Partier varmer op til halvandet års medieforhandlinger

PUBLIC SERVICE: Mandag kom Public Service-udvalgets rapport, der skal danne grundlag for kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, som skal træde i kraft efter 2018. Allerede nu kridter de borgerlige partier banen op, mens S advarer om at begynde forhandlingerne for tidligt.

Foto: Olafur Steinar Gestsson
Lise-Lotte Skjoldan

Licensen bliver ikke hævet, og DR bliver ikke større. Det er to ting, som jeg godt tør at lægge mig fast på lige nu. Men ellers er alt til diskussion.

Britt Bager
Medieordfører, Venstre

Mandag kom den længe ventede rapport fra Public Service-udvalget. Efter mere end to års arbejde fremlagde formand Connie Hedegaard udvalgets bud på de største udfordringer for fremtidens public service og fem scenarier for, hvordan fremtidens mediebillede kan indrettes.

Nu skal rapporten give inspiration til kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets medieordførere op til forhandlingerne om et kommende medieforlig, der skal træde i kraft, når det nuværende forlig udløber i slutningen af 2018.

Medieordførerne fra de to største borgerlige partier, Venstres Britt Bager og Dansk Folkepartis Morten Marinus, har allerede kigget på scenarierne, og de hæfter sig begge ved tre af udvalgets skitserede scenarier. De tre scenarier omhandler en begrænsning af public service, et større fokus på dansksproget produktion og så en større public service-pulje, som kan søges af andre aktører.

Dokumentation

1. scenarie: Public service overlades til markedet
Markedet leverer. Al offentlig public service-finansiering ophører. De offentligt ejede public service-institutioner nedlægges eller sælges.

2. scenarie: Public service består – institutioner forgår
Med offentligt tilskud sørger markedet for alt public service udbud. De offentligt ejede public service-institutioner nedlægges eller sælges.

2A: Public service-fondsmodellen
Offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier og nettjenester.

2B: Koncessionsmodellen
Udlægning af hele kanaler eller platforme.

3. scenarie: Public service koncentreres hos DR
Ved at reducere antallet af public service-institutioner gives der mere plads til markedets kommercielle medievirksomheder.

4. scenarie: Public service begrænses
Public service-medierne tager sig kun af indhold, som den kommercielle mediesektor næppe vil levere.

5. scenarie: Public service styrkes på dansk
Public service-medierne lægger mere vægt på dansk indhold.

Kilde: Rapporten "Public service de næste 10 år"


Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00