LA: Public service i fri konkurrence

Af Mette Bock (LA)
Medieordfører

Man kan ikke sige, at visionerne står i kø, når man læser Altingets hidtidige debatindlæg om DR.

Alt er godt. Efterhånden kvalificerer min gode kollega Mogens Jensen (S) sig vist til titlen som ”DR's værste ven”.

I hvert fald risikerer han at blive DR's banemand, hvis han fortsat insisterer på, at intet skal ændres. Jeg glæder mig over, at der er bevægelse i andre dele af venstrefløjen.

Den eneste, der åbner for nytænkning, er DR's stærke, gamle reformator, tidligere generaldirektør Christian Nissen. Noget kommer til at ske, konkluderer han, men ikke så hurtigt, som nogen tror.

Jeg tror, det kommer til at gå hurtigere, end vi har fantasi til at forestille os.

Lad os tage kikkerten frem og se på, hvilken rolle en public service-institution som DR kan påtage sig i en verden, hvor borgerne har vænnet sig til frit valg, og hvor en mangfoldighed af medier kæmper om vores tid og ressourcer.

Mette Bock (LA)
Medieordfører

DR's rolle i ny medievirkelighed
Lad os tage kikkerten frem og se på, hvilken rolle en public service-institution som DR kan påtage sig i en verden, hvor borgerne har vænnet sig til frit valg, og hvor en mangfoldighed af medier kæmper om vores tid og ressourcer.

DR's mål har sådan set altid været det samme: at give befolkningen adgang til uafhængig nyhedsformidling, et alsidigt, dansk kulturtilbud og et nationalt - og regionalt - fællesskab om store begivenheder. Opgaven er med andre ord både demokratisk, kulturel og national.

Tidligere var Statsradiofonien og senere Danmarks Radio alene om opgaven. De tider er som bekendt forbi. DR's rolle og størrelse er bare aldrig blevet tilpasset den nye situation. Man har bibeholdt DR's altomfattende, ekspansive og ubegrænsede virke, finansieret af tvangslicens, som ingen kan fravælge.

Sagen er bare den, at der i dag også er andre, der kan producere kvalitetsprogrammer. Og at der er i dag også er andre, der kan distribuere radio, tv med videre.

To veje at gå
I den situation kan man enten stå stille på stedet og passivt lade tiden gå, indtil borgerne simpelthen bare begår civil ulydighed, vender DR ryggen og nægter at betale licens. De unge er allerede på vej.

Eller også kan man diskutere mindst to udviklingsscenarier, der kan åbne for et kreativt og effektivt samspil mellem stat, marked og forbrugere:

1. DR som indholdsproducent: DR's opgave skal primært være at producere et uafhængigt indhold, som så kan stilles til rådighed for alle private distributører og operatører på radio, tv, web osv.

2. DR som distributør af medieindhold: DR's opgave skal primært være at efterspørge og distribuere det indhold, private indholdsproducenter kan producere og levere.

Er disse scenarier så helt ude i hampen og grebet i den blå luft? Nej da!

Se blot mod Storbritannien 
BBC's generaldirektør, Tony Hall, tog allerede i september 2015 hul på en spændende og visionær debat om BBC's fremtid. Han berørte i sin tale præcis de to ovennævnte sider af BBC's public service-opgave, nemlig opgaven som producent over for opgaven som distributør.

Tony Hall erkender med andre ord, at BBC's rolle i et fremtidigt mangfoldigt mediebillede kalder på en redefinition. Han vælger på nuværende tidspunkt ikke klart mellem de to tilgange, men han åbner debatten. Respekt!

Tony Hall foreslår – af egen drift – en ny model for BBC. Den skal sikre, at BBC i en ny medieverden ikke blot bringer det bedste til alle, men også det bedste fra alle. BBC skal først og fremmest være mediepartner. Og det er et paradigmeskift, der virkelig vil rykke. Generaldirektøren peger i retning af public service som en ”platform” i stedet for et ”ekspansionistisk BBC”.

Et slankere DR
Hvordan den britiske debat ender, ved vi ikke. Jeg siger heller ikke, at vi bare skal følge i hælene på BBC. Men hvis man følger det første spor og forpligter DR til i større omfang at sende eksternt produceret materiale og reducere egenproduktionen tilsvarende, vil man kunne reducere DR's produktionsapparat.

Hvis man går den anden vej og gør DR til indholdsudbyder, der sikrer, at der produceres programmer, markedet ikke kan eller vil levere – for herefter at stille det til rådighed for professionelle, private distributører - kan man reducere DR's udgifter til drift af sendenet, redigering af flow-kanaler, indkøb af udenlandske programmer/serier /koncepter etc.

Et slankere DR vil under alle omstændigheder kunne reducere de udgifter, der medgår til at drive en gigantisk organisation. Samtidig kunne det kreative og positive samspil mellem et dansk-baseret DR, et ekspanderende privat og internationalt marked og forbrugere, der fortsat efterspørger kvalitet og mere frit valg, tage et smukt hop ind i fremtiden.