Tilmelding til Hvem vil ikke gerne i himlen?


Tænketanken Ret & Sikkerhed inviterer den 25. oktober 2017 kl. 13-16 til lanceringskonference på Christiansborg.

Konferencen introducerer undervisningsprojektet ”Hvem vil ikke gerne i himlen?” på Christiansborg. Dagens program vil sætte fokus på ungdomsuddannelsernes og undervisningens rolle i forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme blandt unge.

Terrortrusler og terrorangreb er i disse år blevet en del af den nære virkelighed, næsten hverdag, i Norden og i Europa. For første gang siden Anden Verdenskrig oplever en generation af unge løbende angreb rettet mod tilfældige og ubeskyttede civile, der kunne have været dem selv. ”Hvem vil ikke gerne i himlen?” er et undervisningsprojekt målrettet ungdomsuddannelserne. Projektets formål er at sætte fokus på, hvordan man kan være med til at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme.

"Med forløbet vil vi gerne give de unge en grundlæggende forståelse af terrorismens væsen i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv, men ikke mindst skal de forstå, at de selv kan være med til at gøre en positiv forskel, og at der er et bedre alternativ for unge, der åbner sig mod ekstremistisk tænkning," lyder det fra terrorekspert Anja Dalgaard-Nielsen og journalist Lotte Lund, der står bag projektet.

I undervisningsprojektet indgår en række øvelser, der har til formål at engagere de unge og få dem ud af deres vante roller. Øvelserne vil give både lærere og elever mulighed for at gå ind de dilemmaer og handlemuligheder, som terrortruslen stiller både beslutningstagere og almindelige borgere overfor.

Projektet, der har fået støtte af TrygFonden, vil ligge klar til skoleåret 2018/2019.

 

Program:

12:00-13:00: Registrering og sandwich

13:00-13:10: Velkommen

v/ Lars Barfoed, tidl. Justitsminister og medstifter af Ret & Sikkerhed.

13:10-13:15: Introduktion til eftermiddagens program ved ordstyrer Janni Pedersen, journalist, TV2 News

13:15-13:45: Aktuel status på terror, radikalisering og voldelig ekstremisme i Danmark og Europa. Hvordan målrettes budskaber og rekrutteringsstrategier unge ved Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og medstifter af Ret & Sikkerhed.

Q&A

13.45-14:15 Tæt på terroren

Journalist Janni Pedersen, TV2, interviewer Kundbypigens lærer Christian Koed om de erfaringer og tanker man gør sig som underviser, når terroren kommer helt tæt på. Hvilken viden og hvilke redskaber er der behov for.

 

14:15-14:45 Pause

 

14:45-15:30 Panel: Ungdomsuddannelsernes rolle i forebyggelsen

      

Tidl. rektor Sune Bek, Helsingør Gymnasium, Lone Hansen, direktør for TEC (tekniske erhvervsskoler i København), Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hvad er ungdomsuddannelsernes rolle i forebyggelse af voldelig ekstremisme blandt danske unge – hvordan styrker vi den demokratiske kultur gennem undervisning, hvordan bekæmper vi voldelig ekstremisme uden at gå på kompromis med åndsfriheden, muligheder, udfordringer og samarbejde.

 

15.30-15:45 Produkter og tidsplan for undervisningsprojekt om forebyggelse af ekstremisme blandt unge ved danske ungdomsuddannelser

   

Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund, journalist og projektleder. Debat og input fra salen.

 

15:45-16:00 Afrunding og tak for i dag

Morten Bødskov (MF), tidl. Justitsminister og formand for Ret & Sikkerhed

Hvem vil ikke gerne i himlen?

Tid og sted
Onsdag 25. oktober fra kl. 13:00 - 16:00
Folketinget
Fællessalen

GRATIS ADGANG. 

Tilmelding