ALT: Stop skyttegravskrig om DR

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Kultur- og medieordfører

Der er brug for, at vi sammen finder nogle gode løsninger for Danmarks Radios fremtid. Vi skal udvikle i stedet for blot at ville afvikle eller bevare som hidtil.

For snart en måned siden fik den store mediedebat et skub mere med Dansk Folkepartis ønske om at skære 25 procent af bevillingen til Danmarks Radio. Det blev hurtigt fulgt op af kulturminister Bertel Haarder (V), der kunne følge tankegangen et langt stykke ad vejen – blandt andet for at kunne nedsætte licensen.

Uheldige udmeldinger 
Der er flere uheldige aspekter i de udmeldinger. For det første, at man går ind og specifikt vil bestemme, hvad der er godt og skidt af DR's indhold og samtidig har et fortidssyn på medieplatforme generelt. For det andet er det uheldigt, at det ikke er en nedskæring af DR, der bliver lagt op til, men en nedskæring af public service. Sidst, men ikke mindst, er det uheldigt, at spørgsmålet om licens bliver blandet ind i det.

Det er en skam, for det betød, at mange af os andre aktører i mediedebatten faldt i med begge ben og forsvarede den version af DR og public service, vi kender i dag. Det skete på bekostning af en debat med den dybde, som vi skylder hinanden, vores medier og demokrati. 

Første del, der handler om detailstyring af DR's udbud, kan for mit vedkommende hurtigt overstås. Kulturpolitikere skal ikke ud fra snævre personlige præferencer styre DR, ligesom det er vigtigt, at vores alder og dermed syn på medieplatforme ikke indsnævrer debatten unødigt, som det ser ud til at være tilfældet. 

Private spillere kommer ikke til at fylde 25 procent mere, fordi vi fjerner 25 procent af DR's budget. 

Rasmus Nordqvist (ALT)
Kultur- og medieordfører

Mindre DR giver ikke flere private medier
Den anden del mener jeg er langt mere vigtig, for det er altså nødvendigt at slå fast, at vi ikke får mere dansk produktion ved at skære i public service-støtten fra det offentlige. Private spillere kommer ikke til at fylde 25 procent mere, fordi vi fjerner 25 procent af DR's budget. 

Det vil kun resultere i færre dansksprogede medier og mindre dansk produktion, for de store multinationale spillere vil med det samme udfylde det tomrum, som DR efterlader – og det vil være synd.

Da Dansk Folkeparti foreslog den voldsomme nedskæring af DR, reagerede jeg selv ved at sige, at ja, DR er blevet meget, meget store i forhold til de andre spillere i det danske mediebillede – og derfor skal de med Pippi Langstrømpes ord også være meget søde. 

Det betyder, at DR ikke skal udnytte sin magtposition, som desværre er, hvad man kan få indtryk af, at DR gør, når man hører deres kollegaer fra andre dele af branchen. Derfor bør man måske hellere se på, hvordan vi kan åbne public service-midlerne endnu mere op. Det kan ske samtidig med, at man udnytter den store ekspertise, der ligger i DR. Her kunne en model være, at DR skal lægge 15, 20 eller 25 procent af sit budget ud. Det skal ikke bare være til produktion andre steder, men til projekter uden for deres egne platforme. 

Licensen fungerer, men rammer skævt
Den sidste del om licensen bør ikke være et spørgsmål om mere eller mindre licens, men om hvordan vi sikrer en socialt afbalanceret finansiering af dansk public service og mediestøtte. Den version, der er i dag, har nogle klare fordele: først og fremmest er det ikke op den til enhver tid siddende regering at skære i licensen efter forgodtbefindende.

Vi bliver dermed ikke tvunget ud i diskussioner uden indhold, som vi normalt gør, når det kommer til kultur: nemlig vil du have DR eller kræftbehandling? Det må ikke blive niveauet, og derfor fungerer licensen, som den er i dag.

Desværre rammer licensen meget skævt rent socialt, da en studerende, der bor alene, betaler det samme i licens som en familie med to store indtægter. Man hører så, at en anden model kan være abonnementsordninger, men det vil være en fejl, da vi så ikke får den bredde med, som er nødvendig, og som ikke kan opretholdes uden støtte i et lille sprogområde som vores.

En model, som jeg hælder til, er derfor en medieskat efter samme model som kirkeskatten. Så vil pengene på forhånd være afsat til formålet, og dem, der i dag er fritaget for medielicens af den ene eller den anden grund, vil kunne være friholdt. Jeg er dog meget åben for, at vi sammen kan finde flere og sikkert endnu klogere modeller.

Flere ved mere. Så lad os have en åben diskussion og ikke en skyttegravskrig, der kun har to afsæt: Lad os lukke det hele eller bevare alt, som det er i dag.