Socialdemokraterne vil kæmpe for DR-licensen
INTERVIEW: Kampen mod tv-licensen er et angreb på den danske model, mener Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen. ”Danskerne har jo netop valgfrihed mellem DR's mange kanaler,” understreger han.
Erik Bjørn Møller
JournalistVi HAR jo valgfrihed. Vi betaler jo netop et abonnement, som giver mulighed for at vælge lige præcis det, man gerne vil have.
Mogens Jensen
Medieordfører for Socialdemokraterne
Mens Liberal Alliance har blæst til kamp mod ”tvangsopkrævning” af tv-licensen, og regeringen med kulturminister Bertel Haarder (V) i spidsen bebuder en indsats for et ”fokuseret og kvalitetsbårent” DR, vil Socialdemokraterne derimod beskytte DR og den omdiskuterede licens mod store politiske indgreb.
Den socialdemokratiske udmelding kommer efter en sommer med voldsom debat og borgerlige politiske markeringer om et opgør med DR og tv-licensens fremtid – bl.a. på baggrund af en meningsmåling i Jyllands-Posten, der viste, at et flertal af danskerne ønsker frihed til at vælge, hvad de skal betale for hos DR.
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, understreger, at Socialdemokraterne ”ikke er til salg” med sit grundlæggende synspunkt om, at Danmark skal have en stærk, offentlig public service-station som DR.