Om  
Mikael Smed
Lau Svendsen-Tune

Vordingborg Kommune fyrer chef efter stort millionunderskud

Vordingborg Kommune har afbrudt samarbejdet med Claus Holm Oppermann, chef for Borger- og Arbejdsmarkedsafdelingen, efter underskud på op mod 40 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet. 

Claus Holm Oppermann stopper med øjeblikkelig virkning som chef for Borger- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Vordingborg Kommune. Det sker oven på et forventet underskud på 40 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet.

Det skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Afskedigelsen sker, efter at nye beregninger har vist, at underskuddet var op mod 18 millioner kroner større end først antaget. I november 2019 bevilgede kommunalbestyrelsen 22 millioner kroner til at dække det forventede underskud, men nu har det altså vist sig, at det reelle underskud er cirka 40 millioner kroner.

0:000:00