Forbund: På tide at satse på billedkunsten

Af Bjarne W. Sørensen
Formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Oplægget til den debat, som Altinget har sat i gang ved blandt andet at bede mig om en kommentar, lyder: Hvad skal, ifølge dig, være regeringens øverste sag på kulturdagsordenen?

Det spørgsmål er enkelt at svare på, når man er formand for landets professionelle billedkunstnere. Øverst på dagsordenen skal selvfølgelig stå: at styrke kunstens vilkår. Ikke kun til gavn for kunstnerne, men til gavn for hele samfundet.

Kunst er en samfundsinvestering 
Statslige midler til kunst er nemlig ikke almisser til "stakkels" kunstnere – pengene er ganske enkelt en god samfundsinvestering. De kreative erhverv er vækstdynamoer i de vestlige samfundsøkonomier, viser både danske og udenlandske undersøgelser. Senest viste tal fra Kulturministeriet, at de kreative erhverv tegner sig for 6-7 procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, svarende til ca. 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på cirka 200 milliarder kroner.

Kunstmuseernes stigende besøgstal afspejler, at kunsten og kunstnere skaber betragtelige indtægter i den såkaldte oplevelsesøkonomi. Men det står i skærende kontrast til, at størstedelen af landets professionelle kunstnere stadig lever med indkomster under dagpengeniveau, og at mange – også offentlige - opdragsgivere forventer, at kunstnerne arbejder gratis.

Nordiske lande styrker kunstens vilkår
I Norge har man for nylig fra øverste politiske hold erkendt det urimelige i, at billedkunstnere forventes at arbejde gratis i forbindelse med udstillinger, hvor alle andre faggrupper bliver betalt – fra kuratorerne over museernes kommunikationsmedarbejdere til rengøringspersonale og teknikere. Derfor har den norske regering afsat seks millioner kroner til udstillingshonorarer til kunstnere på statsligt støttede kunstinstitutioner på finansloven. Pengene går til et pilotprojekt, hvor 12 kunstinstitutioner, udvalgt af det norske kulturministerium, får økonomisk råderum til at honorere udstillende kunstnere.

Jeg håber, at Bertel Haarder i modsætning til sine forgængere vil sætte handling bag ordene i de politiske skåltaler om, hvor vigtig kunsten er for samfundet.

Bjarne W. Sørensen
Formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

I Sverige blev der afsat en tilsvarende statslig pulje for nogle år siden. Også de finske politikere har de senere år satset på at forbedre professionelle billedkunstnere arbejdsvilkår, blandt andet i form af flere udsmykningsprojekter i det offentlige byggeri, gode legatmuligheder og tidssvarende sociale sikringsordninger for kunstnere. Alt sammen i erkendelse af, at kunsten er dynamo for hele samfundet.

Værdi i sig selv
Men det økonomiske ræsonnement er selvfølgelig hverken det eneste eller det tungeste argument, der bør motivere en ny kulturminister i arbejdet for at styrke kunstens vilkår. Og i Bertel Haarders (V) tilfælde er jeg overbevist om, at det ikke bliver tilfældet.

Det var glædeligt at høre ham sige ved sin tiltrædelse, at kunsten først og fremmest har værdi i sig selv. Kunsten er et af de sidste fælles rum, vi har for refleksion, kritik og nye erkendelser i en tid, hvor vi til daglig konfronteres med en stadig mere kommercialiseret, globaliseret billedstrøm. Også derfor er det afgørende, at vilkårene for den professionelle kunst styrkes. For kunst er ånd, og uden ånd, hvad og hvem er vi så som samfund?

Brug for handling
Jeg håber, at Bertel Haarder i modsætning til sine forgængere vil sætte handling bag ordene i de politiske skåltaler om, hvor vigtig kunsten er for samfundet. Et sted at starte kunne være at udarbejde en handlingsplan for billedkunst i lighed med de kulturministerielle handlingsplaner og strategier på for eksempel musikkens og arkitekturens område. For hele billedkunstområdet trænger gevaldigt til et samlet gennemsyn og politisk løft.

Lige fra billedkunstfaget i Folkeskolen, hvor den seneste reform blev en skuffelse for de af os, der har arbejdet for at få mere kunst på elevernes skema, til de kommunale billedskoler og Billedkunstneriske Grundkurser (BGKer), der lever usikkert på skiftende kommunale budgetter - i modsætning til tilsvarende uddannelsestilbud på musikkens område, der får statsstøtte.

Der er mange andre ting at tage fat på for den nye minister, for eksempel: Billedkunstfaget er et af de få beskæftigelsesområder, hvor der ikke er organiseret efteruddannelse. Det bør der rettes op på. Og så er der ønsket om at få kunsten ud i hele landet: Der bør oprettes nye puljer, der styrker kunsten i mindre byer og på landet.