiver, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
m.phil. (Glasgow 1987), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1985), exam.art. (Aarhus Uni. 1979)

0:000:00