Analysen viser med al tydelighed, at troede vi, at vi havde en folkeskole for alle på lige vilkår, så er det ikke tilfældet. Troede vi, at vi var på vej til at tabe færre unge på vej ud i livet, så tog vi fejl.

Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland.

Det er også i de landsdele, andelen er steget mest.

Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland. I kommunerne nord for København var det kun to til fem procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik.

Hele 34 procent af skoleeleverne i landets mest socioøkonomisk belastede Lolland Kommune består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

I kommuner som Gentofte og Rudersdal er tallet kun to til fem procent af folkeskoleeleverne, der får under 02 i dansk og matematik. Den sociale arv og ulighed brager lige igennem lydmuren her.

Jamen, det er jo alt sammen på grund af de her perspektiver, der er lavet en ny folkeskoleaftale, der sætter penge af til at hjælpe de unge, der har brug for mere støtte til at bestå afgangsprøven, hører jeg nogle vil sige.

Det er jo derfor, vi har "Sammen om skolen"-samarbejdet, der forener alle interessenterne på skoleområdet.

Selvom arbejdsmarkedet flere steder mangler arbejdskraft, er 6,4 procent af alle 15 til 24-årige uden job og uddannelse. 

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Det er sikkert fint alt sammen og godt, men inden de gode intentioner måtte blive ført ud i livet, er der måske en eller to nye generationer af unge i afgangsklasserne, der heller ikke lykkes.

Vi har så svært ved at tale om, at de her problemer ikke alene handler om postnumre, men om social arv og ulighed i uddannelsesmuligheder, og at støtten til de her børn og unge derfor bør fordeles der hen, hvor problemerne er størst.

Selvom arbejdsmarkedet flere steder mangler arbejdskraft, er 6,4 procent af alle 15 til 24-årige uden job og uddannelse. Der er tilmed sket en lille stigning i antallet det seneste år.

Bag de overordnede tal viser analyser, at flere unge uden uddannelse er kommet i beskæftigelse, men det modsvares af, at færre er gået i gang med en uddannelse.

Står man uden uddannelse, er risikoen for at miste jobbet høj, når konjunkturerne vender.

Er de unges udgangspunkt så dårligt, at de ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve, er sandsynligheden for, at de fortsætter et liv i statistikken med samme dårligere livsvilkår og muligheder som deres forgængere, tårnhøj.

To ud af tre af de 25 til 29-årige ufaglærte, som ikke er i gang med job eller uddannelse, modtager en offentlig ydelse. Mange af dem har samme type udfordringer, som kendes fra de 15 til 24-årige uden job og uddannelse: Overrepræsentation af psykiske diagnoser, svag faglighed og svag social baggrund.

Den nu afsluttede Reformkommission lavede faktisk et omfattende analysearbejde omkring de unge, som kommer ud af folkeskolen uden eksamen og ender i en ofte fremtidsløs gruppe.

De unge tabes tidligt af "systemet", selvom det faktisk er muligt på et meget tidligt tidspunkt at spotte, hvem der har øget risiko for at ende uden job og uddannelse.

Faktisk konstaterede Reformkommissionen, at der er en klar sammenhæng mellem et toårigt barns ordforråd og barnets karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse, ligesom der er en sammenhæng mellem afgangskarakterer i 9. klassen, og det at stå uden for fællesskabet i ungdommen.

Vi kan altså ikke tåle at tabe også næste generation af unge på gulvet i flere af landets kommuner.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Selvom gruppen af 25-årige uden uddannelse er en meget sammensat gruppe, gælder det overordnet set, at de har flere udfordringer end andre 25-årige.

De har for eksempel højere kriminalitetsrate, flere - især psykiske - diagnoser og flere anbringelser i bagagen sammenlignet med deres jævnaldrende.

Samtidig er der flere, der har fået børn tidligt. Social arv spiller en afgørende rolle.

Lollands kommune har faktisk de senere år forsøgt at gøre en ihærdig indsats for at forbedre kvaliteten af undervisningen og højne karakterniveauet.

Men det handler ikke om postnumre men social arv, konstaterer borgmester Holger Schou Rasmussen.

For hver gang, der flytter to ressourcestærke borgere væk fra Lolland kommune, flytter der en borger på overførselsindkomst til Lolland. Op mod hvert tredje barn, der kommer til Lolland, har en børnesag fra en tidligere kommune, har han udtalt.

Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik.

Men den lige fordeling af midlerne rammer helt skævt og tager slet ikke højde for de store geografiske forskelle. Det synes børne- og undervisningsministeren ikke indstillet på at ændre på.

Men der mangler et opfølgende kritisk spørgsmål til ministeren: Hvor mange generationer af unge skal vi tabe, fordi de ikke lærer de mest basale sproglige og matematiske færdigheder? Var flere af disse penge måske ikke bedre investeret på Lolland end i Nordsjælland?

Reformkommissionen foreslog i øvrigt at afsætte 650 millioner kroner til investering i intensiv undervisning for udfordrede elever.

Nu kommer så paradokset her. Det stigende problem med antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik, kom samtidig med en anden interessant skolenyhed.

Det var et offentligt opråb fra landets tre største kommuner, København, Aarhus og Odense, om at man ikke kan levere den kvalitet i folkeskolen, som man gerne vil.

Der mangler 100 millioner kroner, hed det sig. Det er selv om, at det faktisk ikke er i landets tre største byer, at problemet med elever, der ikke består afgangsprøverne, er størst.

Sammen med lærerforeningerne i de tre byer og henholdsvis borgmestre eller skolerådmænd har de tre største byer henvendt sig til partierne i Folketinget for at gøre opmærksom på, at de ikke kan leve op til forventningerne i folkeskoleaftalen, hvis aftalepartierne ikke sender flere penge.

I forvejen har byrådene været nødt til at afsætte flere penge end planlagt i budgetterne.

En del af årsagen skal findes i, at udgifterne til specialundervisning er steget voldsomt. Så meget at skoleledelser, lærerne og forældrebestyrelserne har lagt pres på kommunalpolitikerne ved ikke at ville tage ansvaret for budgetterne.

Forhandlingerne mellem finansministeren og kommunerne om rammerne for næste års budgetter er lige startet, og der er som sædvanligt lang kø ved indgangen i forhold til at bringe emner op, der både trænger til både politisk opmærksomhed og økonomisk medvind.

Men vi kan altså ikke tåle at tabe også næste generation af unge på gulvet i flere af landets kommuner, fordi vi ikke formår at gribe dem i rette tid med initiativer langt tidligere end nu. 

Lolland kommune har lavet sin egen plan for at gribe problemet med de mange eksamens-dumpere, men den kan ikke løse opgaven alene og forbedre tallene.

Der er tale om nogle dybe og strukturelle problemstillinger, der kræver en tidlig både en social og pædagogisk indsats, som må realiseres med national hjælp. Der er tale om problemer med at skaffe faguddannede lærere nok.

Lolland er ikke alene om problemet, selv om kommunen topper listen med de 34 procent, som ikke består. I kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg var det omtrent 25 procent af folkeskoleeleverne, der ikke bestod dansk og matematik.

Andelen er ligeledes høj i de sydjyske kommuner Fredericia, Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev, hvor 15 til 19 procent ikke har bestået dansk og matematik i 2023.

Lolland kommune har lavet sin egen plan for at gribe problemet med de mange eksamens-dumpere, men den kan ikke løse opgaven alene og forbedre tallene.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Hvad så med henvendelsen fra de tre største kommuner i landet om flere penge til folkeskolen?

I de store byer slås man med andre problemstillinger end Lolland, men folkeskolen er også her presset på inklusion, mistrivsel, flere børn med diagnoser og manglende ressourcer til kerneopgaverne.

Hvis vi bare kunne lykkes med en folkeskole, hvor vi ikke taber i gennemsnit 11,5 procent af eleverne, fordi de ikke består eksamen i de mest basale færdigheder, så ville der være meget at hente for samfundets velfærdskasse i det langsigtede perspektiv.

Hvis vi ikke skulle bruge hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning - og snart hver tredje krone, hvis vi ikke får vendt skuden - så ville meget se anderledes ud.

Vi har fået en ny folkeskoleaftale med mange gode tiltag, men vil den gradvise og langsomme implementering af aftalen og den samlede økonomiske pakke ændre på de akutte udfordringer? Det spørgsmål må rejses på baggrund af ugens to skolenyheder.