Flygtningelandsbyer bremser ny asylaftale

TÆNKEPAUSE: Forhandlingerne om en ny asylaftale endte torsdag endnu en gang uden resultat. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil have statslige flygtningelandsbyer. 

Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Cecilie Gormsen

Torsdag havde regeringen igen inviteret resten af blå blok samt Socialdemokraterne til forhandlingsbordet, hvor parterne forhandler om nye asylstramninger.

Og selv om partierne på nogle punkter nærmer sig, er der særligt en knast, som skiller parterne; nemlig oprettelsen af statslige flygtningelandsbyer.

Det har nemlig fra Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis side været et krav, at der oprettes statslige flygtningelandsbyer, så kommunerne ikke står med ansvaret for det stigende antal asylansøgere.

"Vi vil sikre, at vi får det til at fungere i virkeligheden. Der er masser, som har travlt med ord og paroler i den her sammenhæng, men vi er mere optagede af, at der skal være en virkelighed, som fungerer,” siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Forhandlinger fortsætter
Regeringen har spillet ud med, at man gerne vil undersøge mulighederne for at hjælpe og aflaste kommunerne, men det er ikke godt nok ifølge Mette Frederiksen. 

”Med det indrejsetal, som vi ser i Danmark lige nu, kommer der rigtig mange flygtninge ud i landets kommuner, og lægger man familiesammenførte til det, er det tusindvis af mennesker oveni. Det skal vi have til at fungere både i vuggestuer, børnehaver, skoler, og derfor ser vi gerne et større statsligt ansvar,” siger Mette Frederiksen.

Hun forklarer, at forhandlingerne fortsætter, men at der ikke er enighed om noget, før der er enighed om det hele.

DF bakker op
I Dansk Folkeparti bakker man op om det socialdemokratiske krav, fortæller retsordfører Peter Skaarup. 

"Vi synes, det er meget vigtigt, at man får statslige flygtningelandsbyer – barakbyer om man vil – fordi kommunerne har brug for et pusterum,” siger Peter Skaarup.

Han peger på, at kommunerne i øjeblikket oplever en hård prioritering, fordi man gerne vil prioritere børn og ældre, men samtidig står over for en meget stor opgave i form af det stigende antal asylansøgere, som skal igennem et treårigt integrationsforløb.

”Vi har nu sat regeringen på arbejde, fordi der ved forhandlingsbordet er et ønske om, at man får lavet et beslutningsgrundlag omkring flygtingelandsbyer, så man er sikker på, at de kommer. Kommunerne skal have det pusterum, som er nødvendigt,” siger han.

Enighed om andre ting
Selvom Mette Frederiksen understregede, at der ikke er enighed om noget, før der ligger en fuldstændig aftale, fortæller Peter Skaarup, at der alligevel er enighed om flere ting.

”Der er blandt andet enighed om, at vi skal have et transportøransvar i tilfælde af grænsekontrol. Det er meget vigtigt. Som udgangspunkt må det jo være sådan, at de selskaber, som transporterer folk ind i DK, står for omkostningerne, hvis der kommer folk til Danmark, som ikke har den rigtige legitimation eller papirer,” siger han.

Derudover fortæller han også, at der tegner sig enighed om at hæve ventetiden for at kunne blive familiesammenført fra et til tre år.

”Vi fornemmer, at vi kan komme igennem med det,” siger han og tilføjer:

”Men vi er jo ikke færdige med aftalen, nu skal vi forhandle videre.”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00