Debat

Dagblade om kritik af mediestøtten: Giv os nu arbejdsro

DEBAT: Den konstante usikkerhed om mediestøtten skaber stor usikkerhed for både medarbejdere og ledere i en branche, der i forvejen er udfordret, skriver Thomas Rønnow, direktør i Netværket Dagbladene.

Foto: Martin Sylvest / Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Rønnow
Direktør i Netværket Dagbladene

Fremtidens mediestøtte er til debat igen, selvom den nuværende ordning kun har været i kraft i to et halvt år.

En gammel diskussion
Måske er brugen af ordet "igen" forkert, for vi har vedholdende diskuteret mediestøtten de sidste ti år. Tillad mig kort at repetere hovedpunkterne:

Efter en længere debat blev portostøtten i 2007 omlagt til distributionsstøtte, der alene omfattede distribuerede aviser. Samtidig iværksatte Folketinget et udredningsarbejde om en ny mediestøtte, der udmøntede sig i en midtvejsrapport om kortlægning af mediestøtte i 2008 og en endelig udredningsrapport i 2009. Arbejdet blev primært udført af Anker Brink Lund og Rambøll.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Da udredningens forslag ikke kunne samle opbakning, nedsatte den daværende kulturminister, Per Stig Møller, i 2010 det såkaldte Dyremoseudvalg, bl.a. med deltagelse af de relevante branche- og interesseorganisationer.

Henning Dyremose præsenterede udvalgets forslag til Demokratistøtte i 2011, hvorefter den politiske debat fortsatte frem til januar 2013, hvor Marianne Jelved samlede et smalt flertal for den nugældende mediestøtte, der trådte i kraft den 1. januar 2014.

Min opfordring er, at vi får skabt ro om mediestøtteordningen, så den får tid til at virke, og vi undgår yderligere usikkerhed i branchen.

Thomas Rønnow
Direktør i Netværket Dagbladene

Usikkerhed i en udfordret branche
Vi har således analyseret og diskuteret mediestøtten til de private mediehuse til hudløshed, og nu skal vi desværre have en ny runde. Den konstante usikkerhed om mediestøtten skaber stor usikkerhed for både medarbejdere og ledere i en branche, der i forvejen er udfordret.

Overgangen fra papiravis til digitale udgivelser er vanskelig, og samtidig er konkurrencen med primært Google og Facebook om annoncekronerne en stor, daglig udfordring. Hertil kommer, at det private mediemarked er i direkte konkurrence om læserne med det licensfinansierede DR, der de seneste år har bredt sig ind på dagbladenes naturlige område med formidling af skrevne nyheder på deres website og i nyhedsbreve.

Dagbladenes rammeforhold er samtidig blevet forringet løbende af Folketinget:

  • Lønsumsafgiften er blevet forhøjet for dagbladene.
  • Den nye postlov vil fordyre og forringe distributionen.
  • Krav om offentlig annoncering er bortfaldet, ligesom den pligtmæssige annoncering af tvangsauktioner er afskaffet.

Det er samtidig værd at bemærke, at den samlede mediestøtte til de private medier er faldet med mere end 40 procent siden 2007. Ifølge Rambølls Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte udgjorde mediestøtten til de trykte medier 1.546,8 millioner kroner i 2007. I dag udgør den samlede støtte ca. 840 millioner kroner, hvilket primært skyldes, at værdien af 0-momsen er faldet fra 1.100 millioner kroner til ca. 450 millioner kroner.

En succesfuld ordning
Med den nuværende mediestøtte er det lykkedes at sikre et bredt udbud af kvalitetsjournalistik i de private medier på det lille danske sprogområde. Mediestøtten tager højde for udgivelser på alle platforme, hvorved støtten er blevet udbredt til de digitale medier. Det har samtidig medført, at en række selvstændige, digitale medier har set dagens lys. Disse nye medier har været i stand til at levere egenproduceret indhold, der hovedsageligt behandler politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Kravene for at få støtte er således ikke uforholdsmæssigt høje. Alt tyder på, at ordningen er en succes, og at der derfor ikke er behov for større ændringer.

Jeg kan samtidig betrygge nogle af kritikerne af den nuværende ordning, der forestillede sig, at en mediestøtte beregnet primært på grundlag af virksomhedernes redaktionelle omkostninger ville medføre et øget løntryk i branchen. Det har ikke på nogen måde holdt stik.

Min opfordring er derfor, at vi får skabt ro om mediestøtteordningen, så den får tid til at virke, og vi undgår yderligere usikkerhed i branchen. Det er tilstrækkeligt, at vi allerede har én sag ved EU-Domstolen om mediestøtteloven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00