EU vil støvsuge Facebook for racisme og radikalisering

ADFÆRDSKODEKS: EU-Kommissionen vil i samarbejde med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft bekæmpe hadefulde ytringer på internettet. Dansk Folkeparti betragter det som et alvorligt angreb på ytringsfriheden, mens Radikale glæder sig over skrappere kontrol.

Sociale medier er i stigende grad blevet et værktøj, som racister bruger til at sprede vold og had og terrorgrupper bruger til at radikalisere unge, mener EU-Kommissionen.&nbsp;Her er det salafisten Adnan Avdic, som sidste år mødte op foran retten for at støtte en 31-årig bekendt, som var sigtet for terrortrusler på Facebook.<br>
Sociale medier er i stigende grad blevet et værktøj, som racister bruger til at sprede vold og had og terrorgrupper bruger til at radikalisere unge, mener EU-Kommissionen. Her er det salafisten Adnan Avdic, som sidste år mødte op foran retten for at støtte en 31-årig bekendt, som var sigtet for terrortrusler på Facebook.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft indgik i tirsdags en aftale med EU-Kommissionen om et nyt adfærdskodeks, som skal bekæmpe udbredelsen af ulovlige hadefulde ytringer på internettet.

De fire social medie-giganter forpligter sig på i langt større omfang at gennemgå anmeldelser om hadefuld tale på deres respektive platforme - og reagere på indhold, som går over stregen, inden for 24 timer.

"Desværre er sociale medier blevet et værktøj, som terrorgrupper bruger til at radikalisere unge, og som racister bruger til at sprede vold og had. Aftalen er et vigtigt skridt fremad og bidrager til, at internettet stadig er et sted, hvor mennesker frit og demokratisk kan give deres mening til kende, og hvor europæiske værdier og europæisk lovgivning respekteres, " udtaler Vĕra Jourová, der er EU's kommissær for retlige anliggender, i en pressemeddelelse.

Facebook skal uddanne egne vagthunde
Aftalen indebærer også, at de fire globale IT-virksomheder udarbejder nye procedurer og uddanner deres medarbejdere for at garantere, at de gennemgår størstedelen af såkaldt 'gyldige anmeldelser' og reagerer korrekt ved at fjerne eller blokere indhold, som opfordrer til vold og hadefuld adfærd.

Jeg er stærkt bekymret for, at det her vil blive brugt til at bremse folk, som ytrer legitime indvandringskritiske synspunkter

Kenneth Kristensen Berth
EU-ordfører, Dansk Folkeparti

"Vi gør vores bedste for at give vores 1,6 milliarder brugere mulighed for at udtrykke sig, men vi sørger samtidig for at sikre et respektfuldt onlinemiljø. Af vores retningslinjer fremgår det klart, at hadefuld tale ikke hører hjemme på Facebook. Vi opfordrer brugerne til at benytte sig af muligheden for at indberette indhold, som, de mener, krænker vores standarder, så vi kan undersøge dette. Vores teams rundt om i verden står døgnet rundt klar til at gennemgå indberetninger og træffer hurtigt foranstaltninger," siger Monika Bickert, Head of Global Policy Management hos Facebook.

De sociale medier forpligter sig også på at udforme regler og retningslinjer for brugerne, som klart forbyder fremme af tilskyndelse til vold og hadefuld adfærd, og at forbedre kommunikationen med nationale myndigheder, som skal retshåndhæve overtrædelser af loven - for eksempel racismeparagraffen.

Twitter vil bekæmpe intolerance
Samtidig skal Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft indlede partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, hvor eksperter skal udgøre et korps af såkaldt "betroede indberettere", som tipper de sociale medier om ulovligt og groft krænkende indhold.

