Danskerne vil sænke licensen og skære i DR

MÅLING: Et klart flertal af danskerne vil have licensen ned. Samtidig er der opbakning til DF’s forslag om at skære 25 procent fra DR’s budget. Underholdningen skal der imidlertid ikke pilles ved.

Licensbetalingen til Danmark Radio skal være mindre, mener 66 procent af befolkningen. "En anerkendelse af Dansk Folkepartis kurs overfor DR," mener partiet. 
Licensbetalingen til Danmark Radio skal være mindre, mener 66 procent af befolkningen. "En anerkendelse af Dansk Folkepartis kurs overfor DR," mener partiet. Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall

”Vil det ikke være rart at få det ud af verden?” spørger DR i sit brev til borgere, som ikke har tilmeldt sig medielicensen.

Et stort flertal af danskerne bekræfter, at det ville være rart at få noget af licensen ud af verden.

Hele 66 procent af danskerne mener nemlig, at licensbetalingen til Danmarks Radio skal sættes ned. Blot 18 procent mener det modsatte. Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget.

Her svarer 44 procent samtidig, at de er enige i Dansk Folkepartis forslag om at spare 25 procent på DR’s budget. 32 procent er uenige.

Venstre bakker op om besparelserne, og medieordfører Britt Bager (V) tager derfor positivt imod de nye tal.

”Når 66 procent af danskerne bakker op om lavere licens, så bekræfter det mig i, at vi har lagt den rigtige kurs i snakken om DR’s størrelse,” siger hun og akkompagneres af Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.

”Jeg ser det som en anerkendelse af Dansk Folkepartis kurs overfor DR. Vi har i en årrække talt for lavere licens og for, at DR i højere grad skal koncentrere sig om sine egentlige public service-forpligtigelser og lade underholdningen komme i anden række.”

S: Får svar som man spørger
Socialdemokratiet ligger omvendt langt fra Venstres og Dansk Folkepartis linje på spørgsmålet om DR.

Folketingets største parti ønsker ikke at spare på institutionens budget. Det tror medieordfører Mogens Jensens (S) heller ikke, at danskerne gør, hvis de kendte til konsekvenserne af en spareøvelse.

”Folk svarer som regel ja, når de bliver spurgt om de vil betale mindre i licens. Det overrasker mig ikke. Spurgte man til gengæld folk, om de vil have mindre danskproduceret tv og radio, så tror jeg, svarene så ganske anderledes ud,” siger han og tilføjer:

”Hvis man skærer 25 procent af DR’s budget, så får man mindre dansk drama, færre nyheder og dårligere underholdning. Det tror jeg ikke, folk er med på.”

Nogenlunde samme tilgang har DR selv. Her kan stedfortrædende kommunikationschef Jakob Wickmann Elkjær genkende misforholdet mellem holdningen til licensen og holdningen til konkrete besparelser.

”Vi har før set, at når man spørger folk, om de vil spare penge på licensen, så svarer en del ja. Til gengæld får man mere blandede svar på, hvor der eventuelt skal spares, fordi befolkningen jo bruger DR på forskellige måder,” siger han.

V: Indholdsdebat i kølvandet på public service-udvalget
Et af de steder, Dansk Folkeparti vil spare, er på underholdningen. Partiet vil blandt andet lukke radiokanalen P7 Mix og lægge tv-kanalen DR3 over på nettet.

”DR må gerne lave underholdning, men public service-forpligtigelserne skal opfyldes bedre, end det gøres i dag. Det kan man eksempelvis sagtens gøre bedre på musikområdet, uden at lave X Factor, som er ren underholdning” siger Morten Marinus.  

Respondenterne i den aktuelle meningsmåling er netop blevet spurgt om, hvorvidt DR skal sende mindre underholdning og i stedet fokusere på ”public service som eksempelvis nyheder”.

Det er der imidlertid ikke ligeså stor opbakning til blandt danskerne. Mens 33 procent erklærer sig enig i, at der skal mindre underholdning og mere public service, er 48 procent uenige.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er 34 procent er enige, mens 42 procent uenige.

De tal viser ifølge Britt Bager, hvorfor det er vigtigt at få defineret begrebet underholdning.

”Jeg vil også gerne have underholdning på DR, men vi skal diskutere, hvilken form for underholdning,” siger hun.

Det er imidlertid en diskussion, hun ikke vil forholde sig til, før public service-udvalget kommer med sin redegørelse i 2017. De politiske drøftelser, kulturministeren har lagt op til i efteråret, bliver ifølge Britt Bager derfor heller ikke reelle forhandlinger.

”Snakken til efteråret bliver meget, meget løs. Vi laver nogle politiske sonderinger, men forliget løber til slutningen af 2018, og public service-udvalget kommer med sin rapport i løbet af 2017. Der bliver rigelig tid til at diskutere med baggrund i deres arbejde,” siger hun.

Og netop public service-udvalget har DR også først og fremmest fokus på, fortæller Jakob Wickmann Elkjær.

”Vi lytter opmærksomt til, hvad der bliver udtrykt om DR fra både politisk hold og anden side. Samtidig er det vigtigt at respektere, at der lige nu er en politisk dialog om DR og public service i gang, og at der er nedsat et public service-udvalg til at komme med bud på public service’s rolle i fremtiden,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Morten Marinus

Fhv. MF (DF), fhv. 1. viceborgmester, Jammerbugt Kommune
ubefaren skibsassistent (Svendborg Søfartsskole. 1996), sygehusportør (Aalborg Sygehus)

0:000:00