Brancheforening: Kommunalvalget bør have fokus på idrætsfaciliteter

Af Holger Kortbek
Formand, brancheforeningen Sportsfaciliteter.dk

Kigger vi ud over landet, er det påfaldende, at flere kommunalbestyrelser har besluttet at udskyde beslutninger om større idrætsbyggeri til efter kommunalvalget i november.

Der er ellers ganske mange grunde til, at kommunalpolitikerne sætter fokus på idrætsfaciliteter:

• Danskerne er idrætsaktive som aldrig før: Seks ud af ti voksne og otte ud af ti børn, viser tallene fra Idrættens Analyseinstitut. Derfor betyder rammerne om idrætten meget for rigtig mange danskere.

• Der er kommunalvalg til november, og en stor del af de idrætsaktive, som stiller andre krav til faciliteterne, er også vælgere.

• Masser af idrætshaller og svømmehaller er bygget i 1960’erne og 1970’erne og er derfor nedslidte. Kommunerne står over for store renoveringer/nybyggerier og dermed prioriteringer.

• Idrætsanlæggene blev typisk bygget til de dengang store indendørsidrætter som f.eks. håndbold og badminton. I dag har idrætsbilledet ændret sig: Danskerne er svinget over til fitness, løb og cykling – og spinning og yoga er henholdsvis den 5. og 6. mest populære idrætsaktivitet. Ændringen stiller helt andre krav til faciliteterne – bl.a. også om fleksibilitet.

• Mange områder i landet oplever reduceret indbyggertal, hvilket også gør, at kommunerne flere steder må vurdere, om der fortsat er befolkningsgrundlag for at renovere/bygge nyt.

Tid til nytænkning
Sammenfaldet af, at rigtig mange idrætsanlæg er nedslidte og/eller utidssvarende, og at idrætsbilledet er meget forandret, er måske slet ikke så skidt, for det gør det muligt at se på mulighederne med helt nye øjne og tænke i helt nye baner.

Det gør det også muligt at skabe spændende, tillokkende aktivitetsbygninger – og dermed også få flere borgere gjort idrætsaktive. Et andet område, som kommunerne qua en verserende sundhedsdagsorden jo i forvejen skal have fokus på.

Eksempelvis er det urimeligt, at Dansk Boldspil-Union kræver, at et Superligahold har stadionfaciliteter til 10.000 mennesker. Idrættens Analyseinstitut offentliggjorde 14. juni, at flere end 3/4 af kampene havde flere tomme end fyldte sæder, så det er nogle dyre, ubrugte pladser.

Borgerne pendler gerne på kryds og tværs af kommunegrænsen for at dyrke idræt, købe ind etc. Men mange politikere holder fast i, at borgernes idrætsønsker kun kan imødekommes inden for egen kommune. 

Holger Kortbek
Formand, brancheforeningen Sportsfaciliteter.dk

Det giver derfor ikke mening, at kommuner i samme område bygger hver sit stadion. Andre meget dyre idrætsanlæg som skøjtehaller, indendørs atletikhaller og svømmebade kunne kommunerne med fordel også overveje nye løsninger på.

Borgerne pendler gerne på kryds og tværs af kommunegrænsen for at dyrke idræt, købe ind etc. Men mange politikere holder fast i, at borgernes idrætsønsker kun kan imødekommes inden for egen kommune. Virkeligheden er bare en anden i dag – både med hensyn til økonomi og ønskerne til faciliteter.

Samarbejd på tværs af kommunegrænser
Svømmehaller er et godt eksempel. De er populære – men også dyre at bygge og drive, og typisk vil kommunen stå med to ønsker, som er svære at forene: Svømmeklubberne vil have så mange baner som muligt og så mange timer som muligt. Andre borgere vil have klatrevægge, rutsjebaner, wellness med mere.

Risikoen er et svømmebad, hvor begge ønsker forsøges tilgodeset, så ingen af dem opfyldes optimalt. Hér kan nabokommuner med fordel gå sammen: Den ene kan bygge en svømmehal for svømmeklubberne, mens den anden kan bygget et vandland for familierne.

Ved opførelse af skøjte-, atletik- og tennishaller kan der med fordel måske også tænkes tværkommunalt, da der er tale om anlæg til en smal brugerkreds, der gerne flytter sig for at få den rigtige facilitet.

Politikerne på idrætsområdet kan finde inspiration hos deres kollegaer på forsyningsom­rådet: Siden den seneste kommunalreform har flere kommuner fundet sammen i praktisk samarbejde på tværs af kommunegrænser; eksempelvis vej og park, vand og kloak samt brandvæsen.

At stoppe op og tænke over idrætsfaciliteterne bør også føre til, at alle kommuner får en planlægning på området. Sportsfaciliteter.dk var medarrangør af konferencen Sports Fair i marts, og hér oplyste Danmarks Idræts-Forbund, at 67 procent af kommunerne har en idrætspolitik – men blot 25 procent af kommunerne har idrætsfaciliteterne med.

Og endnu mere underligt: Af de 25 procent, som har betalt op mod en halv million kroner for en undersøgelse, har kun 15 procent brugt den til at lave en politik for idrætsfaciliteterne.