Professor: En kulturkanon uden mangfoldighed er farlig

Af Garbi Schmidt
Professor ved RUC, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Altingets debat om Danmarkskanonen kører. Det er godt. Forskellige stemmer. Flere stemmer. Forskellige holdninger. Forskellige ideer.

Vi er to, der har skrevet om mangfoldighed. Den ene er skuespilchef Morten Kirkskov (se her) – den anden er undertegnede (se her).

Efterfølgende fulgte jeg debatten af indlæggene på de sociale medier. En ting syntes at provokere: Ordet ”mangfoldighed”. Nogle syntes, at det var et modeord. Andre, at det gik imod essensen af kanon-tanken. Mangfoldighed måtte som begreb trække enheden fra hinanden. Og en kanon måtte vel fokusere på enhed, eller?

En kanon med mangfoldighed
Men mangfoldighed som begreb er ikke så entydigt. Og jeg vil tilføje, at et kanonprojekt uden mangfoldighed er et farligt projekt.

Mangfoldighed er jo – sjovt nok – mange ting. De fleste tænker nok for øjeblikket ”indvandring”, når de tænker mangfoldighed, og deraf sikkert noget af skepsissen. Men mangfoldighed er jo indbegrebet af det liv, som du møder, når du går ud af din dør. Mangfoldigheden af mennesker, som passerer forbi dig og som du interagerer med. Gamle. Unge. Kvinder. Mænd. Fattige. Rige. Akademikere. Snedkere. Jyder. Københavnere. Landboer. Byboer.

Det vil faktisk give god mening at gøre Danmarkskanonen til et mangfoldighedsprojekt og ikke et enhedsprojekt. At fokusere på, hvad vi kan få ud af forskelligheden, hvor besværlig den end måtte være, til et fælles bedste.

Garbi Schmidt
Professor ved RUC, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Vi er ikke ens. Hvilket skulle give ekstra god mening i en individualiseret tidsalder. Demokratiet har som udgangspunkt brug for mangfoldighed. Der er grund til, at vi har forskellige politiske partier. Og vi vil, som borgere, gerne have vores forskellige stemmer hørt. Hvad, hvis det kun er en type af mennesker, som bliver hørt? Som har ret til at blive hørt?

Enhver god virksomhed satser på mangfoldighed. Bevidst eller ubevidst. Der skal være dem, der får de vilde ideer, dem, som fører dem ind på et realistisk spor, dem, som fører dem ud i livet, dem, som markedsfører dem, og dem, som styrer økonomien. Som mennesker har vi forskellige kompetencer. Forskellige erfaringer. Hvilket – hvis disse forskelligheder bruges rigtigt – er til gavn for samfundet.

Grundpillen for vores menneskelighed 
Hermed ikke sagt, at mangfoldighed – i varianten polarisering - ikke kan være en udfordring. At forskelligheder ikke kan betyde, at det er umuligt at tale sammen, at skabe en produktiv sfære, at finde et fælles mål. Polarisering er ikke godt for et samfund, og af den grund er den demokratiske samtale vigtig.

Retten til at ytre sin forskellighed. Muligheden for at sige, at vi skal gå andre veje – og at nogle har ret og mulighed for at svare og eventuelt tale imod.

Af den grund vil det faktisk give god mening at gøre Danmarkskanonen til et mangfoldighedsprojekt og ikke et enhedsprojekt. At fokusere på, hvad vi kan få ud af forskelligheden, hvor besværlig den end måtte være, til et fælles bedste.

Og nej, det er ikke et hippie-argument. Det er – såmænd - en grundpille for vores fælles menneskelighed.