LOF: Landsdelsorkestre må gå nye veje

Af Mette Klingsten
Bestyrelsesformand for LandsdelsOrkesterForeningen

I de senere år har landsdelsorkestrene måttet indstille sig på en fremtid med et mindre driftstilskud fra staten.

Et fald på 11 millioner kroner i 2019 set i forhold til det samlede orkestertilskud på 145 millioner kroner i 2015. Medmindre orkestrene kan skaffe merindtægter i samme størrelsesorden, er eneste mulighed samlet at opsige i nærheden af 25 musikere fordelt i de fem orkestre.

Udover den statslige besparelse på 11 millioner kroner i perioden 2016 til 2019 er der lagt op til yderligere to procent i 2020 i det seneste finanslovsforslag. Tre af orkestrene – Odense-, Aalborg- og Aarhus Symfoniorkester – er delvist kommunalt finansierede, hvor det kommunale tilskud og medansvar dels gør den statslige besparelse mindre og giver mulighed for et øget kommunalt tilskud.

I hvert fald som en teoretisk tanke. De to andre orkestre – Sønderjyllands Symfoniorkester og Copenhagen Phil – får størstedelen af deres tilskud via finansloven (den tidligere amtslige finansiering blev kanaliseret over på statsbudgettet).

Nye veje
Det er naturligvis alvorlige fremtidsudsigter, som orkestrene deler med hele kulturlivet.

De største besparelser vil kun kunne hentes i en forandring af musikernes kollektive overenskomster.

Mette Klingsten
Bestyrelsesformand for LandsdelsOrkesterForeningen

LandsdelsOrkesterForeningen har valgt at gribe situationen konstruktivt an. Vi har benyttet det sidste års tid til at føre dialog med det politiske system, samarbejdspartnere, det faglige system og med kollegaer rundt omkring i Europa og USA for at finde inspiration til, hvordan de fem kulturelle fyrtårne i landet kan bevare sine aktiviteter bedst muligt og i fællesskab løse de store udfordringer, vi står overfor.

Det samlede miljø bestående af musikerne (LandsdelsMusikerForeningen), Dansk Musiker Forbund og LandsdelsOrkesterForeningen går sammen om at pege på konstruktive løsningsmodeller – både på indtægts- og udgiftssiden.

Tættere samarbejde?
Samtidig har kulturminister Bertel Haarder (V) ligeledes været meget optaget af, hvordan vi i fremtiden sikrer et frugtbart orkestermiljø. LandsdelsOrkesterForeningen har ikke været i tvivl om, at ministeren er optaget af, hvordan det bedst kan løses. Indtil videre har det ført til et forslag om tættere samarbejde – muligvis en fusion – mellem Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester i Flensborg.

Dette tætte samarbejde kan i sig selv være interessant set ud fra et politisk ønske om at binde grænselandet tættere sammen, men det er tvivlsomt, om det løser de samlede udfordringer for alle fem landsdelsorkestre.

Endvidere skaber man et orkester – der er jo nu omkring 60 musikere ansat i både Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester – der for det første bliver alt for stort til de fleste af orkestrenes nuværende koncertsale og for det andet risikerer at miste sin lokale tilknytning og opbakning.

Indtjening fra nye kanter
I alle orkestre bliver der naturligvis set endnu engang på reduktion af omkostninger, men der er allerede skåret helt ind til benet inden for de traditionelle områder – administration, solist- og dirigenthonorar, musikerstillinger, programlægning efter orkestrets besætning og andet.

Derfor ser ledelser og bestyrelser rundt omkring i alle orkestrene på nye veje til at udligne det formindskede statstilskud. Det kræver omstilling, risikovillighed og tålmodighed, da alle nye tiltag skal have tid at vise sin effekt. Og det kan være, at orkestrene er nødt til at ansætte folk til at løse nye opgaver.

Nye indtægter særligt fra et udvidet samarbejde med erhvervslivet og mere kommercielt opbyggede venneforeninger er fokusområder. Det har hidtil ikke været opfattet som en kerneopgave i symfoniorkestrene, der har været meget fokuseret på sit kunstneriske produkt og på det at være relevant for et stort og forskelligartet publikum. Et øget fokus på indtjening fra nye kanter er også et generelt brud med den måde, vi traditionelt har finansieret kunst og kultur her i landet, og der skal derfor opbygges en ny kultur – det kan tage tid.

Nye kollektive overenskomster
Samarbejde mellem orkestre og basisensembler er noget, der allerede sker. Aalborg Symfoniorkester og Randers Kammerorkester spiller lige nu Mahlers 3. Symfoni i en samproduktion i Musikkens Hus i Aalborg. Og der er allerede nu lagt planer om mere samarbejde mellem orkestrene, herunder gentagelse af koncerter fremfor nye produktioner hver eneste uge og deling af nye koncepter som for eksempel Open Orchestra, der har premiere 1. oktober.

Samarbejdet vil give mulighed for at forløse nogle af de helt store symfoniske værker og andre nye projekter, men vil ikke løse de fundamentale problemer med finansiering af orkestrene. De største besparelser vil kun kunne hentes i en forandring af musikernes kollektive overenskomster.

Der ligger ikke nogen besparelse i samarbejde mellem orkestrene, med mindre orkestrene begynder at tænke i opdeling i mindre ensembler eller grupper, og her kommer et samarbejde omkring nye ansættelsesformer af musikerne naturligvis på banen. Det er dog vigtigt at understrege, at musikerne fortsat er bosat tæt på deres hjemorkester, da de er vigtige personer for det lokale kulturlivs trivsel og fortsatte udvikling.

LandsdelsOrkesterForeningen er gået i dialog med Dansk Musiker Forbund for at drøfte, hvordan arbejdsvilkårene, herunder de kollektive overenskomster, for fremtidens orkestermusiker bliver. Her er det også nødvendigt med en fordomsfri dialog om arbejdstider, ansættelsesforhold og opgaver forbundet med jobbet som orkestermusiker.

Én ting er sikkert – orkesterlandskabet i Danmark vil være væsentligt forandret om fem år. Vi skal dog ikke glemme fortsat at holde os for øje, at kunsten er med til at danne os som en del af den historie og kultur, der er så vigtig for at sikre sammenhængskraften - også i lokalsamfundene.