EU-forslag truer dansk ophavsret

Af Mogens Blicher Bjerregård, Niels Mosumgaard, og Christine Bødtcher-Hansen 
Henholdsvis præsident for European Federation of Journalists (EFJ), formand for Koda og direktør i Forlæggerforeningen

Det værd at lytte til nummer to i EU-Kommissionen, hollænderen Frans Timmermans, der for få uger siden sagde, at EU ikke skal lovgive mere end højst nødvendigt.

Og på området for ophavsret og videreudnyttelse af musik, bøger, tekster, film og billeder er der ikke behov for at lave en EU-regel. Slet ikke når det skader væksten i den kreative industri.

Derfor bør EU være aldeles forsigtige, når det gælder indblanden på ophavsretsområdet. En lang række europæiske politikere har de seneste måneder haft travlt med at blogge, tweete og fortælle om den store gevinst ved at skabe et samlet digitalt marked i Europa. Det skal bringe Europa på konkurrencehøjde med USA. Men det virker ikke gennemtænkt, og det kan risikere at skade dansk ophavsret.

Mangfoldigheden bukker under
En af de helt afgørende forandringer, som EU lægger op til, og som fremgår af det oplæg, Kommissionen netop har offentliggjort, handler nemlig om ophavsretten.

Den skal ”harmoniseres”, for det skal være lettere for brugerne for eksempel at forbruge al musik, film og litteratur, som er udgivet online. Det er en af tankerne bag det fælles indre, digitale marked.

Rettighedshaverne vil gerne i dialog med politikerne om, hvordan vi skaber aftaler, der respekterer, at der er tale om forretning, vækst og job i den kreative branche, samtidig med at vi gør musik, film, information og litteratur lettere tilgængelig.

Mogens Blicher Bjerregård, Niels Mosumgaard, og Christine Bødtcher-Hansen
Henholdsvis præsident for European Federation of Journalists (EFJ), formand for Koda og direktør i Forlæggerforeningen

Og det er en fornuftig tanke at lette adgangen til det digitale marked. Blot er det vigtigt at huske, at det digitale marked består af 28 selvstændige lande med hver deres kultur og traditioner. Der er med andre ord 28 kilder, der skal flyde ind i det fælles digitale marked.

For at de kilder stadig skal kunne være leveringsdygtige med en mangfoldighed af kulturelle stemmer, må de betingelser for forretning, som er selve roden i produktionen, bevares intakte.

Når DR sælger tv-serien Borgen til de andre europæiske lande, er det, fordi DR og Danmark også er en forretning, der skal kunne levere den næste store tv-serie. Grundlaget for den forretning er retten til de produkter, der skabes, og det er essensen af ophavsretten.

Hvis det ikke respekteres i den lovgivning, som EU er på vej med, at de forskellige landes produktion af musik, film, bøger osv. har forskellige betingelser, så vil den mangfoldighed, som er en af de helt grundlæggende værdier i det europæiske fællesskab, bukke under. Og det vil være globale aktører, som fokuserer på mainstream på hovedsprogene, som vil overleve.

Brug for fælles aftaler
Derfor er det ikke ophavsretten, som skal justeres i forsøget på at skabe et lettere tilgængeligt fælles europæisk digitalt marked. Det handler om aftaler for distribution af kultur over landegrænserne. Rettighedshaverne vil gerne i dialog med politikerne om, hvordan vi skaber aftaler, der respekterer, at der er tale om forretning, vækst og job i den kreative branche, samtidig med at vi gør musik, film, information og litteratur lettere tilgængelig.

Det interessante er så også, at den nordiske måde at forvalte rettighederne på netop tilgodeser for eksempel uddannelsesinstitutionernes behov for enkelt, let og økonomisk rimeligt at få adgang til mest muligt online materiale.

Det har vi blandt andet Copydan-aftalerne til, så for eksempel en folkeskole kan give eleverne adgang til hele verdenslitteraturen for en pris, der svarer til en velvoksen bog pr elev.

EU må gå i seriøs dialog med de rettighedsbårne organisationer om de reelle udfordringer, som vi tror kan løses i fællesskab gennem aftaler. Vi vil nemlig have et samfund med stor kulturel diversitet som en af de værdier, der giver perspektiv, livsglæde og skabertrang.