Forfatter: Betal prisen for kunst og ytringsfrihed

Af Helle Merete Brix
Forfatter og medgrundlægger af Lars Vilks Komiteen

Des flere, der vover pelsen, des mindre udsatte er de tegnere, der for eksempel tegner Muhammed, og de mennesker, der åbent støtter op omkring sådanne mennesker.

Helle Merete Brix
Forfatter og medgrundlægger af Lars Vilks Komiteen

For nylig holdt jeg oplæg om Lars Vilks Komiteens arbejde på en konference om religiøs ekstremisme i Drammen.

Den var organiseret af organisationen Universal Tolerance. Direktøren for organisationen er advokaten Mohammed Mostafaei, der for nogle år siden måtte forlade sit hjemland Iran.

Han var aktiv i at tale dødsdømte fangers sag, herunder mindreårige og kvinder, der risikerede straffen stening til døde. Regimet straffede Mostafaeis åbenmundethed ved at arrestere flere familiemedlemmer, herunder Mostafeis hustru. Det lykkedes ægteparret at komme ud af Iran, og i dag har de politisk asyl i Norge.

Dette år kunne Universal Tolerance-arrangementet finde sted uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Men da organisationen tilbage i februar arrangerede en satiretegningskonkurrence og udstilling til støtte for tegnerne på Charlie Hebdo, var sikkerheden omkring Drammen Teater, hvor det foregik, massiv. Selvom der ikke engang blev udstillet Muhammedtegninger.

Dengang, fortæller folk omkring organisationen mig, var der posteret politibetjente med maskinpistoler udenfor, og der var screening af de besøgende, før de fik lov at komme ind i teatret. De nærmeste gader var spærret af, og der lå skarpskytter på taget af huset over for teatret.

Prisen for ytringsfrihed
Jeg fik også at vide, at der var folk i byen, der skældte ud over, at arrangementet fandt sted. For hvad lignede det at forstyrre freden? Samme reaktion har jeg selv mødt efter terrorangrebet på debatmødet om kunst og blasfemi i Krudttønden. Og samme reaktion mødte Trykkefrihedsselskabet, da organisationen tidligere i år inviterede den hollandske politiker Geert Wilders til Folkemødet. Det var for farligt og for dyrt, mente vrede borgere.

Sikkerhedsopbuddet ved Folkemødet kostede i år 26 millioner i forhold til sidste års 850.000 kroner. Politiet har i øvrigt fastholdt, at det var den generelle terrortrussel og ikke specielt Wilders besøg, der var årsag til det store beredskab på Bornholm. Men det er sagen uvedkommende. Hvis det er prisen for at opretholde ytringsfriheden, så er det prisen. Den pris må de europæiske samfund være villige til at betale, medmindre de vil give køb på noget af det mest dyrebare, Europa har.

Overalt i Europa går sikkerheden op omkring arrangementer, der kan være en sikkerhedstrussel. I Frankrig beder efterretningstjeneste nu om, at museer og gallerier lang tid i forvejen oplyser om kommende udstillinger, så man kan vurdere trusselsniveauet. Her er det ikke blot islamiske ekstremister, der truer freden. Der har også været eksempler på rabiate katolikker og højreekstremister, der angriber kunstværker og teaterforestillinger.

Kunstnere må tage arbejdet på sig 
I London afholder organisationen Passion for Freedom hvert efterår en større event, hvor kunstnere verden over opfordres til at bidrage med et værk, der belyser kunstnerens opfattelse af frihed. Organisationens inderkreds består af seks unge kvinder, der alle har polsk eller polsk-russisk baggrund, og som arbejder som indendørsarkitekter, lærere og alt muligt andet. I fritiden lægger de et enormt arbejde i at skabe rammer for, at kunstneres ytringsfrihed kan opretholdes. Sikkerheden er også gået op omkring deres arrangementer. I år er der således både politi og livvagter til stede, når det fornemme Mall Gallery i Londons centrum lægger lokaler til.

Man kunne finde endnu flere eksempler fra dagens Europa, men det burde ikke være nødvendigt. De kunstnere og andre, der ikke mener, der er et problem med ytringsfriheden på dette kontinent med selvcensur og med sikkerhed, bør vågne op.

Og de bør engagere sig i arbejdet. Des flere, der vover pelsen, des mindre udsatte er de tegnere, der for eksempel tegner Muhammed, og de mennesker, der åbent støtter op omkring sådanne mennesker og om dette princip. Det er en sag, der har en pris, både menneskeligt og økonomisk. Men vi har ikke råd til at lade være.