Kommentar af 
Paula Larrain

Paula Larrain: Nå, det var bare fire danske drenge?

KLUMME: Historien om de fire drenge, der overfalder en femte dreng med en benzinbombe, bliver ikke stor, fordi ingen politikere kan drage nytte af den. Så fylder den kun det, en sådan historie måske skal.

VÆRDIKRIGER: Inger Støjberg er den type politiker, der&nbsp;primært agerer efter hvad hun kan drage mest værdipolitisk fordel af, skriver Paula Larrain.<br>
VÆRDIKRIGER: Inger Støjberg er den type politiker, der primært agerer efter hvad hun kan drage mest værdipolitisk fordel af, skriver Paula Larrain.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Paula Larrain
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Denne gang var det journalister, der undrede sig først. Nyhedschefen på Radio24syv spurgte med rette på Facebook, hvorfor historien om de fire 16-årige, der angriber en jævnaldrende med en benzinbombe ikke blev dækket mere massivt?

Spørgsmålet bliver relevant på grund af drengenes etnicitet. Det er bestemt ikke hverdagskost, at nogen  – hverken unge eller gamle – prøver at brænde et andet menneske af. Så naturligvis bliver det til en nyhedshistorie. Men det er langt inde i aviserne og ned ad netsiderne, uden klokker (som det hed før introduktionen af 'breaking news') – og uden politikere, der står i kø for at kommentere.

Og det sidste er nok værd at bemærke. Denne historie er ikke noget, man kan drage værdipolitisk fordel af, og derfor er de sædvanlige værdikrigere helt tavse.

Mon ikke det er denne tavshed, der runger ude i medielandskabet? For man kan vel huske, hvordan Inger Støjberg afbrød sin ministerdag for at tage ud til Nørrebro og skælde ud på nogle tilfældige unge, der kom for at se hele hendes menageri af medfølgende kameraer og mikrofoner.

Denne historie er ikke noget, man kan drage værdipolitisk fordel af, og derfor er de sædvanlige værdikrigere helt tavse.

Paula Larrain

Nogen havde råbt Jihad eller lignende inde i et dansk værtshus. Og så måtte ministeren tage affære. En god historie at profilere sin indvandrerstramme politik på. For hvad skal det hele dog ikke ende med i det multikulturelle kaos?

Så vidt vides, er der endnu ingen ministre på vej til Østjylland. Hvorfor skulle de? Myndighederne har styr på det. Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre, og skolen, som de unge gik på, har bedt om, at man tager hensyn til alle de involverede. Inklusive gerningsmændene.

På sociale medier kan man også se journalister fra det ellers allestedsnærværende NEWS mane til besindighed, da det, indtil videre, er sparsomt med oplysninger i sagen.

Jeg holder med den besindige. Når jeg sætter mig i den brændte, sårede drengs sted, eller i hans forældres sted, gør det ondt i maven. Men jeg er lettet over ikke at skulle forholde mig til alle de vredesudbrud en historie af den type normalt afstedkommer – altså hvis etniciteten havde været omvendt.

Havde det været fire etniske afghanere, der havde kastet en brandbombe på en etnisk dansker, havde der været klokker og breaking overalt. Måske havde selv statsministeren sagt noget og sendt en offentlig tanke til den sårede. Ordet 'terror' var med garanti blevet brugt.

Hvorfor denne forskel? Ja, det kan vi tænke lidt over. Mine tanker går til den svenske statistiker Hans Rosling, der døde i går. Ham statistikeren, der fortalte, at vi medier er fulde af løgn, fordi vi slet ikke fortæller, hvor godt det går i verden. Folk sulter mindre og slår hinanden ihjel i meget lavere grad.

Og det gælder også for kriminaliteten. Overalt i den vestlige verden, USA, Storbritannien og Danmark som eksempler, er kriminaliteten dalende. Det er langt sikrere at gå på gaden i dag, end det var i for eksempel 1970'erne og 1980'erne. Og det på trods af indvandring og multikulturel sameksistens.

Kriminalitetsraten er omvendt proportional med nyhedsmediernes dækning af samme. Stoffet sælger godt, hvorfor det nærmest også er umuligt at få udgivet en bog, medmindre det er en hårdkogt krimi.

Vi ved gennem undersøgelser og erfaring, at kriminalitet hænger sammen med sociale vilkår. I Danmark fylder mennesker af anden etnisk herkomst meget i kriminalstatistikkerne, og de fylder også op i den laveste sociale klasse, der hvor man ikke har så meget at tabe. Alligevel bliver problemerne omtalt som kulturelle eller religiøse nærmest per instinkt, altså hvis gerningsmanden ikke er en hvid dansker.

Kan det her eksempel få os til at tænke over hvorfor? Om ikke andet håber jeg, at alle nyhedshunde er ekstra kritiske over for de politikere, der straks er på pletten, når en tragedie sker. Kig på vedkommendes interesse og spørg som minimum kritisk ind til den. Eller prøv noget nyt: Lad helt være med at hoppe på deres vogn.

......

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik og Baltikum som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig medierådgiver, medietræner, moderator, foredragsholder og klummeskribent. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00