DJ: Public service er indhold og ikke form

Af Lars Werge
Formand Dansk Journalistforbund (DJ) 

Det er egentlig meget betegnende: Da generaldirektør Maria Rørbye-Rønn i sit indlæg på Altinget skulle beskrive Danmarks Radios kvaliteter, fremhævede hun journalistisk indhold såsom ”nyhedsformater som ’Deadline’, ’Horisont’ og ’Orientering’, på aktuelle debatprogrammer med den hurtigt-talende Clement Kjærsgaard, på Puk Damsgaards velfortalte reportager fra Mellemøsten og på Anders Aggers vedkommende og sanselige portrætprogrammer”.

Det kan man, som formand for Dansk Journalistforbund, naturligvis kun være tilfreds med. Mine kolleger leverer det gode arbejde, som generalen bruger for at fortælle om DR’s berettigelse.

Man kunne så indvende, at der er mange, mange andre kolleger ansat som journalister, programmedarbejdere, fotografer og teknikere i Danmarks Radio, og at de også kunne fortjene hyldest og fremhævelse for deres daglige arbejde med at levere nyheder, baggrunde, interviews og reportager til DR’s mange forskellige flader.

Public service er ikke kun DR
Man kunne også, når man nu ikke er generaldirektør i DR, fremhæve, at public service er en flerhovedet skabning, der ikke kun omfatter Statsradiofonien. Senest er Radio 24syv kommet til for godt fire år siden, og med sin alsidighed og iderigdom er den i løbet af kort tid blevet flere og flere danskeres foretrukne kanal – eller de finder deres foretrukne program på fladen.

I virkeligheden er netop denne station måske et bedre eksempel end så mange andre på, hvad det er, public service skal kunne.

Public service er alternativ til markedskræfterne, hvor publicismen i stedet bliver katalysator for indholdet: Er dette emne et nødvendigt emne, der bare skal dækkes og fortælles om? Hvis svaret er ja, så kan den institution, der er underlagt public service-krav, beslutte at gøre det.

Lars Werge
Formand for Dansk Journalistforbund

Næppe mange havde formentlig forventet, at progammer som ”Huxi og det gode gamle Folketing”, ”Hviids varmestue” eller ”Millionærklubben” og ikke mindst ”Den korte radioavis” ville få et stærkt liv både i egen ret og som udløser af debat mellem borgerne.

Natprogrammet ”Nattevagten” taler – i bogstaveligste forstand – til og med de medborgere, der ønsker dialogen frem for at lytte til endeløs musik på andre kanaler, og aktualitetsprogrammer som ”Reporterne” er med til at rokke ved vores fordomme og indgroede forestillinger med anderledes vinkling.

Det er med andre ord en public service-succes, som den tidligere kulturminister Per Stig Møller (K) i sin tid fik lagt grundstenen til. Men det hører også med til fortællingen, at stationen i 2015 ifølge tal fra DR’s medieforskere høres af 2,2 procent af befolkningen – mod 74,3 procent til DR-kanalerne.

Skulle man se på det med markedsmæssige briller, så ville stationen blive nedlagt, fordi der ikke er det store forretningspotentiale – blandt andet fordi kravene til indholdet er for stramme.

Alternativ til markedskræfter 
Men heldigvis er public service i sin betydning netop undtaget markedskræfterne. Public service er alternativ til markedskræfterne, hvor publicismen i stedet bliver katalysator for indholdet: Er dette emne et nødvendigt emne, der bare skal dækkes og fortælles om? Hvis svaret er ja, så kan den institution, der er underlagt public service-krav, beslutte at gøre det.

Det er min opfattelse, at Radio 24syv gør dette på glimrende vis. Jeg synes, at DR i et vist omfang savner modet til samme nyfortolkning af formaterne på radio.

Det er langt hen ad vejen en smagssag, og jeg anerkender, at DR skal balancere mellem at kunne ”ramme” alle danskere i ét hug og at kunne gå på den helt smalle sti, fordi det er en nødvendig vej for folkeoplysningen, debatten og demokratiet.

Balancen er nødvendig, fordi der er markant forskel på at være et nichemedie og at være det største medie i Danmark, når man måler på en række faktorer.

Det er indlysende, at forventningerne til DR er høje, når man betænker de mange penge, licensen hvert år sikrer institutionen. Men diskussionen bør tage udgangspunkt i indhold og forpligtelse. Ikke i form og overflade og seer- og lyttertal, eller hvilken platform indholdet udgives på.

Og selv om Radio 24syv har få lyttere, så viser deres eksempel til gengæld, at det smalle kan udvides, hvis man er stædig nok.