Af Christina Rosendahl
Formand for Danske Filminstruktører

Vi står over for forhandlingerne til en ny filmaftale, der skal udstikke rammerne for de næste fire års film.

I den forbindelse går jeg og mine to næstformænd til møder med de kulturpolitiske ordførere på Christiansborg. Den helt store debat er, at der mangler 40-60 millioner kroner, navnlig på grund af faldende dvd-salg, som ikke opvejes af salget på de digitale platforme.

Den samlede filmbranche mener, at teleindustrien skal ind og tage et økonomisk medansvar. Teleindustrien tjener penge på bl.a dansk film, uden at afregne fornuftigt tilbage til dem, der tager den økonomiske risiko - producenterne. Det udhuler dansk films økonomi. Igennem et år har der været møder mellem hele filmbranchen og teleindustrien om en ny model, men forhandlingerne er brudt sammen.

Årsagen er, at to helt forskellige kulturer, en kommerciel branche (tele) og en filmbranche, der baserer sig på et offentligt-privat partnerskab, ikke kan finde melodien. Det samme gjorde sig gældende i sin tid, da I, politikere, pålagde TV at investere i dansk film. TV ville ikke bidrage, men hen ad vejen accepterede de, at det skulle de, og nu er TV en helt fast del af filmens forretningsmodel til gavn for alle, både publikum, film og TV. 

Film trumfer armslængdeprincippet
Undervejs i vores seneste ugers færd på Christiansborg har kulturordførerne spurgt os: "Hvorfor skal vi politikere lave en aftale med teleindustrien, det bør I selv klare."

Det er både godt og ædelt, at I, politikere, ikke vil blande jer i brancheaftaler, men det er I ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip.

Christina Rosendahl
Formand for Danske Filminstruktører

Det er et rigtigt godt spørgsmål.  Det er et hæderkronet princip i Danmark at lade parterne diskutere sig frem til aftaler, og dette princip styrker demokratiet. Det er både godt og ædelt, at I, politikere, ikke vil blande jer i brancheaftaler, men det er I ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip.

Een udfordring er teleindustrien, der skal vende sig til, at der er forpligtelse forbundet med at tjene penge på statststøttede produkter. Men noget andet er, at vi har en biografsektor, der indtil nu har været vant til at have eneret på filmene. Det er ikke mærkeligt, at Nordisk Film, der ejer op mod halvdelen af landets biografsale og distribuerer op mod halvdelen af de danske spillefilm, kæmper for at beskytte deres markedsposition.

Hvem skal ellers sikre kvaliteten i film?  
Hvis I, politikere, ikke blander jer nu og sikrer en ansvarlig model, der gavner hele filmbranchen,  så kommer kæmpestore kommercielle mastodonter til at afgøre kulturpolitikken for jer. Er det det, I vil?

Jeg forstår godt jeres politiske blufærdighed, men synes I, det er bedre, at TDC, sammen med f.eks. Nordisk Film, finder på en ny model? Hvem vil den gavne? Hvem skal sikre samfundssindet og de kulturelle værdier, kulturpolitiken og bidraget fra staten bygger på?

Hvem skal sikre kvaliteten i film, der fortæller, hvem vi er, og hvilken tid vi lever i? Film, der udfordrer, glæder og overrasker?  Film, der sætter Danmark på verdenskortet. Hvem sikrer det, som ikke umiddelbart er kommercielt, men som udvikler dansk film?

Den digitale tidsalder
Vi skal træde ind i en ny tid. Digitaliseringen udfordrer forretningsmodeller overalt og udfordrer demokratiet. Men internettets tid som teenager er ved at rinde ud. Internettet er ikke et parrallelsamfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik. Hvis vi vil sikre kvalitet på længere sigt, så skal internettets neutralitet tænkes ind i en ansvarlig ramme.

Publikum er allerede flyttet ind i den digitale tidsalder og sidder bare og spørger forundret: hvor hulen blev dansk film af? Jeg forstår dem godt. Vi er bagud. Hjælp os med at komme på niveau med dem, det hele handler om, nemlig borgerne, der har betalt for filmene via skatten. Mainstream overlever altid. Men er det det eneste, I vil have i fremtiden?