"Hadefuld adfærd hører ikke hjemme på Twitter, og vi vil sammen med vores partnere i branchen og civilsamfundet fortsætte indsatsen for at få løst problemet. Vi er fast besluttede på at lade strømmen af tweets fortsætte, men der er en klar forskel mellem ytringsfrihed og adfærd, der tilskynder til vold og had. Ikke alene vil vi gribe ind over for hadefuld adfærd, der er i strid med Twitters regler, vi vil også udnytte platformens utrolige evne til at lade de positive stemmer blive hørt, til at afkræfte fordomme og til at bekæmpe de dybereliggende årsager til intolerance," siger Karen White, Head of Public Policy for Europe hos Twitter.

DF: Et direkte angreb på ytringsfriheden
I Danmark får det nye adfærdskodeks en blandet modtagelse.

Ifølge Radikale er det et hårdt tiltrængt intiativ.

"Det er virkelig positivt. Jeg har længe efterspurgt et ansvar blandt de platforme, som stiller taletid til rådighed for folk, for at deres platforme ikke bruges til at udbrede had og trusler," siger EU-ordfører Zenia Stampe.

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti er mindre begejstret. Han betragter Kommissions tiltag som et direkte angreb på ytringsfriheden.

"Jeg synes, det er noget pjat. Man skal selvfølgelig tage afstand fra opfordringer til vold og drab, det siger sig selv. Men jeg er stærkt bekymret for, at det her vil blive brugt til at bremse folk, som ytrer legitime indvandringskritiske synspunkter," siger han.

Stadig tilladt at krænke befolkningsgrupper
Især forpligtelsen til at inddrage civilsamfundsorganisationer som vagthunde, får EU-ordføreren til at se rødt.

"Der er jo ingen tvivl om, at det bliver Dansk Center for Menneskerettigheder (nu Institut for Menneskerettigheder, red.) og den slags, som kommer til at udfylde den funktion. Det er jo piv-vanvittigt for at sige det rent ud," siger Kenneth Kristensen Berth.

Zenia Stampe understreger, at der i aftalen klart sondres mellem ulovlige hadefulde ytringer, som indeholder en reel og alvorlig tilskyndelse til vold og had, og indhold, som "krænker, støder eller forstyrrer staten eller en del af befolkningen".

"Man kan altså stadig udtrykke sin skepsis over for religioner, befolkningsgrupper og så videre uden at få mundkurv på. Så der er ikke tale om, at man kriminaliserer noget, som ikke i forvejen er ulovligt. Det handler blot om at håndhæve de begrænsninger, som vi nu engang har vedtaget, at der skal være," siger hun.

Må man benægte Holocaust på Twitter?
Juridisk set er det vanskelig at regulere indholdet på globale it-tjenester som Facebook og Twitter ved lov, fortæller Christoffer Badse, der er monitoreringschef på Institut for Menneskerettigheder.

"Regelsættet er sådan set på plads, men det kniber med muligheden for effektiv håndhævelse - også i forhold til at få fjernet hadefulde ytringer, før de spreder sig og får deres eget liv på nettet. Derfor er det en god ide, at man indfører en højere grad af selvregulering i forhold til at fjerne indhold, som er åbenlyst ulovligt," siger han.

Der er dog altid en risiko for, at ytringsfriheden bliver for snævert fortolket, når man overlader vurderingen til private, vurderer han. Og samtidig er der risiko for standardisering, fordi rammerne for, hvad der kan stemples som ulovlig hadefuld tale, varierer betydeligt på tværs af EU.

"For eksempel er forståelsen for ytringsfrihed vidt forskellig i Danmark og Tyskland - særligt i forhold til holocaustbenægtelse. Så der kan være en udfordring i forhold til, at noget, som bliver kriminaliseret i europæiske lande med mere restriktive rammer for ytringsfrihed, også kommer til at sætte standarden for ytringer for danske borgere," siger Christoffer Badse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Vera Jourová

Næstformand, EU-Kommissionen (værdier og gennemsigtighed)
cand.jur. (Charles Uni. 2012)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00