DF vil tage penge fra kendis-forfattere

Kendte og populære forfattere som Bjarne Reuter, Benny Andersen, Hanne-Vibeke Holst, Bent Haller og Leif Davidsen står til en økonomisk lussing, hvis Dansk Folkeparti finder politisk opbakning til et nyt forslag om at nedsætte bagatelgrænsen for, hvornår staten udbetaler biblioteksafgift til forfattere.

Mange forfattere med bøger på bibliotekerne får i dag ikke udbetalt en krone, fordi de falder for biblioteksafgiftens bagatelgrænse på 2.100 kroner. Det vil sige, at hvis de er berettiget til et beløb på under 2.100 kroner, kommer det ikke til udbetaling. Derimod modtager andre og mere populære forfattere flere hundrede tusinde kroner. Topscorer er Bjarne Reuter, der i år modtager 769.834 kroner.

Det har ikke været meningen
”Det virker underligt i et land som Danmark, at det er forholdsvis få, der scorer hele kassen og malker systemet. Det har aldrig rigtigt været meningen. Meningen med afgiften er jo en form for kulturstøtte – men det skal jo ikke være kulturstøtte til de få,” siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, til Altinget.

Han vil rejse sagen i december, når de politiske partier med kulturminister Bertel Haarder (V) i spidsen alligevel skal forhandle biblioteksafgift for udlån af e-bøger.

Meningen med afgiften er jo en form for kulturstøtte – men det skal jo ikke være kulturstøtte til de få.

Alex Ahrendtsen
Kulturordfører for Dansk Folkeparti

”Der er mange tusinde forfattere, der egentlig stiller deres bøger gratis til rådighed på bibliotekerne uden at få en krone for det. Alle de, der står til mindre end 2.100 kroner i afgift, får ikke en krone udbetalt fra Biblioteksstyrelsen. Jeg lægger op til en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at flere forfattere får betaling for deres udlån. Vi må lave en omprioritering, så vi ikke finder flere penge, men sikrer, at flere får gavn af de penge, der er i systemet," siger Alex Ahrendtsen.

Solidaritetspagt
Han mener, at forslaget reelt er en ”solidaritetspagt” med de mange forfattere, der ikke modtager penge i dag. Forslaget vil indebære, at bagatelgrænsen for udbetaling af biblioteksafgift sænkes, samtidig med at der indføres et loft over, hvor meget topscorerne blandt forfatterne får udbetalt.

”Jeg ved jo, at mange forfattere er solidariske. Det betyder i hvert fald meget for dem, for det er et ord, de ofte bruger, og derfor tror jeg da heller ikke, at de kan have noget imod det her,” siger han.

I Dansk Forfatterforening er formand Jakob Vedelsby positiv over for udspillet, for bagatelgrænsen har aldrig groet i forfatterforeningens have, understreger han.

Forfatterforening med på den
”Jeg møder ofte dyb undren over grænsen hos især unge forfattere i opstarten af karrieren. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for dem økonomisk, men også anerkendelsesmæssigt, at få andel i biblioteksafgiften, hvor lille deres andel end måtte være,” siger Jakob Vedelsby til Altinget og fortsætter:

”I Dansk Forfatterforening kan vi derfor ikke have noget imod, hvis bagatelgrænsen bliver reduceret. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at anerkende ikke mindst de unge forfatteres indsats,” siger forfatterforeningens formand.

Han mener, at det må bero på en forhandling, hvor meget grænsen skal reduceres.

Kulturstøtte - ikke kompensation
”Jeg vil gerne se nogle tal på konsekvenserne af for eksempel at reducere den til 500 kroner, før jeg tager endelig stilling. Jeg mener under alle omstændigheder, at man skal fastholde en vis bundgrænse for at markere, at biblioteksgrænsen er en kulturstøtteordning og ikke en kompensationsordning,” siger Jakob Vedelsby.

Det var daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), der i 2002 hævede bagatelgrænsen fra 25 kroner til 5.000 kr. Det skulle sikre, at pengene primært gik til de professionelle forfattere, så de kunne leve af deres forfatterskab. Det skabte vrede blandt mange forfattere, og det blev vurderet, at forhøjelsen til 5.000 kroner afskar 13.000 forfattere fra at få del i midlerne. Siden blev grænsen atter sænket, så den i dag ligger på 2.100 kroner.

Inden bagatelgrænsen på de 25 kroner lå grænsen på 1.200 kroner. Dengang mente blandt andre de Konservative, at det var dybt urimeligt, fordi de udelukkede et stort antal forfattere fra at få del i pengene.