Kulturministeren udpeger nyt Radio- og tv-nævn

NÆVN: Kulturminister Mette Bock (LA) har valgt de ti medlemmer, der til og med 2020 skal udgøre Radio- og tv-nævnet. Formanden bliver Caroline Heide-Jørgensen, mens omstridt ex-departementschef bliver næstformand.

Kulturminister Mette Bock (LA) har været med til at udpege medlemmerne af det nye Radio- og tv-nævn.
Kulturminister Mette Bock (LA) har været med til at udpege medlemmerne af det nye Radio- og tv-nævn.Foto: Liberal Alliance
Anders Redder

Medlemmerne af det ti mand store Radio- og tv-nævn er fundet, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. 

Nævnet er uafhængigt af kulturministeren og har bemyndigelse til at træffe afgørelser i sager om radio- og tv-reklamer og skal samtidig tjekke, om radio- og tv-stationer lever op til deres public service-krav. 

Næstformand forfremmes
Den nye formand bliver den 49-årige juraprofessor, Caroline Heide-Jørgensen, der siden 2012 har været næstformand i nævnet. Hun afløser en anden juraprofessor, Mads Bryde Andersen, på formandsposten.

Dokumentation

Om Radio- og tv-nævnet
Radio- og tv-nævnet er den centrale myndighed på radio- og tv-området i Danmark.

Nævnet består af ti medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen.

De træffer blandt andet afgørelser i sager om radio- og tv-reklamer og om fordeling af tilladelser til at udøve radio- og tv-virksomhed.

Desuden er det Radio- og tv-nævnets opgave at bevilge tilskud til lokalradio- og tv-stationer samt at føre tilsyn med, at de overholder lovens bestemmelser. Samtidig afgiver nævnet udtalelser om radio- og tv-stationernes opfyldelse af stationernes public service-kontrakter.

Endelig har nævnet til opgave at rådgive kulturministeren i radio- og tv-spørgsmål. Det er sammensat på en måde, så der både er juridisk, økonomisk og kulturel faglighed blandt medlemmerne.

Kilde: Kulturministeriets hjemmeside. 


0:000:00