Af Karin Søjberg Holst (A)
Borgmester i Gladsaxe og med i den delegation, der på vegne af 14 store bykommuner mødes med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager 7. februar for at diskutere udligning.

Vi har længe været vidne til højrøstede påstande om, at der er brug for en ny udligningsreform, fordi udligningen mellem de store bykommuner og de øvrige kommuner er uretfærdig. Derfor blev jeg også meget glad, da jeg lige før jul læste økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers svar i Folketingets Kommunaludvalg til en henvendelse fra de 39 kommuner, som har ført an i debatten.

Hun slår nemlig fast, at systemet er godt nok, men at der kan være behov for justeringer. Det er jeg helt enig i. Der er ingen grund til at spilde tid på at lave en helt ny udligningsreform i en økonomisk krisetid, hvor alle skriger på vækst. Og så glæder jeg mig til den 7. februar at få lejlighed til at præsentere vore synspunkter for Margrethe Vestager.

Vi er i den sammenhæng 14 kommuner, der tilsammen repræsenterer 1,8 millioner borgere, heriblandt de fem største byer. Vi har sammen stået på mål for, at udligningssystemet, selvom det ikke er perfekt, er en stor og samlet pakke, hvor vi alle kan pege på områder, hvor vi taber penge. Men hvor det alligevel alt i alt går nogenlunde lige op.

Dyrt at være bykommune
Først og fremmest vil vi gerne hamre en pæl igennem argumentet om, at vi bykommuner overkompenseres for sociale udgifter. For det er dyrt at være en bykommune.

Vi har de store koncentrationer af almennyttige udlejningsboliger. Og jo flere udlejningsboliger, jo flere ressourcesvage familier, og deraf følger flere tunge, sociale problemer, som skal løses. Det er dyrt. Dertil kommer, at byerne fortsat vokser.

Årsagen er dels vandringen fra land til by, dels den øgede vækst, som vi ser i disse år, på trods af den økonomiske krise. Med væksten følger nye virksomheder og nye jobs, hvilket trækker nye borgere til. Det kræver nye skoler og daginstitutioner, mere service og bedre infrastruktur. Det koster rigtig mange penge.

I 2012 indeholder de kommunale budgetter investeringer for 20 milliarder kroner i blandt andet skoler, daginstitutioner, idrætshaller, energirenoveringer og infrastruktur. Det er halvdelen af det beløb, regeringen vil bruge på at kickstarte den danske økonomi, og fem milliarder mere end aftalt mellem regeringen og kommunerne.

Karin Søjberg Holst
Borgmester i Gladsaxe

Og så må vi ikke glemme, at de store byer er Danmarks vækstmotor. Det er her, næsten al vækst foregår, og det smitter positivt af på resten af landet. Men selvom alle råber på vækst og efterlyser, at der gøres noget for at skabe gode rammer for erhvervslivet, så motiverer udligningssystemet ikke til, at kommunerne skaber vækst - tværtimod. For de kommuner, der satser på erhvervslivet, skal betale størstedelen af gevinsten tilbage til dem, som ikke vil eller kan skabe vækst.

Derfor kan det være svært for bykommunerne at forklare sine borgere, hvorfor der skal bruges gode skattekroner på at udlægge attraktive naturarealer til erhverv, som fylder, skæmmer, forurener, og som igen kræver store investeringer i infrastruktur.

Kommuner vigtige for Danmarks økonomi
Men kommunerne har en helt afgørende rolle, når det gælder om at genoprette dansk økonomi. I 2012 indeholder de kommunale budgetter investeringer for 20 milliarder kroner i blandt andet skoler, daginstitutioner, idrætshaller, energirenoveringer og infrastruktur. Det er halvdelen af det beløb, regeringen vil bruge på at kickstarte den danske økonomi, og fem milliarder mere end aftalt mellem regeringen og kommunerne.

Derfor er et andet af vores budskaber, at udligningen i højere grad skal understøtte vækst, så de kommuner, som satser på erhvervslivet og skaber vækst, i højere grad belønnes for deres indsats. For i den økonomiske krise, vi står midt i lige nu, er det allervigtigste at sætte gang i væksten i Danmark.