Fitnesscentre: Ukritisk støtte til idrætsorganisationerne

Af Morten Brustad
Branchedirektør i DFHO, fitnesscentrenes brancheorganisation

Når man for tiden læser om situationen hos de danske idrætsorganisationer, får man indtryk af, at de er lige ved at forbløde, rent økonomisk.

Men set i et historisk perspektiv, hvor tildelingen af støtten er sket som en fastlagt andel af tips- og lottomidlerne, er der snarere tale om en hudafskrabning. I 2014 betød danskernes dalende lyst til at spille lotto en nedgang på tre til fire procent i de store idrætsorganisationers økonomi.

Massiv vækst i støtte
Men ser vi et par årtier tilbage i tiden, er selv det nuværende tilskud bemærkelsesværdigt stort. Det skyldes især udviklingen i starten af 1990’erne. I perioden fra 1992- 1994 skete næsten en tredobling af de tildelte midler, og det niveau er stort set blevet fastholdt siden da.

Den dramatiske stigning skete i forbindelse med etableringen af nye spil, men uden at politikerne stillede nye krav til idrætsforbundene, som kunne sikre mere eller bedre idræt for pengene. I samme periode er der stort set ikke sket nogen vækst i antallet af medlemmer hos idrætsorganisationerne.

Der er ingen tvivl om, at foreningsidrætten skaber stor værdi for det danske samfund, og der kan heller ikke være tvivl om, at foreningsidrætten skal støttes af offentlige midler. Men på baggrund af ovenstående faktum må idrætspolitikerne alligevel stille sig selv tre vigtige spørgsmål:

• Får samfundet tilstrækkelig værdi ud af vores enorme støtte til idrætsorganisationerne?
• Har politikerne indtil nu været for ukritiske i deres støtte?
• Og endelig: Hvordan kan vi i en fremtid med begrænsede ressourcer sikre, at stadig flere danskere er fysisk aktive?

Vi er endt i en idrætspolitisk situation, hvor organisationerne nærmest selv beslutter, hvor meget støtte de har brug for – og så følger politikerne trop.

Morten Brustad
Branchedirektør i DFHO, fitnesscentrenes brancheorganisation.

Vi er endt i en idrætspolitisk situation, hvor organisationerne nærmest selv beslutter, hvor meget støtte de har brug for – og så følger politikerne trop. Selvom en tredjedel af den nuværende støtte var tilstrækkeligt for bare 20 år siden.

Politikere bør tage større ansvar
Politikerne skal turde påtage sig et langt større ansvar. Der er behov for at få større indsigt i det nødvendige finansieringsbehov.

Og med den viden skal politikerne bryde med traditionen om at sende flere penge, hver gang idrætsorganisationerne beder om det. Men vigtigst af alt er, at politikerne skal turde se nærmere på, om det virkelig er i samfundets interesse, at vi primært finansierer vores idrætsfællesskaber via danskernes spillelyst. En finansieringsmodel, som idrættens organisationer heller ikke selv i det lange løb kan være tjent med.